Forsker: Ret fokus mod hypertrængsel

Af Mogens Fosgerau
Professor ved DTU Transport

Der er trængsel, og så er der hypertrængsel. 

Trængsel kan være slemt, men hypertrængsel er rigtig slemt. Forklaring følger.

Lad os for overskuelighedens skyld tænke på vejsystemet som en maskine, der producerer kilometer. 

Kilometerne bliver kørt af nogen, der har et formål med det; vejsystemet sørger for, det kan lade sig gøre. 

Vi skal tale om trafikflow: Flowet er det antal kilometre, som systemet producerer per minut. Det afhænger af, hvor mange biler der er på vejene, og hvor hurtigt de kører.

Der er mange flere muligheder, og Danmark er, for nu at sige det pænt, ikke frontløber i forhold til at udnytte dem. Det kan være meget billigere end at bygge flere veje.

Mogens Fosgerau
Professor ved DTU Transport

Sender vi kun nogle få biler ud at køre, vil de kunne køre med maksimal hastighed. Der er nemlig ikke anden trafik, der holder dem tilbage. Men da der kun er få biler på vejene, er flowet lavt. Dermed bliver der ikke produceret særligt mange kilometer per minut.

Flere og flere bliver for mange
Fordobler vi antallet af biler, falder hastigheden ikke, for der er endnu ikke nogen trængsel. Derfor vokser flowet først proportionalt med antallet af biler i omløb. Men efterhånden som der kommer mange biler i systemet, begynder hastigheden at falde. Flowet vokser ikke lige så hurtigt som antallet af biler, det vokser mindre end proportionalt.

På et tidspunkt er der så mange biler i omløb, at en ekstra bil ikke medfører større flow. 

Ved dette punkt er det kontraproduktivt at øge trafikken yderligere. Hvis der ikke produceres mere flow, er det spild af trafikanttid at sætte flere til at køre rundt.

Nu kan det ske, at trafikmængden faktisk passerer det punkt, hvor flowet topper. 

Her er vi i et regime, hvor flere biler i omløb er associeret med lavere flow! Dette regime kaldes hypertrængsel. På almindeligt dansk kan man kalde det håbløst spild af tid! Jo flere, der for eksempel prøver at komme på arbejde i et givet tidsrum, jo færre vil det lykkes for.

Køen er dyr og bøvlet
Hypertrængsel er dyrt for samfundet. 

Hypertrængsel er også ligetil at få øje på i trafikken. Den optræder, når trængslen fører til uudnyttet kapacitet.

Et eksempel på hypertrængsel er en kø på motorvejen, som skyldes manglende kapacitet for trafik, som skal af motorvejen. Der er måske kø ved et lyskryds længere fremme, og køen kan blive så lang, at den spærrer et spor bagude på motorvejen.

Der kan være meget store gevinster ved at undgå hypertrængsel. Man kan simpelthen placere køerne, hvor de ikke er i vejen. Et eksempel er trafikken ind til København om morgenen, hvor lyskryds doserer trafikken ind til byen, mens køen er ude på motorvejen, hvor den ikke blokerer andre flow.

Et smart lyskryds
Men det kan gøres smartere endnu. 

Lyskrydset for enden af motorvejen kunne måske reguleres i realtid, i takt med hvor meget plads, der er på vejene inde i byen, så kapaciteten der udnyttes optimalt. 

Lyskrydset ved afkørslen i eksemplet ovenfor kunne selv holde øje med, om køen var ved at nå motorvejen bagude og give noget mere grøntid for at undgå at blokere et spor.

Der er mange flere muligheder, og Danmark er, for nu at sige det pænt, ikke frontløber i forhold til at udnytte dem. 

Det kan være meget billigere end at bygge flere veje.