DI: Dyster fremtid for transportforskningen?

Af Michael Svane
Branchedirektør, DI Transport

Efter godt 11 års virke er DTU Transport nedlagt som et selvstændigt institut. Denne beslutning, som er truffet af DTU, giver anledning til at stille skarpt på transportforskningen i Danmark og ikke mindst fremtiden.

Mit ærinde er ikke at stille spørgsmål ved selve beslutningen. Det er naturligvis en beslutning, som DTU selv må stå på mål for.

Jeg vil derimod gå tilbage til 1996. Dengang besluttede den daværende regering i forbindelse med den nationale forskningsstrategi, at der skulle udarbejdes delstrategier på områder, hvor samfundet har vigtige behov for forskning.

Som følge heraf blev der i 1997 nedsat et udvalg for delstrategien for dansk transportforskning.

Udvalget var sammensat af fagkyndige, repræsentanter for erhvervslivet samt en lang række ministerier. Udvalget kom med sin betænkning i februar 1999. Formand for udvalget var Transportrådets daværende formand, professor Hans E. Zeuthen.

Vi har et uafrysteligt behov for at sikre, at udvalgets anbefalinger ikke nu lider skibbrud efter godt 17 års arbejde på at skabe en sammenhængende og styrket transportforskning i Danmark.

Michael Svane
Branchedirektør, DI Transport

90'ernes mangelfulde forskning
Udvalget tegnede et relativt dystert billede af transportforskningen i Danmark. Det blev direkte konkluderet, at transportforskningen havde problemer med både kvalitet og ressourcer. Et billede herpå var navnlig, at der i 1997 var mere end 70 miljøer, som mere eller mindre beskæftigede sig med transportforskning. En selvstændig udfordring var, at transportforskningen ikke – dengang – blev anset som en selvstændig forskningsdisciplin. Det blev også konstateret, at det var relativt sjældent, at danske forskere optrådte på den internationale forskningsarena, når det handlede om transportforskning.

Set med erhvervslivets øjne var der behov for et forskningsmiljø med kritisk masse, som kunne bidrage til en hurtig hjemtagning af viden samt hurtig formidling af dansk og udenlandsk viden. Det blev særligt fremhævet, at der var behov for et langt stærkere fokus på logistik og godstransport. Her var viden og indsigt særligt mangelfuldt!

Sammenhæng og flere ressourcer 
Udvalget barslede med et antal anbefalinger, der skulle sikre, hvad der blev anført som ”et bedre udviklingsforløb”. De væsentligste anbefalinger gik på behovet for øgede ressourcer. Sverige brugte dengang ca. fire gange så mange midler på transportforskning, og det gør svenskerne stadigvæk! Den anden hovedanbefaling blev sammenfattet til en bedre organisering. Heri lagde udvalget især behovet for en sammenlægning af de mange små miljøer til nogle få og langt stærkere forskningsmiljøer.

Udvalget gjorde op med fragmenteringen af transportforskningen i Danmark, ligesom udvalget pegede på behovet for flere penge og årsværk til området. Endelig fremhævede udvalget behovet for en mere målrettet indsats inden for uddannelsesområdet især på universitetsniveau.

Udvalget fremhævede dengang specifikt universitetsledelsernes ansvar for at styrke den transportforskningsmæssige indsats.

Anbefalinger må ikke lide skibbrud 
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i den betænkning, som i 1999 i realiteten satte kursen for styrkelsen af transportforskningen i Danmark. Og som førte frem til etableringen af Danmarks Transportforskning og senere DTU Transport.

Vi har et uafrysteligt behov for at sikre, at udvalgets anbefalinger ikke nu lider skibbrud efter godt 17 års arbejde på at skabe en sammenhængende og styrket transportforskning i Danmark.

Jeg vil måle konsekvenserne af beslutningen om at nedlægge DTU Transport som et selvstændigt institut og ikke mindst den fremtidige organisering på DTU i lyset af ovenstående.

Som bonusinformation kan jeg oplyse, at jeg var erhvervslivets repræsentant i udvalget for delstrategien for dansk transportforskning, og at jeg sidenhen har været medlem af bestyrelsen i Dansk Transportforskning og senere DTU Transport.