Danskerne vil have tryghed gennem overvågning

Det viser en meningsmåling blandt 1057 danskere foretaget af A & B Analyse for Altinget | Transport fra 21. februar til 25. februar.

Adjunkt og Ph.d. med forskning inden for overvågning, Anders Albrechtslund fra Aalborg Universitet mener, at det er et følsomt tidspunkt at spørge danskerne om deres iver for overvågning. Hvor overvågning før handlede om banker og offentlige toiletter, så handler det nu om vold og hærværk i nattelivet.

"En ting er at skabe en følelse af tryghed, noget andet er, om det reducerer kriminaliteten. Mit indtryk er, at det ikke altid hænger sammen på den måde. Noget kan i en periode virke tryghedsskabende uden egentlig at have en kriminalpræventiv virkning og omvendt", siger Anders Albrechtslund og uddyber:

"Danskerne kan have for optimistiske forventninger til, hvad der kan lade sig gøre, og det kan vise sig at være en falsk tryghed. Mange danskere tror, overvågning løser problemerne i nattelivet, men det er der igen garantier for, " siger Anders Albrechtslund.

Danskerne kan have for optimistiske forventninger til, hvad der kan lade sig at gøre, og det kan vise sig at være en falsk tryghed. Mange danskere tror, overvågning løser problemerne i nattelivet, men det er der igen garantier for

Anders Albrechtslund
Adjunkt og Ph.d. med forskning inden for overvågning, Aalborg Universitet

Lov til at være herre over eget liv
Foreningen "Nej til øget overvågning" er ikke overraskede over det høje antal danskere, der sætter deres lid til kameralinserne i gadebilledet. Foreningens formand, Per Zimmerman, mener at danskerne ikke har tænkt tanken til ende.

"De fleste mennesker tænker ikke længere, end at kameraerne ikke generer dem, når de går en tur på Strøget. Men filosofien med, at hvis ikke man har noget at skjule, har man ikke noget at frygte, er et dårligt argument. Det er ikke fordi, man har noget at skjule, men fordi man skal have lov at være herre over sit eget liv og selv bestemme hvem, man deler hvilke detaljer med," siger Per Zimmerman.

Han mener, at hele overvågningsdebatten er på vej derud, hvor den ikke kan bunde.

"Efter 11. september 2001 gik alle politikerne ud og sagde, at man skulle passe på med at indføre lovgivning, der ikke var gennemtænkt, og at vi ikke skulle ende i et overvågningssamfund. Men det er nøjagtigt det, der er sket," siger Per Zimmerman.

Kan ende med mere overvågning 
Han henviser til engelske undersøgelser, der viser, at videoovervågning har en tidsbegrænset effekt. Slutscenariet kan være endnu mere overvågning.

"Skal vi løse al vold og forbrydelse i samfundet via kameraovervågning, så er der ingen ende på det. Så er det ikke nok at overvåge Strøget, hvad så med den lille sidegade? Forbrydelserne rykker sig bare derhen, hvor der ikke er kamera," siger Per Zimmerman, der er bekymret for retsfølelsen blandt danskerne.

"De filosofier, man havde tidligere omkring individets integritet, den personlige frihed, og at man er uskyldig, til man er dømt, er ved at forsvinde. I dag tænker samfundet alle som potentielle forbrydere," siger Per Zimmerman.