Sundhedsøkonomer skærer igennem: Regionerne klynker ikke – de er pressede på økonomien

Fire af fem regioner skal spare i 2019, og i flere regioner medfører det afskedigelser. Det har de sidste par uger sat ekstra fut under efterårets rituelle debat om sundhedsvæsenets økonomi.

Regionerne begrunder nedskæringer med en henvisning til rammen – altså økonomiaftalen – mens sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) svarer, at regionerne har fået et massivt løft i årets økonomiaftale. 

Vi har spurgt fire sundhedsøkonomer, hvem der har ret.

Det er interessant, at vi på den ene side ser en sundhedsminister, der skælder ud på regionerne, og på den anden side en statsminister, der soler sig i deres resultater.

Jakob Kjellberg
Professor i sundhedsøkonomi

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi, Syddansk Universitet.

Har regionerne en reel udfordring, eller brokker de sig bare?
"Det er helt ubestrideligt, at de har en stram økonomi. Vi er stadig inde i det lavvækstscenarie, som begyndte omkring 2010. Der er ikke ret meget at gøre godt med til for eksempel nye behandlinger. Så det er ikke utidig klynken."

Sundhedsministeren siger, at regionerne har fået et stort løft på 1 milliard, og regionerne siger, at 1 milliard ikke er nok til at holde det nuværende niveau. Hvem har ret?
"Ministeren har ret i, at de har fået 1 milliard. Men det skal sættes i forhold til, at det samlede sundhedsbudget for offentlige penge er 110 milliarder, og at 1 milliard er under en procents vækst. Og når de fleste af pengene så er brugt på forhånd – de 200 millioner var jo øremærket til psykiatrien, og 700 millioner kroner til medicin – så er der næsten ingenting tilbage til at sætte ting i værk. Så regionerne har en pointe."

Er regionerne for dårlige til at styre deres økonomi?
"Nej. Det er de ikke. De er faktisk gode. De har stort set holdt sig inden for de rammer, der er blevet afsat."

Hvorfor ser vi lige nu det her abekasteri om regionernes økonomistyring?
"Det er på grund af et tilstundende valg. Og sikkert også for at gøde jorden for en sundhedsreform, hvor man overvejer, om regionerne skal bestå."

Flemming Møller Mortensen (S) siger, at rammen for regionerne er for lille. Er der noget, der tyder på, at man vil få en anden ramme med en anden regering ved roret?
"Nej, de meldinger er også en del af valgkampen. Uanset hvilken farve regeringen har, står den over for de samme grundlæggende økonomiske problemer. Det er et vilkår, der hænger sammen med, at vi har lavvækst i Danmark. Og hvis vi skal helt op i helikopteren, så hænger et skattefinansieret sundhedsvæsen sammen med den øvrige samfundsøkonomi."

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, Aarhus Universitet og forhenværende økonom i Kræftens Bekæmpelse.

Ellen Trane Nørby (V) siger, at regionerne har fået et stort løft på 1 milliard, og regionerne siger, at 1 milliard ikke er nok. Hvem har ret?
"Regionerne har en pointe i, at 1 milliard hurtigt er brugt. Det svarer til cirka 1 procents vækst, og aldring i sig selv kræver cirka 1 procent. Samtidig har sygehusene meget høje ekstraudgifter til især kræft- og gigtmedicin. Så der er ingen tvivl om, at de har en stram økonomi."

Er regionerne for dårlige til at styre deres økonomi?
"Det synes jeg ikke, man kan sige. Man kan selvfølgelig være uenig i nogle dispositioner, men sammenlignet med andre lande har vi en tradition for budgetoverholdelser. Det vil være unfair at sige, at regionerne har sløset med økonomien eller været ineffektive."

Hvorfor ser vi det her abekasteri lige nu?
"Fordi det er valgår. Regionernes nedskæringer kommer meget ubelejligt for regeringen, for det er velkendt, at Venstre sælger sig på at være velfærdsgarant, især inden for sundhed."

Vil vi se nogle andre vækstrater, hvis vi får en socialdemokratisk ledet regering?
"Hvis man ser historisk på det, er der ikke tradition for, at socialdemokratiske regeringer prioriterer sundhedsvæsenet højere. Det kan da godt være, at man får et år eller to med en højere vækst, hvis Socialdemokratiet binder sig til nogle løfter op til valget, men derefter vil det sandsynligvis ryge tilbage på det nuværende niveau."

Mickael Bech, professor i sundhedsledelse, Aarhus Universitet og forhenværende direktør for Vive.

Er regionerne for dårlige til at styre budgetterne, eller har de en reel udfordring?
"De har generelt set været gode til at styre økonomien. Man må give dem, at de har en reel udfordring. Der er et voldsomt demografisk pres, og det har vist sig meget vanskeligt at holde medicinudgifterne nede."

Er det en midlertidig situation eller noget vedvarende?
"Det vil efter alt at dømme fortsætte, og presset vil forværres de næste år. Det er svært at forestille sig, at vækstraten i sundhedsvæsenet bliver meget større end i dag."

Sundhedsministeren siger, at regionerne har fået et stort løft på 1 milliard, og regionerne siger, at 1 milliard ikke er nok til at holde det nuværende niveau. Hvem har så ret?
"Begge parter kan have ret i deres synspunkt. I sidste ende er det et politisk valg, hvor meget der skal gå til sundhed. Over de seneste 15 år er lidt over halvdelen af den samlede vækst i de offentlige udgifter gået til sundhed. Men man kunne sagtens bruge endnu mere. Den politiske afvejning er, at hvis man skulle have en vækstrate på 2 procent i stedet for 1 procent, så ville den procent komme et andet sted fra – fra eksempelvis det sociale område eller uddannelse. Og det er områder, der også bidrager til befolkningens sundhed direkte eller indirekte."

Flemming Møller Mortensen (S) siger, at rammen for regionerne er for lille. Er der noget, der tyder på, at man vil få en anden ramme med en anden regering ved roret?
"Med det sundhedspolitiske udspil, Socialdemokratiet har lavet, lægger de umiddelbart op til en anden stigning i sundhedsudgifterne end den, regeringen umiddelbart har lagt op til. På den anden side har den nuværende regering historisk set prioriteret sundhedsudgifterne kraftigt."

Hvad er baggrunden for de aktuelle diskussioner om regionernes økonomistyring?
"Det er for mig at se, at regeringen er ved at varme op til en sundhedsreform, og før man laver en større forandring, skal man etablere en forståelse af, at der er noget galt."

Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi og programleder for sundhed hos Vive.

Ministeren siger, at regionerne har fået et stort løft, og regionerne siger, at det ikke er nok. Hvem har ret?
"Begge har ret. Der er jo kommet 1 milliard mere, det er indiskutabelt. Så kan man spørge, om det er meget eller lidt. Og det er ikke ret meget. Det er lige til øllet."

Er de nuværende vækstrater for lave?
"Jeg arbejdede engang i USA, hvor man har et sundhedsvæsen, der bruger dobbelt så mange penge som os. Så sundhedsvæsenet kunne sagtens bruge flere penge. Men hvis man sammenligner med resten af verden, er det jo ikke sådan, at vi har et udsultet sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenet har jo fået broderparten af den offentlige vækst i mange år, men samtidig er det jo korrekt, at vi har en meget lav vækst."

Hvornår begynder en lav vækst at gøre ondt?
"Nogle steder kan den mærkes nu. På nogle af de akutmedicinske afdelinger er bemandingen da ikke flot. Men der er også mange steder, som er fint kørende. Og overordnet set har vi et okay sundhedsvæsen. Der er ikke noget, som står og blinker faretruende i forhold til andre lande på samme måde som i udgangen af 1980'erne, hvor vi lå dårligt."

Er regionerne gode nok til at styre økonomien?
"Ja, helt overordnet. De har været ualmindeligt dygtige til at holde sig inden for budgetterne. Og med hensyn til den løbende økonomiopfølgning vil jeg også sige, at det går i det store og hele godt. Om de så er gode til at få nok ud af pengene og effektivisere, det er en anden sag. Det ved vi ikke, og det er uklart, om der bliver superoptimeret inden for regionen, og man så bare flytter noget ud til kommunerne. Og det er derfor, vi har brug for en reform, der ser på ressourceforbruget på tværs."

Hvad er baggrunden for de aktuelle diskussioner om regionernes økonomistyring?
"Det er den rituelle øvelse, som vi ser hvert efterår, når budgetterne skal udmøntes, og det intensiveres af, at Christiansborg er på vej i valgkamp. Sundhedsreformen spiller nok også en rolle. Det er interessant, at vi på den ene side ser en sundhedsminister, der skælder ud på regionerne, og på den anden side en statsminister, der soler sig i deres resultater."

Er der noget, der tyder på, at man vil få et andet sundhedsvæsen og nogle andre vækstrater med en anden regering?
"Jeg tror ikke, der vil være en væsentligt anderledes økonomi i sundhedsvæsenet. Vækstraterne afhænger i højere grad af råderummet end farven på regeringen. Men vi kan godt få et anderledes sundhedsvæsen. Da Lars Løkke kom til, handlede det i en periode meget om privathospitaler og frit valg, og de sidste par år har regeringen haft fokus på geografisk ulighed, hvor en socialdemokratisk regering typisk vil have fokus på social ulighed. Så der kan sagtens være nogle prioriteringer, der vil blive anderledes under en anden regering."