Grønne ngo'er: Folketinget skal handle på klimaets vegne, ikke spille for galleriet

Af Jeppe Juul, Helene Hagel, Lasse Jasper Pedersen og Gry Bossen
Hhv. Transport- og klimapolitisk seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace og klima- og energipolitisk rådgiver i Dansk Naturfredningsforening, politisk koordinator i Verdens Skove

De senere år har det stået klart for de fleste, at vegetabilske olier til biodiesel, som for eksempel palmeolie, er en rigtig dårlig idé.

Regnskov er blevet ryddet, metanholdige vådområder er blevet ødelagt, mennesker er blevet dræbt og tvangsforflyttet i jagten på landarealer til ny produktion af vegetabilske olier til vores dieselbiler.

Dette er sket som en konsekvens af EU’s krav om iblanding af biobrændstoffer i fossilt brændstof tilbage fra 2010, idet biobrændstoffer kan bruges til at erstatte fossile brændstoffer.

Siden da er efterspørgslen på de mest brugte førstegenerations biobrændstoffer, som vegetabilske olier, steget over alt i Europa, og i dag ser vi konsekvenserne tydeligt.

Stigende mængde biobrændstof
De sidste ti år er der i Danmark, såvel som i EU, blevet iblandet en stigende mængde biobrændstoffer.

Vores klimamål skal nås på en meningsfuld måde. Ikke på en måde, hvor Folketinget lader som om de nedbringer klimabelastningen fra vores stadigt flere fossilbiler, mens vi er med til at øge klimabelastningen i andre lande.  

Jeppe Juul, Helene Hagel, Lasse Jasper Pedersen og Gry Bossen
Hhv. Transport- og klimapolitisk seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace og klima- og energipolitisk rådgiver i Dansk Naturfredningsforening, politisk koordinator i Verdens Skove

Særligt de såkaldte førstegenerations biobrændstoffer, der optager landbrugsarealer, ville alternativt kunne bruges til foder eller fødevarer, ligesom for eksempel vegetabilske olier.

Alternativt kan man iblande såkaldte andengenerations biobrændstoffer, der er baseret på affaldsprodukter, og dermed er mindre problematiske end førstegenerations biobrændstoffer.

Danmark skal leve op til en vis andel iblanding af biobrændstoffer for at leve op til EU’s iblanding- og CO2-fortrængningskrav.

Nu er det op til danske politikere at bestemme, hvilke brændstoffer vi vil blande i diesel- og benzintankene.

EU har nemlig gjort det frivilligt for medlemslandene, om de vil bruge første- eller andengenerations biobrændstof til at leve op til kravene.

Uforståelig beslutning
Folketinget er netop nu i gang med at fastlægge reglerne for, hvordan udledningerne fra Danmarks transportsektor skal reduceres frem mod 2030.

Her er det tydeligt, hvad regeringen primært satser på skal få transportsektoren i mål: iblanding af førstegenerations biobrændstoffer.

Ud fra et klimaperspektiv, virker denne løsning helt uforståelig. For mens nogle biobrændstoffer reelt kan mindske klimabelastningen, er der andre biobrændstoffer, der reelt øger klimabelastningen.