Trine Pertou Mach
 svarer 
Peter Hummelgaard

Hvorfor er der i 41 permanente tilladelser til eksport i forbindelse med F-35-programmet ikke er angivet et slutbrugerland?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Udenrigsudvalget, Spørgsmål 159

Det fremgår af URU alm. del - bilag 137, at der i perioden fra 1999 til 1. januar 2024 er givet 76 permanente tilladelser til eksport i forbindelse med F-35-programmet. I 41 af de 76 tilfælde – altså mere end halvdelen – er der ikke angivet et slutbrugerland. Hvorfor er der ikke angivet et slutbrugerland i de pågældende 41 tilfælde?

Svar fra fredag den 19. april 2024

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”1. Rigspolitiet kan oplyse, at det følger af våbenlovgivningen og praksis på området, at ansøgere i sager vedrørende eksport af militært udstyr skal angive oplysninger om slutbrugeren, hvis slutbrugeren er kendt for ansøgeren på ansøgningstidspunktet.

I praksis har Rigspolitiet udformet ansøgningsblanketten således, at det er et krav i forbindelse med ansøgningerne – både til lande inden for og uden for EU og EØS – at der oplyses slutbruger, hvis denne er kendt på ansøgningstidspunktet.

Hvis ansøgeren ikke er bekendt med slutbrugeren, angives slutbrugeren som ukendt. Det er altså ikke et krav efter de danske regler eller praksis, at der i alle tilfælde skal være angivet en slutbruger, for at der kan meddeles eksporttilladelse.

Skulle en ansøger, inden ansøgningssagen er færdigbehandlet og en eventuel tilladelse er meddelt, blive bekendt med en slutbruger, skal ansøgeren oplyse Rigspolitiet herom.

2.

Rigspolitiet kan endvidere oplyse, at oplysningerne i oversigten over antallet af permanente tilladelser til eksport fra Danmark til F-35-programmet i perioden fra 1999 til den 1. januar 2024, som indgår i Justitsministeriets opfølgning af 19.marts 2024 på samråd i Udenrigsudvalget om tilladelser til eksport af forsvarsmateriel til Israel (URU Alm. del (2023-24) ilag 137), er baseret på de oplysninger om slutbrugeren, som ansøgeren har angivet i den konkrete sag.

3.

Oplysningerne i ansøgningen om eksport af militært udstyr, herunder oplysning om, at slutbruger er ukendt, gives under strafansvar efter straffelovens § 163, og det er den enkelte ansøgers forpligtelse at sikre, at der ikke gives urigtige eller mangelfulde oplysninger.

Der er imidlertid ikke i våbenlovgivningen eller efter administrativ praksis et krav om, at ansøgere skal indgive oplysninger om ændrede forhold efter tilladelsens udstedelse.

Af den grund vil myndighederne heller ikke være bekendt med en eventuel efterfølgende slutbruger, hvis denne ikke er oplyst, inden ansøgningssagen er færdigbehandlet.

Afslutningsvis kan Rigspolitiet generelt oplyse, at danske virksomheder, der udfører produkter omfattet af eksportkontrolreglerne, kan være underleverandører, som alene producerer delkomponenter til militært udstyr til større udenlandske virksomheder.”

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024