Debat

Hvad mener Venstre egentlig om timemodellen?

TRANSPORTDEBATTEN: Venstre har tidligere været omfavnet timemodellen, men vil alligevel ikke være med i togfonden. Det hænger ikke sammen, mener transportminister Pia Olsen Dyhr (SF).
Transportminister Pia Olsen Dyhr
Transportminister Pia Olsen Dyhr
Bayar Tarik Fattah

Jeg studerer idræt på Københavns Universitet. Jeg er tilknyttet Altinget | Sundhed og Altinget | Transport.

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Erhvervslivet kommer også til at nyde godt af den højere mobilitet, som Timemodellen medfører

Pia Olsen Dyhr
Transportminister
Fakta
Transportdebatten på Altinget | Transport har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske og transportfaglige debat i Danmark.
Løbende inviterer Altinget l Transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.

Fra 3. september og en måned frem handler første udgave af Transportdebatten om regeringens togfond.

BLAND DIG!
Deltag i debatten - send dit indlæg til [email protected]

Fakta
Af Pia Olsen Dyhr
Transportminister

I 2008 skrev Lars Løkke Rasmussen i en kronik i Jyllands Posten, at "Flagskibet i den kollektive trafik bliver den såkaldte timemodel, der vil gøre det muligt at køre med tog mellem de største danske byer på en time eller mindre". 

I dag har Venstre åbenbart skiftet mening. Kristian Pihl Lorentzen har kun kritik tilovers for regeringens Timemodel. I sidste uge skrev han, at Timemodellen kun er til gavn for få udvalgte, at den ikke gavner erhvervslivet, at den ikke er finansieret, og at den underminerer en Kattegatforbindelse. Ingen af delene er korrekte.

Rejsetidsgevinster

Timemodellen sikrer timedrift mellem de fem største byer i Danmark, men rejsetidsgevinsterne stopper ikke her. Fra superlyntogene bliver der nemlig korte omstigningstider til andre tog og mindst 25 byer vest for Storebælt får prioriterede korrespondancer. Det betyder, at effekterne fra Timemodellen breder sig til alle dele af landet. I fremtiden vil man eksempelvis få kortet næsten en halv time af rejsetiden, når man skal fra Holstebro til Odense.

Erhvervslivet kommer også til at nyde godt af den højere mobilitet, som Timemodellen medfører. De hurtige rejsetider vil gøre det mere attraktivt at søge job uden for sin hjemby. Man behøver ikke længere overveje, om man eksempelvis kan søge job i Aalborg, når man bor i Aarhus - for fremover vil det kun tage en time med toget, og man sparer dermed 40 minutters rejsetid hver dag, som kan bruges på fx familien. Timemodellen øger kort sagt arbejdsudbuddet til gavn for vækst og beskæftigelse.

Fuld finansiering
Regeringen har allerede fremlagt en fuld finansiering for Timemodellen ved at harmonisere beskatningen af olieindtægter i Nordsøen. Der er såre simpelt tale om en fuldt finansieret plan, hvor pengene skal komme fra en fælles ressource i Nordsøen, som bør komme os alle til gode.

Kattegatforbindelsen
Timemodellen og Kattegat-forbindelsen er projekter, der kan supplere hinanden. Ikke modsætninger. Hvor Kattegatforbindelsen har fokus på øst-vest forbindelsen og på landsdelstrafikken, har Timemodellen fokus på de nord-sydgående forbindelser i Jylland og på både landsdels- og regionaltrafikken.

Det er ikke et enten-eller. Regeringen satser dog i første omgang på den langt billigere og velanalyserede Timemodel, som vi kan gå i gang med her og nu, og som vil gavne togpassagerne i hele landet.

Kristian Pihl Lorentzens kritik af Timemodellen er skudt helt ved siden af. Han burde måske lytte lidt mere til sin formand i spørgsmålet om Timemodellen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

0:000:00