EL: Reguler transportsektoren og sænk CO2-udslippet

Af Henning Hyllested
Transportordfører, Enhedslisten

Man har indtryk af, at bilisterne føler sig som et jaget folk, som politikerne bare vil have over i den kollektive trafik. Der henvises til benzinpriser og grønne afgifter, der stiger og stiger.

Danmark er ét af Europas dyreste bil-lande, synes opfattelsen at være.

Men sådan er det ikke, tværtimod. Skiftende regeringer er veget tilbage for at lade bilisterne betale, hvad det burde koste at købe og eje en bil, når der tages hensyn til samfundsmæssige omkostninger i form af trængsel og påvirkninger af klima og miljø mm.

Kommer der endelig et forslag i den retning, udløser det pr. automatik voldsomme reaktioner – med forslaget om trængselsringen i 2012 in mente.

Generøst
Når man ser på, hvor mange timer en dansker skal arbejde for at holde bil, betale afgifter og købe benzin, ligger Danmark i bunden, kun overgået af Schweiz og Luxembourg. Da bilerne kører længere på literen, er de stabile benzinpriser ikke nogen belastning, især ikke fordi benzinpriserne i de sidste ti år ikke er fulgt med den almindelige prisudvikling.

Det er derfor helt korrekt, når FDM d. 26.12.13 konkluderer, at det år for år er blevet billigere at eje og bruge en bil.

Henning Hyllested
Transportordfører

Hertil kommer, at Danmark forkæler pendlerne med generøse ordninger, f.eks. kørselsfradraget. Det er der mange lande, der enten ikke har, og hvis de har, bruges det kun i forbindelse med kollektiv trafik, eller til de, der har meget langt til arbejde.

Der ydes desuden fradrag til sikkerhedsudstyr, udstyr der i dag er standard i næsten alle nye biler: Airbags (5.000 kr.), ABS-bremser (3.700 kr.), mens radioen giver en tusse. Er det rimeligt, at skatten betaler for et integreret barnesæde (pris: 6.000 kr.), eller bør familierne selv betale?

Regeringen indskrev en omlægning af registreringsafgiften i regeringsgrundlaget, men det bliver formentligt heller ikke til noget, akkurat ligesom trængselsringen og lastbilafgifterne ikke blev til noget.

Billigere at bruge bil
Den nok mest påtrængende regulering er på den rabat, der i 2007 blev indført på bilers benzinøkonomi. Dengang var der relativt få nye biler, der kørte mere end 16 km/l, og rabatten i registreringsafgiften var på 4.000 kr. for hver km/l, bilen kan køre over de 16 km/l.

Af uransagelige grunde fastholdes dette niveau, selvom nu ca. 95 % af benzinbilerne dermed får rabatten, altså også en stor del af de miljømæssigt dårligste biler. For hver måned, der går, mister staten et stadigt stigende provenu, fordi de nye biler hele tiden forbedres. I dag sælges over 60 bilmodeller, som kan køre 22 km/l eller mere, og de får hver mindst 24.000 kr. i rabat.

Som følge af diverse lempelser indført siden 2001 får staten ifølge en CASA-rapport 6-7 mia. kr. mindre ind årligt. Tænk, hvor meget kollektiv trafik vi kunne få for de penge. Ikke alene kunne vi halvere billetpriserne, men der er også nok til en kraftig udbygning.

Det er derfor helt korrekt, når FDM d. 26.12.13 konkluderer, at det år for år er blevet billigere at eje og bruge en bil. Medvirkende er også billigere forsikringspræmier og et fald i registreringsafgiften.

Mere håndfast, tak
I betragtning af vejtrafikkens stigende udledning af klimagasser - trods katalysatorer og et mindre CO2-udslip pr. km - bl.a. takket være øget bilejerskab og ukritisk brug af bilerne, kan det ikke fortsætte som hidtil.

Mere håndfaste midler skal tages i brug: Forældede fradrag bør afskaffes eller moderniseres, benzinafgifter i det mindste pristalsreguleres. Hertil kommer lovinitiativer samt adfærdsændringer med henblik på at mindske bilkørslen i det hele taget. Provenuet skal derfor primært fremme den kollektive trafik, da der skal være et ordentligt alternativ til at tage bilen.

EL mener, der er tilstrækkelig viden og teknologi til stede til, at der kan indføres kørselsafgifter (roadpricing), så der betales efter hvornår, hvor og hvordan der køres. Derfor støtter vi det forsøg, Trængselskommissionen foreslog.

Transportområdet har i flere årtier har været friholdt for CO2-regulering.

Resultatet er, at området i dag er den største kilde til klimaændringerne i Danmark. Derfor er der stort behov for en regulering, der får styr på udslippet – vel det som lå i det lovede udspil fra regeringen, men som altså ikke er blevet til noget.

Det kunne f.eks. være en CO2-afgift, der designes efter, at CO2-udslippet skal nedbringes med så og så mange procent om året, for at kunne leve op til de klimamål, Danmark har forpligtiget sig til at overholde. Hvis bilisterne et år overopfylder kvoten, slipper de billigere næste år, og omvendt.

Disse og andre forslag skal bidrage til at sætte gang i den nødvendige reduktion af CO2-udslippet. Udslippet er for stort til, at det fortsat kan vente på tøvende og berøringsangste politikere.