Energiselskabers engagement i bane-elektrificering droppet

JERNBANER: En ny minister og stigende skepsis blandt Dansk Energi har sendt tankerne om energiselskabernes engagement i en bane-elektrificering i mølposen.
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Det er en meget kompliceret forretningsmodel, der kræver en opsplitning af infrastrukturejeren, så jeg tror, det billigste for samfundet vil være, at staten selv finansierer det.

Lars Aagaard
Dansk Energi

Mens daværende transportminister Carina Christensen (K) før sommerferien fortalte Altinget, at hun ville mødes med Dansk Energi for at høre om deres tanker om et muligt engagement i elektrificering af jernbanerne, har man nu i Transportministeriet "ingen aktuelle planer" om at mødes med Dansk Energi.

Grunden til, at Carina Christensen ville mødes med Dansk Energi var, at Dansk Energi i Altinget den 29. maj luftede muligheden for, at de danske energiselskaber engagerede sig økonomisk i at elektrificere den resterende del af jernbanenettet, som forventes at koste omkring 6. mia. kroner.

Mindre begejstret
En betingelse var, at politikerne sikrede, at lovgivningen var på plads.

0:000:00