Havarikommission: Vi føler os alt for sikre i høj fart

Af Mette Fynbo
Formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Det er virkelig et problem, at mange opfatter det sikkert at køre stærkt på landevejene. Faktisk sker to tredjedele af alle trafikdrab i landzonen – primært på landevejene.

Mette Fynbo
Formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

I over halvdelen af de alvorlige trafikulykker, som Havarikommissionen for Vejtrafikulykker dybdeanalyserer, er hastigheden medvirkende til, at ulykken sker, eller at personskaderne bliver forværret.

Ulykkerne sker, både fordi bilisterne overskrider fartgrænserne, men også fordi de undervurderer, at for eksempel tåge og glat føre kræver, at man sænker farten til under hastighedsgrænsen.

Vores rekonstruktioner af ulykkerne viser ofte, at selv mindre fartovertrædelser er afgørende og betyder, at bilisten ikke kan nå at standse. Og når Havarikommissionens læge analyserer personskaderne, så er der en entydig sammenhæng mellem hastighedsniveauet og skadernes alvorlighed.

Valg af hastighedsniveau
Vi har interviewet bilister, der bliver standset af politiet, hvor hastighedsoverskridelserne er så grove, at det giver klip i kørekortet. Her siger mange, at de afstemmer hastigheden efter det billede, de danner sig af vejen. Problemet er, at der er vejforhold, de ikke ser, og som nogle opfatter forkert. Derfor bliver deres tolkning af vejen mangelfuld.

Det er positivt at se, at bilisterne generelt mener, at det er farligt at køre stærkt i byer og ved skoler. Men det er virkelig et problem, at mange opfatter det sikkert at køre stærkt på landevejene. Faktisk sker to tredjedele af alle trafikdrab i landzonen – primært på landevejene.

Kurvede smalle landeveje med for eksempel huse og træer tæt op ad kørebanen er noget af det, der påvirker sikkerheden, hvis en bilist for eksempel mister herredømmet over sin bil i høj fart og kører af vejen eller rammer en modkørende bilist. Konsekvenserne kan her være fatale.

Da vi analyserede landevejsulykker fandt vi også, at det er problematisk, når en bilist kører for stærkt på landevejen, hvor der er krydsende trafik fra sideveje. Det skyldes hovedsageligt, at billisten ikke kan nå at bremse ned, hvis en trafikant fra en sidevej ikke har orienteret sig godt nok og pludselig befinder sig på vejbanen. Og at trafikanten fra sidevejen får sværere ved at vurdere situationen, hvis bilisten på landevejen kommer i høj fart.

Højere hastighedsgrænser?
Der er muligheder for at indrette nogle af landevejene, som signalerer højere hastighed end den tilladte, så de er egnede til en højere hastighed. Det kan for eksempel være ved at etablere et autoværn i midten af vejen, at sikre krydsene ved sideveje og at fjerne faste genstande som for eksempel store træer tæt på vejen.

Men der er også en stor del af landevejene, hvor dette ikke er muligt – på snoede, smalle strækninger med dårlige oversigtsforhold og masser af træer, huse mv. tæt på kørebanen. Her vil der snarere være brug for at sænke fartgrænsen, hvis vi skal have færre alvorlige landevejsulykker.

Der er ofte fokus på, hvad trafikulykker koster i hospitalsindlæggelser og genoptræning. I Havarikommissionen har vi psykologer, som er med til at dybdeanalysere ulykkerne. Her har vi sat fokus på langtidsfølgerne af fysisk, økonomisk, psykologisk og psykosocial karakter, som de involverede og deres pårørende ofte må kæmpe med i lang tid efter ulykken. En undersøgelse har vist, at disse efterveer gør sig gældende for de involverede i to tredjedele af de landevejsulykker, vi har analyseret.

Kampagner er gode til at fastholde fokus på, at farten dræber, men faktisk siger nogle af de bilister, vi interviewer efter et klip i kørekortet, at de elsker fart. Skal vi nå denne type bilister, så skal vi have stærkere sanktionsmidler. I de groveste hastighedssager er installering af en hastighedsbegrænser i bilen en udmærket sanktionsmulighed.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker anbefaler

• Vejene skal udformes, så de tydeligt signalerer fartgrænserne
• Kampagner skal fortsat holde fokus på hastighed
• Der skal fortsat være ATK og politi på vejene
• Hastighedsbegrænser bruges som sanktionsmulighed i grove hastighedssager.