IDA: Transportforskning skal ikke tilbage til siloerne

DEBAT: Med lukningen af DTU Transport risikerer man at miste tværfagligheden og forståelsen af, hvordan alle elementer af moderne transport skal hænge sammen, skriver Frida Frost, formand for Ingeniørforeningen (IDA).

Af Frida Frost
Formand for Ingeniørforeningen (IDA)

Transportsektoren udvikler sig hastigt i disse år. Helt nye teknologier som førerløse biler og digitaliseringen af det offentlige rum og nye megatrends som for eksempel deleøkonomi sætter nogle helt nye krav til, hvordan vi fremadrettet skal tænke transport og infrastruktur.

Det er ikke længere nok at få toget til at køre til tiden. Togpassageren er ikke længere togpassager, men mobilist, og togturen er ofte en del af en længere rejse, der omfatter cykling, bus, gang eller bil – det være egen bil eller delebil. Sammenhængende rejseplaner, parkeringspladser ved stationen, gode cykelstier og real time-information om, hvornår næste bus kører, er alt sammen noget, vi er begyndt at tage for givet – og bliver irriterede over, når det ikke virker.

Og hvad har det så med forskning at gøre? Fra Ingeniørforeningens vinduer på Kalvebod Brygge kan man se et af de absolut meget fornuftige tiltag inden for transportsektoren, nemlig det nye Trafiktårn, der huser ikke én trafikmyndighed, men både Banedanmark, Vejdirektoratet og på sigt også Københavns Kommune.

Filosofien bag at placere disse mennesker sammen er at understøtte, at de taler sammen, arbejder sammen og dermed skaber den koordinering og den forståelse for, hvad der skal til for at skabe et sammenhængende og effektivt transportsystem i København.

Tværfaglighed er vejen frem
Det er ganske enkelt silonedbrydning. Og ingen er vist i tvivl om, at det er den rigtige vej frem. Min store bekymring i forhold til lukningen af DTU Transport er måske ikke så meget, at de enkelte discipliner inden for transportforskning vil falde i kvalitet, det arbejder DTU i hvert fald på at forhindre. Min bekymring er, om man mister den sammenhæng og ikke mindst forståelsen af, hvordan alle elementer af moderne transport skal hænge sammen.

Det handler selvfølgelig også om at få togene til at køre til tiden – og at de kører hurtigere, er mere effektive og miljøvenlige og så videre.

Men skal transportforskningen være relevant for fremtiden, så handler det om at kunne kombinere benhård ingeniørkunst med sociologisk og samfundsøkonomisk forståelse for, hvorfor folk vælger det ene transportmiddel frem for det andet, og hvordan fremtidens byrum skal indrettes for at undgå trængsel og tilgodese befolkningens og erhvervslivets behov. Vel at mærke med et fælles fokus på transport.

Nedbryd siloerne 
Et nøgleord i øjeblikket er Smart Cities. Hvordan kan vi, ikke mindst på baggrund af mulighederne for digitalisering og Big data-behandling, få alverdens voksende byer til at være effektive og velfungerende? På vores årlige transportkonference, Fremtidens Transport, havde vi Siemens direktør i England, Julie Alexander, til at give sit verdensomspændende bud på, hvordan vi indretter fremtidens byer. Hun deltager i møder overalt i verden med myndigheder, der gerne vil gøre deres by bedre, og oplever gang på gang, at de relevante beslutningstagere sidder i samme lokale for første gang nogensinde. Hun havde et klart budskab: Nedbryd siloerne – kom i gang med samarbejdet, det er en afgørende forudsætning!

Mit budskab her skal være, at det samme gælder transportforskningen. Det er tværfagligheden, dyb og højt kvalificeret teknologiforståelse kombineret med forståelse af samfundet, som vil give os de relevante – og så utroligt eftertragtede – forskningsresultater, som politikere, beslutningstagere og interesseorganisationer kan agere efter, og som vil gøre, at resten af verden vil se på Danmark, når der skal findes løsninger på det stigende behov for mobilitet.

Forrige artikel DTL: Bliv på investeringssporet DTL: Bliv på investeringssporet Næste artikel Dyhr: Besparelser på forskning er dårlig forretning Dyhr: Besparelser på forskning er dårlig forretning
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.