Delebilsfond: Samkørsel og delebiler fylder alt for lidt i regeringens infrastrukturplan

På Christianborg er forhandlingerne om regeringens udspil til en infrastrukturplan frem mod 2035 godt i gang. Der lægges op til nye investeringer for over 100 milliarder kroner, som blandt andet skal give færre bilkøer, en grønnere bilflåde og mere kollektiv transport.

Der skal bygges veje, broer og baner for mange milliarder - men der bliver talt forsvindende lidt om, hvordan vi reelt udnytter al den infrastruktur og får det maksimale ud af kæmpe-investeringerne i form af mindre trængsel og CO2-udledning.

De igangværende forhandlinger er en oplagt anledning til at gøre noget ved det og afsætte penge til grønne mobilitetsinitiativer, der får borgernes hverdag til at hænge sammen og samtidig mindsker trængslen og klimaaftrykket fra transport.

Bjarke Fonnesbech
Direktør i delebilsfonden LetsGo

Puljen til delebiler bør som minimum fordobles
Delebiler og samkørsel er grønne, innovative transportformer med et markant potentiale i forhold til trængsel, miljø og mobilitet. Men hvis det skal forløses, skal vi sikre, at der også kanaliseres investeringer over i fremme af de bløde mobilitetsområder.

Det handler om kampagner, tilskud til ladestandere til delebiler, støtte til projekter i kommuner, der ønsker at fremme delebiler og samkørsel og så videre. Alt sammen så det i hele landet bliver nemt og billigt at vælge et alternativ til egen bil.

I regeringens udspil er der afsat 100 millioner kroner til fremme af delebiler. I forhold til de samlede investeringer på 105 milliarder kroner er det skuffende lidt – især fordi beløbet skal række helt til 2035.

Vores forslag er som minimum at forhøje puljen til 200-300 millioner kroner, tilføje samkørsel til puljen og dirigere midlerne mod de koncepter, der har vist den største effekt på trængsel og miljø og som derfor udnytter infrastrukturen maksimalt.

For delebiler med fast stamplads gælder det, at hver gang der sættes en delebil på gaden, fjernes fem til ti privatbiler. Det er immervæk en effekt, der er til at føle på!

En momsfritagelse fra konceptet, som vi kender det fra taxaområdet, vil samtidig være et effektivt greb, der kan gøre delebilen, og dermed også cyklen og den kollektive transport, til et attraktivt og realistisk alternativ til selv at eje en bil og dermed lette presset på infrastrukturen.

Det bør også være en skal-opgave for operatørerne i den kollektive trafik at samarbejde med de nye mobilitetsformer. Det samme gælder integration i Rejseplanen, hvor delebiler med fast stamplads forsat mangler at blive integreret.

Fordeling af investeringer er helt skæv
Mere asfalt betyder ikke automatisk mindre køkørsel. Flere skinner får ikke i sig selv flere til at tage toget. En million erstatter ikke per definition en million fossil-biler. Det er effekter, vi bare ikke kan bygge os til – og slet ikke mens antallet af biler på de danske veje bare vokser og vokser.

Derfor er proportionerne i dét, der bliver investeret i traditionel infrastruktur, og dét der i øjeblikket investeres i at høste effekten af den, helt skæv.

De igangværende forhandlinger er en oplagt anledning til at gøre noget ved det og afsætte penge til grønne mobilitetsinitiativer, der får borgernes hverdag til at hænge sammen og samtidig mindsker trængslen og klimaaftrykket fra transport.