Frygt for ny havnelov og behov for boliger kostede Kolding Havn livet

INTERVIEW: Det gav lokal ballade og landspolitisk opmærksomhed, da Koldings byråd for nylig besluttede en stille afvikling af byens erhvervshavn. Men det er ifølge borgmester Jørn Pedersen bedste mands bud på, hvad byens fremtid kræver.

Bølgerne er gået højt i den indre del af Kolding Fjord de seneste måneder.

Spændinger mellem byens erhvervshavn og dens kommunale ejer har udløst et mindre lokalpolitisk jordskælv, som ikke kun har ført til en endegyldig beslutning om havnens afvikling, men også har givet udslag på den landspolitiske seismograf.

Stridens kerne er havnens fremtid. Et emne, der ellers i en årrække har været ude af politisk fokus på byens rådhus. Men som hen over de seneste måneder er blevet katapulteret allerøverst op på byrådets dagsorden.

Og som et stort samtaleemne i en by, der netop i år har kunnet fejre havnens 175 års jubilæum.

Ifølge manden i orkanens øje, borgmester Jørn Pedersen (V), har byrådets beslutning om at sætte en ny kurs for udviklingen af erhvervshavnens arealer medført flere reaktioner, end han tidligere har oplevet som borgmester.

”Det er den sag, hvor jeg har fået absolut flest mails, sms’er og messengerbeskeder, efter vi traf beslutningen,” siger Jørn Pedersen.

En åben diskussion i et lukket rum
Altinget møder ham en regnvåd fredag på hans kontor i det gamle rådhus i Koldings bymidte. En placering, der kan dateres tilbage til reformationens tid og en bygning med over 100 års lokalpolitisk historie skrevet ind i fugerne mellem murstenene.

Det var her, gruppeformændene fra byrådets seks partier mødtes og blev enige om, at havnens fremtid handler om by og boliger frem for industri og tungt erhverv.

I midten – ikke for bordenden, for borgmesterkontorets mødebord er rundt – sad initiativtageren Jørn Pedersen, der hurtigt fandt ud af, at han var på bølgelængde med alle lige fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti.

”Vi tog en åben diskussion og talte om, hvorvidt vi troede, at det bedste for Kolding også er at have en erhvervshavn om 30 år. Og det viste sig, at alle tænkte det samme. Nej, det troede vi dæleme ikke på,” siger Jørn Pedersen.

Få arbejdspladser på meget plads
Mens andre havnebyer som Svendborg, Haderslev, Nyborg og Odense for længst er begyndt at afvikle hele eller dele af deres erhvervshavn, så har der ikke været optakt til det samme i Kolding.

Det på trods af at havnen kun har et sted mellem 150 og 180 ud af kommunens mere end 50.000 arbejdspladser.

Selv da et tidligere konservativt byrådsmedlem i starten af september fik sagt, at erhvervshavnen var til skade for den omkringliggende byudvikling, var borgmesterens tanke ifølge ham selv, at den diskussion var der ingen grund til at tage nu.

Men to ting fik Jørn Pedersen til at sadle om.

”Den ene del er, at havnen har lagt en ny masterplan frem for, hvor man gerne vil hen som havn. Og al respekt for den. Men det skyldte vi dem et politisk svar på, om det er også er det, vi vil, eller om vi vil noget andet,” siger Jørn Pedersen.

Et politisk selvmål
Havnens udviklingsplan indeholdt blandt andet ambitioner om at bygge en ny kæmpemæssig overdækket terminal, som fragtskibe ville kunne sejle ind i for at blive lastet og losset i læ for regn og vind.

Den 30 meter høje og 10.000 kvadratmeter store bygning fik hurtigt tilnavnet ’hangaren’ og harmonerede ganske dårligt med ønsket om at udvikle byen stadig nærmere havnens arealer.

Det samme gjorde havneledelsens ønske om at lægge beslag på mere plads for at kunne håndtere endnu mere skrot og tiltrække flere virksomheder.

I Kolding er der flere, der udlægger det som et selvmål fra en mere eller mindre politisk tonedøv havneledelse.

Borgmester Jørn Pedersen ser det dog mere som et klassisk sammenstød mellem forskellige legitime interesser. Og det blev så byrådets opgave at træde ind og vægte de forskellige hensyn over for hinanden.

”Det her er en af den slags beslutninger, vi som politikere er valgt til at træffe. Vi må tage ansvaret på os og tage den beslutning, vi mener er den rigtige for Kolding,” siger Jørn Pedersen.

Ny havnelov, en trussel mod selvstyret
Den anden ting, der drev beslutningen frem, var udsigten til en ny havnelov, som potentielt vil kunne gøre op med de kommunale selvstyrehavne som Koldings.

Regeringen har bebudet et lovforslag med afsæt i en havneanalyse, der blev fremlagt tidligere på året. Her peges der på, at de større kommunale havne vil skulle omlægges til aktieselskaber.

Det vil dog have den bagside, at det bliver betydeligt sværere for lokale politikere at gennemføre byudvikling på de nuværende kommunalt ejede havnearealer.

Og det vil kunne give problemer i Kolding på sigt, hvor man om 25 år risikerer at stå med havn ”omklamret” af byudvikling på alle sider, lyder det fra borgmesteren.

”Den nye havnelov ser ud til i den grad at kunne fratage os muligheder. Som det er lagt op, vil man tage kommunal jord og putte over i et selskab gratis. Og hvis vi så engang skal byudvikle der, så skal vi købe det tilbage til markedspris. Det er helt ude af proportioner,” siger Jørn Pedersen, der ikke mindst er bekendt med de nærmere overvejelser omkring havneloven gennem sin plads i KL’s bestyrelse.

Erhvervsorganisationer i offensiven
Beslutningen om at afvikle byens erhvervshavn over de næste 25 år blev meldt ud midt i november.

Det skete til lyden af store protester fra ikke mindst havnens virksomheder og en række centrale brancheorganisationer.

At virksomhederne var utilfredse, var Jørn Pedersen og resten af byrådet forberedt på. Men borgmesteren er til gengæld overrasket over, at store brancheorganisationer som blandt andet DI, L&F og Danske Havnevirksomheder gik til regeringen i et forsøg på at stikke en kæp i hjulet for byrådets beslutning.

”Det er ikke andet end et år siden, at DI selv var ude og sige, at der er overkapacitet i de danske havne. Så det kom bag på mig, at de nu går ud og påstår, at vi ikke overholder loven her,” siger Jørn Pedersen.

Hen peger samtidig på, at der allerede med den seneste revision af planloven blev strammet op for beskyttelsen af erhvervshavnene. Det til trods for at planloven ved samme ombæring blev lempet på en lang række andre områder.

Regeringens oplæg til en ny havnelov peger også i retning af, at der er et ønske om yderligere begrænsninger for de lokale politikeres indflydelse på havnearealerne. Og de kritiske organisationer brugte da også balladen om Kolding Havn til at slå på tromme for at fjerne reguleringen af havnene helt fra kommunerne.

En del af byens dna
Men det er ikke kun erhvervslivet, som reagerede på byrådets beslutninger. Mange borgere var mødt frem i byrådssalen med høje tilråb, da sagen skulle stemmes igennem.

”Det er klart, at virksomhederne reagerer. Og også deres ansatte, de ansattes familier og andre omkring dem, som bliver påvirket. Men når man ser på de øvrige tilkendegivelser på blandt andet mails, så har langt de fleste været positive,” siger Jørn Pedersen.

Han er dog heller ikke blind for, at havnen i det hele taget står som en central del af Koldings historie og identitet. Den har altid været der, og mange har svært ved at forlige sig med tanken om en fremtid uden byens havn.

”Jeg er ikke blåøjet og tror, at alle bare bakker op, hvis ikke de melder sig med kritik. Havnen er noget, mange er vokset op og har levet med. Den er en del af byens dna. Men udviklingen er nu engang, at byen er vokset ind på havnen og vil blive ved med at gøre det,” siger Jørn Pedersen.

Bedste mands bud
Det er endnu uklart, hvad der mere præcist kommer til at erstatte kraner og coastere, i takt med at erhvervshavnens virksomheder flytter andre steder hen. Det eneste bilag til byrådets beslutning var en skitse over havnen, hvor tre forskellige områder er udpeget til at kunne byudvikles på henholdsvis lidt kortere og noget længere sigt.

I første omgang koncentrerer borgmesteren sig om at være i dialog med havnens virksomheder om deres fremtid i Kolding. Når den proces er bragt til ende, vil byrådet tage fat på at lave sin egen udviklingsplan for arealerne.

Der skal være plads til både private og almene boliger, liberalt erhverv, kontorer, rekreative områder og egentlig natur. Det langsigtede mål er at sikre, at Koldings tiltrækning af nye borgere og virksomheder også fortsætter i en fremtid, som ingen endnu kender.

Den slags beslutninger træffes fortsat i den gamle rådhusbygning i byens midte. Ikke blandt hverken virksomhederne på den jævnaldrende havn eller hovedstadens embedsmænd i Slotsholmens gamle kontorer.

”Historisk har der været behov for flere boliger, og det forventer vi fortsætter. Men jeg kan jo ikke give en garanti for, hvordan verden ser ud om 25 år. Men det valg, vi nu har truffet, ser jeg som bedste mands bud,” siger Jørn Pedersen.

Forrige artikel EU-Domstolen sår tvivl om statsstøtte til Femern-forbindelsen EU-Domstolen sår tvivl om statsstøtte til Femern-forbindelsen Næste artikel Her er Ole Birks nye særlige rådgiver Her er Ole Birks nye særlige rådgiver