EU-krig om miljøkrav til biler

De står selvfølgelig stærkt med en aftale, og det bliver en hård kamp for os andre, men det er ikke afgjort endnu.

Dan Jørgensen (S)
Næstformand for EU-parlamentets miljøudvalg

Den tyske kansler, Angela Merkel, og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, har lavet en aftale, der sigter mod at lempe EU-kommissionens CO2-krav til biler.

Aftalen støtter EU-kommissionens forslag, om at nye biler i gennemsnit må udlede 120 gram CO2 per kørt kilometer i 2012, men den lægger samtidig op til lempelser for producenterne.

Angela Merkel betegner aftalen som et væsentligt gennembrud. Specielt de tyske producenter, der primært laver store luksusbiler, har frygtet, at kravene ville stille dem dårligere end de franske og italienske producenter, der laver mindre biler.

Aftalen betyder, at udledningskravet ikke gælder den enkelte bil, men udregnes som et gennemsnit af producentens biler. Producenterne vil stadig kunne producere store benzinslugere, så længe de kompenserer med mindre miljøvenlige biler.

Derfor har aftalen fået hård af blandt andet Green Peace. Kommissionens forslag indebærer i forvejen, at CO2-kravet til motorforbedringer er på 130 gram CO2. De resterende 10 skal opnås på andre teknologiske forbedringer som eksempelvis gearskift og friktion.

Den grønne fløj i EU ønsker derimod, at de 120 gram CO2 per kørt kilometer skal opnås alene på motorsiden, og kritiserer bilindustrien for at løbe fra en aftale fra 1994, hvor de frivilligt bandt sig til at opfylde et mål om 120 gram CO2 per kørt kilometer i 2005.

Lempelser for producenterne
Den franske-tyske aftale indeholder en række smuthuller for industrien. Producenterne kan blandt andet øge deres gennemsnitlige udslip per kørt kilometer med mellem seks og otte gram, hvis de bruger ressourcer på at udvikle grønne teknologier, for eksempel el-biler, der kan nedsætte CO2-udledningen betydeligt.

Derudover er det uklart, hvornår producenterne egentlig skal leve op til aftalen, der samtidig lægger op til fleksibilitet i de store bøder, som der oprindelig var lagt op til.

Afgjort i 2009
CO2-krav til biler i EU vil tidligst kunne blive en realitet i foråret 2009, og der er lagt op til åben krig mellem de store industrivenlige nationer på den ene side, og de mindre lande, heriblandt de skandinaviske, på den anden side.

Ifølge socialdemokraternes spidskandidat til EU-parlamentet, Dan Jørgensen, er det for tidligt at vurdere noget om udfaldet.

"De står selvfølgelig stærkt med en aftale, og det bliver en hård kamp for os andre, men det er ikke afgjort endnu," siger Dan Jørgensen.

Han forventer en massiv modreaktion på den fransk-tyske aftale. De små nationer, der ikke har nogen bilproduktion, ønsker skrappere restriktioner for producenterne, men også England ventes at støtte en hårdere linje, selvom landet har en mindre bil-produktion.

Splid i parlamentet
I parlamentet er det primært socialdemokraterne og de grønne, der støtter den grønne linje, hvorimod de konservative og kristne er mere industrivenlige. Den liberale gruppe står splittet i spørgsmålet, men den fransk-tyske aftale kan meget vel betyde, at der også kommer splid i den socialdemokratiske fløj, fordi Tyskland og Frankrig vil lægge pres på deres parlamentsmedlemmer, vurderer Dan Jørgensen.

Han mener, at det er forsimplet at se striden som et nationalt spørgsmål. Det er i højere grad en kamp mellem partigrupper:

"De kan påvirke, hvad deres ministre skal stemme i ministerrådet, og to lande af den størrelse har da også en hvis indflydelse i ministerrådet. Men hverken Angela Merkel eller Nicolas Sarkozy bestemmer, hvad jeg stemmer i den her sag. Det er ikke Tyskland og Frankrig, der styrer EU."

Efter sommerferien skal parlamentet stemme om ændringsforslag til kommissionens forslag. Herefter vil tiden vise, hvad bilindustriens aftryk betyder.