Professor: Danske bilafgifter er alt for høje

Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning kan det bestemt forsvares at sænke registreringsafgiften.

Det viser beregninger, som DTU-professor Mogens Fosgerau har foretaget for Altinget.

”Hvis man sætter bilbeskatningen i forhold til de gener, som bilisme har på samfundet, er bilejerne beskattet alt for højt. Så ud fra en samfundsøkonomisk betragtning giver det god mening at sænke afgiften,” siger han. 

Rygter om en ny sænkning af registreringsafgiften er taget til som de seneste ugers finanslovforhandlinger er skredet frem. Den blev sænket sidste år (se faktaboks nedenfor), men de blå partier lægger – anført af Liberal Alliance – op til endnu en dans om registreringsafgiften, som kun Dansk Folkeparti har udtrykt egentlig skepsis ved at sænke.

Registreringsafgiften er en del af den danske bilbeskatning, som ligger på selve bilsalget. Danske bilister er også beskattet med blandt andet afgifter på brændstof og en årlig ejerafgift. Og samlet set er bilafgifterne høje, lyder det altså fra Mogens Fosgerau.

Høj beskatning
Han tager udgangspunkt i nye tal fra DTU's Transportøkonomiske Enhedspriser, hvor sænkningen fra sidste års finanslovaftale er medregnet. Tallene viser, at danske bilister i gennemsnit betaler 1 krone og 40 øre i afgifter pr. kørt kilometer. Her er indregnet registreringsafgiften, den grønne ejerafgift, udligningsafgift og brændstofafgifter.

De høje bilskatter er en dyr måde at reducere CO2 på.

Mogens Fosgerau
Professor, DTU

Det sammenligner han med de negative omkostninger, som bilisme påfører samfundet. Det vil sige omkostninger ved uheld, udledning af sundhedsskadelige stoffer, udslip af CO2, støj og trængsel. Det løber ifølge DTU's tal tilsammen op i 70 øre pr. kilometer. Og derfor er beskatningen altså dobbelt så høj, som hvad der kan retfærdiggøres ud fra en ren samfundsøkonomisk betragtning.

Mogens Fosgerau fortæller, at det hovedsageligt er omkostninger ved uheld og trængsel, som trækker op i regnestykket, og at omkostningerne ved CO2-udledning nok er undervurderet.

”Klimaomkostningerne tager udgangspunkt i EU's pris for CO2-kvoter, som ikke er ret høj. Så derfor er de lave i vores regnestykke,” siger Mogens Fosgerau og fortsætter:

”Men selvom det skulle være undervurderet, så er det ikke i en grad, som ændrer på billedet af, at bilafgifterne er for høje.”

Trængsel og CO2-udledning
Netop den grønne omstilling bliver ofte brugt som argument for ikke at sænke bilafgifterne. Fordi flere biler på vejene vil føre til større udledning af CO2 og partikler. Og der vil da også være negative konsekvenser ved at sænke bilafgifterne, lyder det.

”Der vil komme flere biler på vejene, som giver mere trængsel og øget CO2-udledning,” siger Mogens Fosgerau og fortsætter:

”Men de høje bilskatter er en dyr måde at reducere CO2 på. Der er andre steder i samfundet, det er billigere end i transportsektoren.”

Liberal Alliance har peget på, at en sænkning af registreringsafgiften vil give danskerne råd til at købe mere sikre biler. Men en sænkning er ikke entydigt en fordel for trafiksikkerheden:

”Det er rigtigt nok, at der vil blive købt større og mere sikre biler. Men det bliver samtidigt mere usikkert for folk i små biler, der risikerer sammenstød med større biler,” siger Mogens Fosgerau.

Begrænset ulighedseffekt
Da det sidste år endte med en sænkning af registreringsafgiften, blev det af kritikere udlagt som en gave til de rige. Og afgiften bidrager også til at øge den økonomiske lighed i samfundet. Men ifølge Mogens Fosgerau viser ny forskning, at effekten på uligheden ikke er så voldsom længere.

”En sænkning vil uden tvivl føre til mere ulighed. Men den effekt er ikke så stor, som den var før i tiden. Flere køber biler end tidligere, og derfor vil flere også nyde godt af en afgiftssænkning,” siger Mogens Fosgerau.

Han fortæller, at registreringsafgiften ikke er blevet indført for hverken at dæmpe trængsel eller redde miljøet. Historisk blev registreringsafgiften indført for at beskytte dansk økonomi mod import af dyre biler, som var en luksusvare dengang.