Senioranalytiker i Vive: Er rengøring fremtidens julegave til far og mor?

Lige med undtagelse af sommerens agurketid, hvor en ordfører fra Socialdemokratiet dristede sig til at lufte et forslag om brugerbetaling på ældrevelfærden. Det affødte en debat, men journalister og folketingspolitikere var hurtigt videre til andre (og mindre komplicerede) konflikter.

Opråb fra ældreplejen

Desperationen blandt sundhedspersonalet er imidlertid ikke til at overse, når man som kontormus bevæger sig ud i ældreplejens frontlinje. Her prioriterer ledere og medarbejdere hver eneste dag, hvilke borgere der skal have hvilken hjælp med risiko for klager og konstante oplevelser af at føle sig utilstrækkelig.

Mange forstår ikke, hvorfor vi fortsat beder faglært social- og sundhedspersonale om at gøre rent og vaske op, når deres kompetencer er så efterspurgte, som de er

Emmy Hjort Enemark-Topholm
Senioranalytiker, Vive

Det udmatter. Og når arbejdet udmatter, handler det især om, at personalet arbejder under nogle rammer, der grundlæggende ikke er blevet opdateret siden ældreplejens begyndelse med husmoderafløserordningen fra 1940’erne.

Der er brug for, at opfattelsen og indretningen af ældreplejen bliver opdateret til ældrepleje anno 2023, hvor kerneopgaven er at levere grundlæggende pleje og behandling til syge og sårbare borgere med komplekse plejebehov.

Uanset hvilken kommune jeg besøger, og hvilken fagperson i frontlinjen jeg taler med i forbindelse med mit arbejde, er de enige om én ting: De forstår ikke, hvorfor vi fortsat beder faglært social- og sundhedspersonale om at gøre rent og vaske op, når deres kompetencer er så efterspurgte, som de er.

En knivsæg politikerne helst ikke står på

Meget tyder på, at politikerne på et tidspunkt – og forhåbentlig inden det kollaps, som Odense Kommunes ekspertudvalg spår om – er nødt til at træffe de svære beslutninger, de har sat sig i spidsen for. Og ikke mindst kommunikere og forventningsafstemme det med befolkningen.

For mens efterspørgslen stiger, stiger borgernes forventninger til kvaliteten og mængden af velfærdsstatens ydelser. Det er ikke op til den enkelte kommunaldirektør eller social- og sundhedshjælper at afstemme borgernes og deres pårørendes forventninger til fremtidens serviceniveau.

Det er derimod politikernes ansvar, og det har kommunerne brug for, at de tager på sig – særligt når der (på et tidspunkt) bliver skruet på efterspørgslen - og forventningerne dermed ikke vil blive mødt.

Vi går en nær fremtid i møde, hvor vi enten skal betale for vores forældres og bedsteforældres rengøring eller selv trække støvsugeren frem

Emmy Hjort Enemark-Topholm
Senioranalytiker, Vive

Den dobbelte byrde kan være tung at bære

Når jeg spørger, om rengøring er fremtidens julegave til far og mor, er svaret med al sandsynlighed: Ja. Vi kontormus (og andre i risiko for at pådrage sig musearm og tørre øjne) går en nær fremtid i møde, hvor vi enten skal betale for vores forældres og bedsteforældres rengøring eller selv trække støvsugeren frem.

Vi kommer nok også til at skulle gøre mere end det og ikke kun for ældre familiemedlemmer, men også for deres venner eller vores naboer. Men hvad kommer det til at betyde for os?

Det er svært at svare på – selv som kontormus og forsker. For der findes meget lidt viden om uformel omsorg i ældreplejen ud fra en dansk kontekst. Og dermed om, hvad mere uformel omsorg vil have af konsekvenser – for uformelle omsorgsgivere, de ældre omsorgsmodtagere og de professionelle samt for indretningen af velfærdssamfundet generelt. Det viser et litteraturstudie, Vive netop har udgivet.

Men det, vi kan spå om med afsæt i eksisterende litteratur, er, at det formentlig bliver kvinder, der bærer den dobbelte byrde ved at yde omsorg for både børn og forældre, og at det bliver udfordrende for både omsorgsgiver og omsorgsmodtager, at hjælpen ikke leveres udelukkende af professionelle.

Når der er behov for svære beslutninger om prioritering i ældreplejen, er der samtidigt brug for et stærkere vidensgrundlag at basere de beslutninger på.