Dyhr: Besparelser på forskning er dårlig forretning

Af Pia Olsen Dyhr (SF)
Formand for SF og tidligere transportminister

”At spare på ørerne og lade kronerne rulle”, hedder en gammel talemåde, der beskriver en uklog adfærd.

Det passer godt på regeringens nedskæringer på forskningsudgifterne og måske intetsteds bedre end på halveringen af bevillingen til transportforskning fra 40 til 20 millioner kroner om året, der har fået DTU til at lukke Institut for Transportforskning. Bortset fra at det er millioner, der spares, og milliarder, der ruller.

Transport er afgørende vigtig for samfundet, og vi bruger hvert år mange milliarder på transport. Kan vi bruge de milliarder bare en lille smule bedre og mere effektivt, har vi hurtigt tjent mange gange 20 millioner kroner hjem.

Sikrer millionbesparelser 
Hvert år investeres der i både store og små infrastrukturprojekter. Tager man de store broer (og tunneler), er deres økonomi helt afhængig af trafikprognoserne. Bedre trafikprognoser kan medvirke til, at man undgår at tage forkerte beslutninger i milliardklassen. Lige nu ser det ud til, at økonomien i Femernforbindelsen holder, men det er helt afgørende for det resultat, at trafikprognosen er solid. Og omvendt ser det tungt ud med Kattegatforbindelsen, men igen er trafikprognosen vigtig, og den er der en livlig debat om. Prognoserne er blevet forbedret med udviklingen af Landstrafikmodellen netop på DTU, men de kan jo løbende blive endnu bedre.

Men det stopper slet ikke der. Alene i hovedstadsområdet koster trængsel mindst 13 milliarder kroner om året. Mindre trængsel vil få nogle til at arbejde lidt mere – fordi de ikke spilder tiden på vej til og fra arbejde. Det skulle man tro interesserede regeringen, men tilsyneladende ikke. Trængsel kan reduceres på mange måder – også selvom vi ikke fik en trængselsring. Roadpricing er en måde, intelligent trafikafvikling en anden, udvidelse af motorveje en dyr og tvivlsom metode. Kan man reducere trængselsudgifterne i hovedstadsområdet med bare én procent, giver det mindst 130 millioner kroner årligt – 6,5 gange så meget, som regeringen skærer ned på transportforskningen.

Bedre trafikprognoser kan medvirke til, at man undgår at tage forkerte beslutninger i milliardklassen.

Pia Olsen Dyhr (SF)
Formand og tidligere transportminister

Transport og klima hænger sammen 
En rigtig god måde at reducere trængsel på er at få flere til at cykle – eller kombinere tog/bus med cykel. Det vil også give en betydelig sundhedsgevinst, mindske luftforureningen i byerne og hjælpe lidt på klimaforureningen. Vi ved ikke nok om, hvordan vi får flere til at cykle, selvom potentialet er stort. En af de ting, DTU Transport har dokumenteret, er, at rigtig mange korte ture sker i bil, også når fører og pasagerer er raske og rørige. Det er et godt emne for forskningen, hvordan vi får gjort det klart, at selvom bilen i mange tilfælde er et nødvendigt transportmiddel, er det ikke nødvendigt at bruge den hver gang, man skal ned til bageren, kiosken eller supermarkedet (hvis man bor i en by med sådanne butikker).

Transport og klima hænger nøje sammen. De to store uløste problemer i dansk klimapolitik er landbrug og transport, og regeringen har kun gjort dem værre. God transportforskning kan bidrage til at sikre, at Danmark lever op til EU’s klimakrav for 2030. Men måske er forskningsresultater ikke velkomne. Der ville jo nok ikke komme et råd om at gøre de mest forurenende biler billigere og elbiler dyrere i hurtigt tempo. Sådan som regeringen har gjort med hovedet under armen i forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 med videre.

Førerløse biler i fremtiden 
Lidt længere ude i horisonten triller den førerløse bil rundt. Den kan – og jeg tror, den vil – få vidtgående konsekvenser for transportsektoren. Der er masser at tage fat på. Der er kendte og endnu ukendte dilemmaer om, hvordan den skal programmeres (i en valgsituation skal man undvige til venstre og ramme det ældre ægtepar eller til højre og ramme skolepigen?). Der er spørgsmålet om, hvordan vi tilpasser færdselsloven. Det er konsekvenserne af, at vi måske ikke ejer vores biler, men kan tilkalde en førerløs bil, som bliver en slags meget billig taxa.

Ja, der spares på millionerne, og milliarderne ruller. Eftersom regeringen og embedsmændene nok ved, at en milliard er tusind millioner, hvorfor spares der så på forskningen? Et muligt svar er, at Finansministeriet ikke mener, man kan sige noget om, hvordan forskningen påvirker økonomien (eller mere præcist BNP) – det skriver ministeriet i hvert fald i et svar fra januar. Mener de virkelig det? Der er ellers bred enighed om, at forskning gavner samfundet. Det er jo derfor, EU har opstillet mål for forskningsudgifterne. For mig at se er det en pilskæv tankegang, hvor enhver skattelettelse har vidunderlige virkninger på økonomien, mens de nedskæringer, der skal finansiere skattelettelserne absolut ingen skade gør. Det er langt ude – ikke mindst, når man kigger på transportområdet.