Debat

Trængsel og alarm

DEBAT: En betalingsring om København vil løse mange problemer, fastslår Bo Asmus Kjeldgaard (SF), som til september vil drøfte sagen med transportministeren.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Bo Asmus Kjeldgaard (SF)
Teknik- og miljøborgmester, København

Regeringen har sparket beslutningen om nationale kørselsafgifter til hjørne. De ønsker at vente på erfaringerne med det hollandske system. En effektiv måde at trække tiden på, eftersom implementeringen af det meget ambitiøse, men også noget højteknologiske hollandske system, er gået helt i stå.

Der er ingen tvivl om, at et landsdækkende kørselsafgiftssystem, hvor man differentierer kilometerafgiften, så det f.eks. er billigere at køre i miljøvenlige biler, på langt sigt er løsningen på mange trængsels- og miljøproblemer. Problemet er bare, at det desværre har meget lange udsigter og samtidig blokerer for indførsel af trængselsafgifter i København. Vi er klar med en betalingsring, som et enigt Kommuneforum oven i købet har foreslået.

Kørselsafgift står i vejen
I en række hovedstæder fungerer systemet med betalingsring allerede. Kig bare til Stockholm eller London. Så al regeringens snak om umuligheder er noget vås.

Regeringens luftkastel om nationale kørselsafgifter - man fristes til at sige et sprængt luftkastel - står simpelthen i vejen for en praktisk og effektiv løsning på de trafikale problemer i København.

Fakta

BLAND DIG!
Delatg i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Det kan vi ikke være tjent med.

OECD konkluderede i deres seneste rapport om København, at trængslen på vejene udgør en barriere for hovedstadens konkurrenceevne. En løsning på trængselsproblemerne er med andre ord en forudsætning for vækst og fremgang - ikke bare for transporterhvervene, men for København og hele regionen.

Regeringens luftkastel om nationale kørselsafgifter - man fristes til at sige et sprængt luftkastel - står simpelthen i vejen for en praktisk og effektiv løsning på de trafikale problemer i København.

Bo Asmus Kjeldgaard (SF)
Teknik- og miljøborgmester, København

Sundhed på spil
Men det handler også om københavnernes sundhed og livskvalitet. Hvert år dør 500 københavnere som følge af sygdomme relateret til luftforurening. 30.000 københavnske boliger er udsat for sundhedsskadelig støj. Og både københavnerne og de erhvervsdrivende i byen spilder millioner af timer i endeløse køer på vores veje. Et spild, der kan opgøres i milliarder af kroner.

Det er ikke godt nok, specielt ikke når vi har en løsning, der kan imødekomme en lang række af problemerne.

I september tager jeg endnu engang spørgsmålet om betalingsring med under armen, når jeg skal til møde med transportministeren. Tilbage i maj måned sendte overborgmesteren og jeg et brev til alle forligspartierne bag aftalen "En grøn Transportpolitik", hvor vi opfordrer partierne til at sætte fokus på trængselsproblemerne. Vi giver ikke op. Heldigvis ved vi, at vi får lov at gøre noget ved problemet, når vi får en S- og SF-regering.

Vi er ved at drukne i trængsel i hovedstaden, så der er al mulig grund til alarm.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Bo Asmus Kjeldgaard

Direktør, Greenovation, medstifter og -ejer af AquaGreen License ApS, bestyrelsesmedlem, Rådet for Grøn Omstilling (RGO)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1988)

0:000:00