Grønt overblik: Det skal du holde øje med
Slutfase i forhandlinger om landbruget, et afgørende møde om kvælstof og de første indikationer på fiskerimulighederne næste år. Sommeren nærmer sig, men der er stadig et par spændende ting på programmet i denne uges grønne overblik.
Andreas Arp
Journalist og redaktørGodmorgen og velkommen til en ny uge i dansk politik.
Sommeren nærmer sig, og det spidser derfor også til, hvis politikerne vil nå at lande aftaler og præsentere resultater, inden danskerne går på ferie.
På det grønne område er det særligt aktuelt for forhandlingerne i den grønne trepart om landbruget, der befinder sig i sin absolutte slutfase. Ifølge kommissoriet skal treparten afrapportere senest ved udgangen af denne måned, hvilket er i denne uge.