DTL kræver mere kontrol med miljøzoner

MILJØZONER: DTL mangler tillid til, at kontrollen med forurenende køretøjer i miljøzonerne bliver ordentligt håndhævet af kommunerne. Men et møde mellem DTL og Miljøstyrelsen har sat skub i tingene.

Det virker meget sjusket. Vi har brug for, at der kommer bedre hånd i hanke med det, så vi kan få tillid til, at kontrollen fungerer, og at de nødvendige sanktioner bliver taget i brug.

Ove Holm
Cheføkonom i DTL
Fakta

Den 1. juli 2010 skærpedes miljøzonerne i København og Aalborg, sådan at alle ældre lastbiler og busser, der kører på diesel, skal udstyres med et partikelfilter for at få lov til at køre i byen. Helt konkret betyder det, at lastbiler og busser indregistreret før oktober 2006 nu også omfattes af miljøkrav.

Odense fik fra 1. juli også en miljøzone. De skærpede miljøzoner indføres også fra 1. september 2010 i Århus.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i en rapport vist, at de skærpede krav om partikelfiltre på dieseldrevne lastbiler og busser betyder et fald i den skadelige partikelforurening fra trafikken på godt 25 procent.

Fra 1. januar 2011 stilles der skrappe krav til alle nye personbiler på diesel. Det betyder, at de i praksis skal være udstyret med effektivt partikelfilter, der også tager de ultrafine partikler.


Kilde: Miljøministeriet
For mange lastbiler ser stort på lovkravet om partikelfiltre i de store byers miljøzoner, og det er konkurrenceforvridende, mener DTL, Dansk Transport og Logistik, som i går, torsdag, holdt møde med Miljøstyrelsen om problemet.

DTL mener ikke, der er klare linjer for ansvars- og arbejdsfordelingen i forhold til kontrollen af busser og lastbiler i de store, danske byer, som er omfattet af miljøreglerne.

"Det virker meget sjusket. Vi har brug for, at der kommer bedre hånd i hanke med det, så vi kan få tillid til, at kontrollen fungerer, og at de nødvendige sanktioner bliver taget i brug," siger cheføkonom i DTL, Ove Holm.

DTL formoder dårlig kontrol
Mødet med Miljøstyrelsen kommer i stand på baggrund af DTL's frygt for og formodning om, at kontrollen med lastbiler og busser i miljøzonerne i Aalborg og København er lige så mangelfuld som i Odense, hvor politiet - ifølge Transport Tidende og DTL - endnu ikke er kommet i gang med at håndhæve lovgivningen på grund af en forsinket og mangelfuld skiltning. Det betyder, at for eksempel udenlandske lastbiler og andre kan køre rundt i miljøzonerne uden partikelfiltre foran næsen på vognmænd, der typisk har investeret 50.000 kroner på at rette sig efter de gældende regler. Det finder DTL helt uacceptabelt.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00