To økonomer og to formænd vurderer sundhedspakken: Regeringens milliarder skal redde tilliden til sundhedsvæsenet

Altinget har spurgt to sundhedsøkonomer, formanden for Etisk Råd og Lægeforeningens formand, hvorfor kræftområdet pludselig har akut brug for hjælp, og bedt dem komme med deres dom over sundhedspakkens mange milliarder.

Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet

”Man kan godt nok se, at kræftsagen i Aarhus har sat sig mærker," bemærker sundhedsøkonomen efter at have set pressemødet.

"De snakker jo om penge til at kunne sende patienter til udlandet, og kunne styre højt specialiserede enheder. I virkeligheden står der - hvis jeg skal sætte det på spidsen - 'Aarhus' på rigtig mange af initiativerne."

Ifølge Kjeld Møller Pedersen vidner sundhedspakken om, at regeringens analyse er, at sagen fra Aarhus Universitetshospital har svækket tilliden til kræftbehandlingen.

Mette Frederiksen kunne også annoncere, at man vil løfte sundhedsvæsenet med penge hvert år, så det fra 2030 ender med et løft på fem milliarder kroner årligt.

”De forsøger at tage hul på noget, som under alle omstændigheder ville være kommet, og så bruges det her lige i tiden til at prøve at lappe på det hak i renommeet, som vores sundhedsvæsen og kræftområdet har fået."

Er der ikke en slagside ved at finde en masse penge og tage en masse initiativer på baggrund af en ”skandalesag”? 

"Det er der jo altid, når man har elendige sager og forsøger at lappe med flere penge, i stedet for at gå ind og se på eksempelvis ledelsesspørgsmålet. Flere penge er jo ikke med til at rette op på ledelsen eller undgå, at der bliver begået lovbrud. Det er en klassiske situation, hvor vi smider flere penge efter området, og siger ’nu bliver alt meget bedre’," mener han.

Camilla Rathcke, Formand for Lægeforeningen

Lægernes formand forstår den politiske logik i at styrke kræftområdet netop nu. Selvom hun også kan få øje på andre steder, der kunne have brug for opmærksomheden.

"Man kan jo altid diskutere hvorvidt vi skal have en Kræftplan V, før vi skal have en solid Psykiatriplan I," siger Camilla Rathcke.

Men politikerne er nødt til at forholde sig til, at mange patienter kan være i tvivl, om de får et tilstrækkeligt behandlingstilbud i tide for en potentielt livstruende sygdom. Og sagen fra Aarhus er nødt til at kaste en politisk reaktion af sig:

"Jeg tror, vi er nødt til at bøje os lidt i støvet for, at der kan være en vigtig politisk bevågenhed omkring det her - af mange grunde,” siger hun.

Men hun understreger samtidig, at der også findes andet en kræftområdet i det danske sundhedsvæsen. Og at området allerede er blevet løftet og tilgodeset "markant":

"Jeg håber, at vi selvfølgelig på tilsvarende vis kan løfte psykiatrien og bruge de næste par årtier på det også, så vi forhåbentlig også se de samme positive resultater på et område, der har ligeså meget behov. ”

Lægeformandens øjne er samtidig fast rettet på, at de lovede fem milliarder årligt fra 2030 ikke blot skal bruges på at fylde huller ud, hvis man år efter år med den anden hånd beder regionerne og kommunerne om at finde besparelser.

”Det er vigtigt, at økonomiaftalerne med KL og Danske Regioner ikke bliver spareøvelser, som trækker i en anden retning end sundhedspakken, siger hun”

"Det vil i hvert fald ikke være det løft, man har lovet danskerne i dag.”

Leif Vestergaard Pedersen, Formand for Det Etiske Råd

"Umiddelbart synes jeg faktisk, at det er ret mange penge, man sætter af. Også når man tænker på de forbedringer på kræftområdet, man er lykkes med de seneste år uden at tilføre flere penge," siger Leif Vestergaard Pedersen.

Er kræftområdet et godt sted at bruge pengene her og nu?

"Både ja og nej. Det kan godt være, at man i en rationalitetsanalyse kunne nå frem til andre steder, hvor der var en større fordel i at bruge flere penge," siger Leif Vestergaard Pedersen. 

Men der er andre mindst lige så væsentlige ting på spil, mener etikformanden, der også er forhenværende administrerende direktør for Kræftens Bekæmpelse: 

"Det er helt afgørende, at befolkningen ikke taber tilliden til sundhedsvæsenet. Sker det først, så vil de forsikre sig, og så falder opbakningen til velfærdssystemet markant," siger han.

Han peger også på et andet sted, hvor tilliden til sundhedsvæsenet er udfordret. Nemlig i sundhedsvæsenet selv:

"For at bevare sundhedsvæsenets egen tillid til sig selv, så kan det være nødvendigt med at give nogle penge som måske - ud fra en avanceret analyse, måske kunne være anvendt mere effektivt.

Efter et flere år med kronisk travlhed for personalet håber han, at de ekstra midler nu og på den lange bane kan gøre en forskel - også mental:

"Man er nødt til at give noget luft til personalet og afdelingerne derude - en tro på, at vi kan komme igennem det her," siger han.

"I bedste af alle verdener havde vi god til at tænke os om. Men situationen kalder på handling."

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet

Han har været en af de højlydte kritikere af kræftsagen i Aarhus, og regeringens prioriteringer på sundhedsområdet.

Men for Jes Søgaard var tirsdagens milliardløft af sundhedsvæsenet historisk: 

"Det er den største vækst jeg har set i de 44 år, jeg har forsket i sundhedsvæsenet.  Der var lige nogle år fra 2003 til 2008, hvor der også var en ekstraordinær stor vækst, men ellers har man typisk ligget i den lave ende," siger han.  

Han påpeger, at regeringens pludselige villighed til at bruge penge skal ses i lyset af den seneste tids opløftende meldinger om økonomien:

"Det kommer selvfølgelig i kølvandet på, at regeringen her for 14 dage siden begyndte at få rigtig gode nyheder om, at dansk økonomi er betydeligt stærkere, end man havde forventet," siger han.

Men selvom pengene er der, så skal de også kunne bruges på noget. Og det kræver personale:

"Nu er regeringens problem, at de har gjort forventningerne tårnhøje. Men de skal jo gerne have noget personale at bruge de her ekstra penge på," siger han.

"Hvis de ikke inden for de næste 3,5 år virkelig får løftet - ikke bare kræftbehandling, men også psykiatrien og andre dele - så får de altså et forklaringsproblem."