Alternativet: Slingrekurs skader omstilling til elbiler

Af Christian Poll (ALT)
Klima-, miljø- og transportordfører
Vi bør absolut arbejde for at give særlige privilegier for elbilerne – herunder både fritagelsen for registreringsafgift samt fritagelse for parkeringsafgift.
Christian Poll (ALT)
Klima-, miljø- og transportordfører
Den grønne omstilling må ikke tages til gidsel i skiftende regeringers slingrekurs, som det er ved at blive tilfældet for elbilerne.
Transportdebatten benytter anledningen og spørger et nyt hold af debattører: Hvad kommer en ny, blå regering til at betyde for transportområdet de næste fire år? Hvad er godt, og hvad er skidt i regeringsgrundlaget? Og har Venstre udeladt noget, der burde have været taget med?
Du kan også deltage i debatten. Send dit indlæg til andersen@altinget.dk
Problemet er, at den netop offentliggjorte bekendtgørelse for parkering ved offentlige veje, der var forventet at fritage elbiler for parkeringsafgift, ikke gør det. Det er meget ærgerligt og jo altså direkte skadeligt for omstillingen til elbiler.
Flere privilegier til elbiler
At Norge har cirka 50.000 elbiler, mens vi her i Danmark blot har 3.000, skyldes til dels, at de i Norge har været rigtig gode til at give ejerne af elbiler særlige privilegier, for eksempel gratis parkering, tilladelse til at køre i busbaner og så videre. Og så har de i Norge fritaget elbilerne for registreringsafgift, hvilket vi så absolut bør fortsætte med herhjemme.
Send dit indlæg til andersen@altinget.dk
Fremtidens CO2-reduktioner skal især komme fra landbruget og transportsektoren, hvorfor vi må rydde alle barriere af vejen – ikke opstille nye ved at trække løfter tilbage.
Dele-elbilerne er en helt oplagt god idé. Dels fordi de nærmest ikke forurener, og dels fordi de er mere i brug – dermed optager de kun parkeringspladser i kortere tid ad gangen. Det er det stik modsatte billede af konventionelle biler, der holder parkeret langt størstedelen af deres levetid.
Årsagerne til at støtte op om elbilernes udbredelse er mange, og det forstod Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, SF, Socialdemokraterne og Radikale Venstre da også, da de indgik aftalen om gratis parkering for elbiler.
V bør lytte til kritik
Intet er ændret fra dengang i 2014, da aftalen blev indgået. Eller jo, faktisk. Vi er blevet endnu mere bevidste om, hvor stort behovet for akut handling i forhold til at imødegå klimakrisen er. Vi bør absolut arbejde for at give særlige privilegier for elbilerne – herunder både fritagelsen for registreringsafgift samt fritagelse for parkeringsafgift.
Og derfor forstår jeg så sandelig også godt, at Det Økologiske Råd, WWF, CLEVER, EON, Dansk Energi og Dansk Elbil Alliance har kritiseret den nye bekendtgørelse, der altså i modsætning til det forventede lukker af for, at elbilerne kan få gratis parkering.
Jeg håber, at regeringen vil lytte til deres indsigelser, så vi for alvor kan få sat fart på en grøn omstilling af privatbilismen. Det vil være helt fantastisk – både i form af mindre støj, mindre trængsel og mindre forurening.
Indsigt
Lars-Christian Brask63 år25. maj
Folketingsmedlem (LA), 4. næstformand, Folketingets Præsidium, næstformand for Udenrigspolitisk Nævn og formand for Nordisk Råd
Maja Bilde86 år26. maj
Fhv. aktivitetsleder, Røde Kors, fhv. postmester, Gentofte
Ole B. Jensen61 år26. maj
Professor, Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet
Kenneth Fredslund Petersen spørger Thomas DanielsenBør Storebæltsbroen være gratis?
Udvalget spørger Thomas DanielsenHar DSB orienteret om udfordringer forbundet med indsættelsen af de nye Talgo togstammer?Besvaret
Nick Zimmermann spørger Thomas DanielsenSkal DSB pålægges en strammere styring af kørselsordninger?
- Stop med at spilde tiden på grøn luftfart
- DF lokker med billig benzin for at få støtte til borgerforslag. Ekspert kalder det ”mild form for bestikkelse”
- Ny temadebat: Er Danmarks transportinfrastruktur klar til krise?
- Klimaaftryk fra transport forventes halveret inden for fem år. Se de vigtigste tal fra klimafremskrivningen
- Jens Kampmann i Ministertid: Ministre skal ikke blande sig i enkeltsager














