Industrien roser ny strategi for luftfart

ROS: Transportministeren satte mandag gang i arbejdet med en ny luftfartstrategi, som skal styrke de danske lufthavnes konkurrenceevne. Kursen er helt rigtig, mener DI.

Foto: Colourbox
Hjalte T. H. Kragesteen

Vi skal gøre alt, hvad vi kan for at fastholde og styrke vores position som det centrale knudepunkt for international luftfart i Skandinavien.

Hans Christian Schmidt (V)
Transportminister

Regeringens ønske om en ny lufthavn-strategi får pæne ord med på vejen fra DI.

”Regeringens udspil til en luftfartspolitisk strategi for hele Danmark opfylder et længe næret ønske i DI og i den danske luftfartssektor om at skabe det bedst mulige politiske grundlag for en stærk dansk luftfartsbranche,” lyder det i en skriftlig kommentar fra DI Transports branchedirektør, Michael Svane.

Mandag sparkede transportminister Hans Christian Schmidt (V) gang i arbejdet med en ny luftfartsstrategi. I en pressemeddelelse lægger han vægt på, at luftfartsbranchen er afgørende for vækst og udvikling, og at strategien skal styrke de hjemlige lufthavne.

0:000:00