Debat om fremtidens transport: Vi står ved en korsvej

DEBAT: En øget andel af 1. generations biobrændsler i transporten er ikke en holdbar løsning og vil blot besværliggøre opfyldelsen af EU’s luftkvalitetskrav. Vi må ad andre veje til det fossilfrie samfund, skriver Christian Ege og Tore Harritshøj.

Af Christian Ege og Tore Harritshøj
Sekretariatsleder i Det Økologiske Råd og administrerende direktør i E.ON

Senere i år står Folketinget overfor et svært valg. Danmark har nemlig bragt sig selv i en situation, hvor det er svært på én gang at overholde EU’s regler for vedvarende energi (VE-direktivet) og for luftforurening (NEC-direktiv). VE-direktivet kræver, at max. 90 procent af transportens energiforbrug i 2020 må udgøres af fossile brændsler, og NEC-direktivet indfører samme år grænseværdier for en række sundhedsskadelige partikler samt NOx-gasser.

Umiddelbart udelukker målsætningerne i de to direktiver ikke hinanden. Men da danske køretøjer næsten udelukkende kører på benzin og diesel, og det er urealistisk at planlægge efter titusindvis af nye elbiler og gaskøretøjer på de danske veje i 2020, så er den eneste realistiske måde at nå målet om en fossil andel på max. 90 procent uheldigvis at øge iblandingen af biodiesel. Det er også det embedsmændene lægger op til. Et øget forbrug af biodiesel øger dog udledningen af NOx-gasser. Vi sidder derfor reelt set i saksen. Hvis vi forsøger at overholde målet om en fossil andel på max. 90 procent ved at øge importen af 1. generations biodiesel, for eksempel palmeolie, bliver det lodret bjergklatring at nå luftkvalitetskravene.

Forklaringen på denne uheldige situation er delvist, at elbiler og gasdrevne køretøjer endnu ikke udgør en betydelig del af transporten, og delvist, at Folketinget har afventet forhandlingerne om det nye VE-direktiv, der gælder fra 2021. Det nye VE-direktiv er ikke endeligt vedtaget, men EU-parlamentet foreslår at udfase 1. generations biobrændsler og stoppe importen af palmeolie allerede fra 2021. Selvom vi ikke helt ved hvor det ender, er der ingen tvivl om, at 1. generations biobrændsler skal reduceres drastisk efter 2020.

Omstilling med omtanke
Regeringen forventes i første halvår af 2018 at fremsætte et revideret lovforslag af Biobrændstofloven, der øger iblandingskravet af biodiesel. Dette vil medvirke til at vanskeliggøre opfyldelse af NEC-direktivets 2020-krav. Det samme gælder EU’s luftkvalitetsdirektiv, som Danmark i øvrigt ikke har overholdt siden 2010.

Når Folketinget skal afveje disse målsætninger mod hinanden, er vores anbefaling klar. En øget andel af 1. generations biobrændsler i transporten er ikke en holdbar løsning og vil blot besværliggøre opfyldelsen af EU’s luftkvalitetskrav.

På vejen hen mod et fossilfrit samfund i 2050 er transportsektoren en særlig udfordring. Det er den eneste sektor, hvor CO2-udslippet blot er steget de seneste 25 år.

Synergieffekter frem for blindgyder
Fremfor at øge forbruget af 1. generations biodiesel, der alligevel skal udfases, er der god ræson i at tage hul på den langsigtede opgave. Som Klimarådet påpeger, er indfasning af elbiler og gas i tung transport samfundsøkonomisk billigere end at satse på flydende biobrændstoffer og mere brændstoføkonomiske biler. Samtidig er der en række synergieffekter ved at elektrificere persontransporten og bruge biogas i den tunge transport.

Ved at behandle husdyrgødning i et biogasanlæg reduceres landbrugets klima- og miljø- belastning, og når biogassen fortrænger fossile brændsler i transporten, opnås en dobbelt CO2-gevinst. Elbiler giver ligeledes en række synergieffekter. Ved at integrere grøn strøm i persontransporten, øges værdien af dansk vindmøllestrøm, energiforbruget mindskes og luftforureningen reduceres drastisk. Klimarådets beregninger viser, at vi med fordel kan indfase op imod én million elbiler frem mod 2030. I dag er der cirka 9.200 elbiler på de danske veje. Det giver et prej om opgavens størrelse.

Det langsigtede klimamål ligger fast, men der er flere veje derhen. Den lige vej er at øge brugen af el og biogas i transporten, som i dag udgør mindre end én procent af transportens energiforbrug. Det kan dog næppe nås i tilstrækkeligt omfang inden 2020. Det vil være en unødig omvej at tage, hvis Folketinget kortvarigt øger iblandingskravet for biodiesel i 2020. Det vil samtidig besværligøre opfyldelsen af EU’s luftkvalitetskrav og den nødvendige omstilling af transporten.

Forrige artikel Ole Birk: Tre initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden Ole Birk: Tre initiativer, der kan forbedre trafiksikkerheden Næste artikel Trafikforsker: Vi bekæmper trafikulykker med bind for øjnene Trafikforsker: Vi bekæmper trafikulykker med bind for øjnene
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.