FDM: Nu er det endelig vejenes tur

Af Thomas Møller Thomsen
Adm. direktør i FDM

Der er behov for trafikpolitisk nytænkning, hvor styringsmålet i realiteten bliver mest mobilitet for pengene. 

Thomas Møller Thomsen
Adm. direktør i FDM

Effektiv infrastruktur i balance. Det er overskriften på regeringsgrundlagets planer for transportområdet.

Det fremgår, at den nye regering vil søge en balance mellem veje og kollektiv trafik, og det nævnes specifikt, at Togfonden skal ses efter, og at udrulningen eventuelt justeres.

På vejområdet nævnes to store konkrete vejprojekter i øst og vest. Det understreges, at investeringerne skal foretages, hvor det samfundsmæssige afkast er størst og gerne gennem mere OPP (offentlig-privat partnerskab). Men det konstateres også, at pengene er små.

Ser frem til bedre balance
Bilisterne ser frem til en bedre balance. De senere år er mere end to tredjedele af infrastrukturfondens midler gået til den kollektive trafik – hertil kommer Togfondens mange milliarder. På jernbanen har der været et stort efterslæb, ikke mindst med de forældede signaler.

Derfor er FDM også helt enige med transportministeren i, at det nu er vejenes tur. Selvom kollektiv trafik og cykler fylder meget i den offentlige trafikdebat, er det stadig næsten otte ud af 10 persontransportkilometer, der sker på vejene i bil. Uden bilen går Danmark bogstavelig talt i stå.

Mange bilister oplever imidlertid, at trafikken lidt for ofte faktisk går i stå trods store investeringer de senere år. Det handler om to forhold. For det første at pengene til veje igennem alt for mange år ikke har fulgt trafikudviklingen, og for det andet hvordan pengene til vejprojekter bevilliges.

Mest mobilitet for pengene 
Det er en dansk tradition, at penge til infrastruktur gives i mange mindre forlig, og at der i hvert forlig tilstræbes en geografisk balance. Større motorvejprojekter opdeles dermed i delstrækninger, og i mange tilfælde skubbes en flaskehals blot nogle kilometer. I nogle tilfælde spares vigtige til- og frakørselsforhold med det resultat, at nye massive køer opstår på ellers nyåbnede, udvidede strækninger.

Et eksempel er Motorring 3. Tilmed er der en forkærlighed for store projekter, selvom om mange flaskehalse faktisk ville kunne mindskes med relativt få midler. Derfor mener FDM, at der er behov for trafikpolitisk nytænkning, hvor styringsmålet i realiteten bliver mest mobilitet for pengene. Det handler om at få den eksisterende og forventede trafik til at glide. Der kan være mange gode grunde til i visse egne af landet at sikre bedre veje og dermed grundlaget for at skabe trafik i en vækstdagsorden. Her kan pengene med fordel allokeres fra andre kasser, hvor målet er decideret egnsudvikling.

FDM opfordrer til, at der med den finanspolitiske realitet in mente rettes fokus på at sikre størst mulig fremkommelighed for pengene, og det vil typisk være i mindre projekter. Gode eksempler er puljen, hvor stat og kommuner går sammen om at se på til- og frakørsler til de store motorveje. Det er ofte her, de trafikale problemer opstår.

Langsigtede mål
FDM mener imidlertid også, at det er vigtigt at få lagt sigtelinjerne for de næste 10 års investeringer i infrastruktur. Selve infrastrukturfonden er ved at være udmøntet, og derfor er der behov for at få sat nye mål, såvel som sat de mange kendte, men ufinansierede, projekter ind i en plan og ikke mindst få fundet pengene til dem.

Hvorvidt OPP er en løsning, skal naturligvis undersøges nærmere. Det er blot vigtigt at slå fast, at de danske bilister årligt lægger 45 milliarder kroner i statskassen i bilrelaterede afgifter, og at OPP derfor ikke bør lede til brugerbetaling.

Om det private konsortiums effektivitet er så meget bedre end det offentlige, at det kan aflønne dyrere fremmedkapital, må bero på de konkrete projekter. At det kan være en god mulighed, synes motorvejen ved Kliplev i Sønderjylland at vise. FDM ser således frem til de konkrete vejinitiativer, så vi får bedre og mere sikre veje uden trængsel og spildtimer i kø.