Dårlige godsterminaler sender ordrer til udlandet

NYHED: Kapacitetsproblemerne i Taulov og Høje Tåstrup er nu så store, at markedet vender blikket mod udlandet.

Vi oplever i dag markedsændringer, fordi virksomhederne ikke kan få plads og service i terminalerne.

Kent Bentzen
Formand, Foreningen af Danske Transportcentre
Fakta

Sagen Kort

-Terminalerne ejes i dag af DSB.

-Det tidligere Ralion lejer sig ind på terminalerne.

-Ejersituationen skaber uklarhed omkring, hvordan man får udbygget og løst kapacitetsproblemerne.

-Erhvervslivet og Trafikstyrelsen vil have gjort terminalerne neutrale og have dem ud af DSB.

-Det er politisk ømfindigt at finde ud af, hvordan man skal kompensere DSB for tabet af terminalerne.

-Rambøll har lavet en rapport, som nu er strandet i ministeriet.

-Sagens langdrag kan fejre fire års jubilæum.

Godsterminalerne i Taulov og Høje Tåstrup, som er ejet af DSB, er i dårlig stand og oplever store kapacitetsproblemer.

I dag er sagen strandet på ministerens bord, og branchen er bekymret over udviklingen, fordi forholdene er så alvorlige, at virksomhederne kigger væk fra Danmark, når de skal investere:

"Vi oplever i dag markedsændringer, fordi virksomhederne ikke kan få plads og service i terminalerne. Rundt omkring i Europa bliver der etableret meget veludbyggede netværk, hvor sammenspillet bil, bane og skib bliver bedre. Så er det synd, at Danmark tilsyneladende er gået i stå på det område," siger Kent Bentzen, der er formand for Foreningen af Danske Transportcentre, og fortsætter:

Hverken DSB, Railion eller staten vil bruge penge på at forbedre terminalerne, og det betyder nu, at virksomheder ikke længere satser på banegodsløsninger i Danmark:

"Når for eksempel svenskerne ønsker at etablere et tog ud af Taulov til Göteborg, så kan det ikke lade sig gøre, for der er simpelthen ikke kapacitet. Det betyder, at store udenlandske selskaber ikke kan komme ind i terminalen og i stedet bruger Lübeck og sejler banegods til Sydsverige i stedet for at køre igennem Danmark og lave en værditilvækst til Taulov eller Høje Tåstrup," siger Kent Bentzen.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00