Jakob Nielsen: Fusk med bilafgifter kan blive næste store skandale i Skat

Analyse: Smuthuller og kreative forretningsmetoder koster statskassen mange millioner. Men danskerne får billigere biler, og måske er det derfor, regeringen tøver med at gribe ind

Aldrig før har der været så mange store biler på de danske veje.

De dyre modeller fra Audi, Mercedes og BMW er blevet et helt almindeligt syn side om side med mikrobiler og Christianiacykler.

De lækre biler er et sikkert tegn på, at Danmark står midt i et økonomisk opsving. Men de er også symboler på et afgiftssystem, der i praksis er brudt sammen.

Smarte bilforhandlere udnytter huller i lovgivningen til at omgå de høje danske registreringsafgifter - i nogle tilfælde med metoder, der nærmest minder om tricktyverier.

Indgreb kan gøre ondt

Det er en udfordring for regeringen, ikke mindst for skatteminister Karsten Lauritzen (V).

Ganske vist er det ikke ham, der har skabt smuthullerne, men det er hans ansvar at gribe ind og sørge for, at systemet fungerer efter hensigten.

Men det er et indgreb, som kan gøre ondt.

Ondt på de kernevælgere, som netop nu nyder godt af, at drømmebilen er kommet inden for rækkevidde takket være kreative leasingmodeller. Og ondt på stemningen i regeringen, hvor Liberal Alliance har lavere bilafgifter som en af de mest profilerede mærkesager.

Alligevel er spørgsmålet, om Karsten Lauritzen har råd til at tøve. Venter han for længe, risikerer han at stå med et medansvar for trecifrede millionbeløb, der er fosset ud af statskassen - og dermed endnu en skandale i det snart opsplittede skattevæsen.

Afgiften sender 20 mia. i statskassen

De danske bilafgifter er et uigennemskueligt edderkoppespind af forskellige hensyn. Samtidig er de suverænt de højeste i Europa. Få afgifter kan bringe følelserne så meget i kog, men med et bidrag til statsbudgettet på ca. 20 mia. kroner i 2017 er det ikke en afgift, man bare lige afskaffer.

De fleste partier i Folketinget er enige om, at reglerne trænger til en modernisering - men da den slags gerne ender med at gøre ondt på nogen, er det en opgave, der igen og igen bliver udskudt.

Tilbage i 2007 besluttede et flertal at indføre et nedslag i afgiften for biler, der kører ekstra langt på literen. Desværre glemte politikerne at indføre en mekanisme, der tog højde for den teknologiske udvikling, og derfor får stort set alle biler i dag rabat på registreringsafgiften, fordi moderne biler kører markant længere på literen, end de gjorde for 10 år siden.

Misundelse førte til afgift på elbiler

Et andet følsomt problem er elbiler. Alle ved, at udviklingen går i den retning: den ene by efter den anden er i gang med at vedtage forbud mod dieselbiler, og bilproducenterne er i fuld gang med at omstille sig til den virkelighed. Derfor var danske politikere også i nogle år enige om at fritage elbiler for afgifter for at hjælpe den nye teknologi på vej.

Men det ophørte, da antallet af smarte Tesla’er blev for stort. Langt ind i den borgerlige lejr spredte der sig en følelse af, at den grønne omstilling var kommet til at handle om billige sportsvogne til de rigeste danskere.

Eller som Karsten Lauritzen selv har forklaret det på sin facebookside: “Jeg tror, at mange danskere har svært ved at forstå, hvorfor de skal betale fuld registreringsafgift for deres almindelige biler, mens de, der har råd til dyre elbiler, helt har sluppet”.

Derfor besluttede et bredt flertal i 2015 at indfase afgifter på elbilerne. Det har forudsigeligt nok fået salget til at gå i stå.

Sådan vasker branchen afgiften væk

Midt i den diskussion har netavisen Finans gennem flere måneder afdækket, hvordan danske bilimportører og -forhandlere med kreative metoder selv har sørget for at sænke afgiften på klassiske luksusbiler.

Det sker især gennem komplicerede leasingmodeller, hvor bundlinjen er, at staten får langt mindre ind i registreringsafgift, end når hr. og fru Jensen køber en Toyota på gammeldags manér.

Senest har Finans afsløret, at der også er modeller, hvor hverken forbrugeren eller statskassen nyder godt af smuthullet. I stedet sørger bilimportørerne for at betale en særlig lav afgift, mens køberen stadig betaler en tårnhøj pris i den tro, at en stor del af prisen går til afgifter. Det gør de ikke.

I branchen kaldes metoden for “at vaske biler”, og selv om metoden angiveligt er fuldt lovlig, kan der næppe være tvivl om, at det er imod ånden i lovgivningen, når Audi selv scorer flere hundrede tusinde kroner, der normalt betales som registreringsafgift.

Hvad vil politikerne?

Tilbage i foråret bebudede Karsten Lauritzen en undersøgelse af fænomenet, hvor bilforhandlere vasker deres biler fri for afgifter.

Man kan diskutere, om skattemyndighederne selv burde have opdaget fidusen i takt med, at stadig flere bilforhandlere har fået tilbagebetalt registreringsafgift, og i takt med at antallet af luksusbiler synligt er eksploderet i Danmark.

Man kan også diskutere, om de danske bilafgifter generelt er for høje, som Liberal Alliance og mange bilister mener.

Men man kan næppe diskutere, at det aldrig var meningen, at systemet skulle afskaffes af smarte forretningsfolk gennem smuthuller i lovgivningen. Ifølge Finans bliver fire ud af 10 nye biler i Danmark i dag solgt til leasingselskaber. 

Skatteministeren har ganske kort tid til at handle, inden han og regeringen pådrager sig et medansvar for de trecifrede millionbeløb, der angiveligt siver ud af statskassen gennem udstødningen på de nyvaskede luksusbiler.

 

Jakob Nielsen er chefredaktør på Altinget.

Følg Jakob Nielsen på Twitter her.

Næste artikel Analyse: Løkke holdt klar strammertale Analyse: Løkke holdt klar strammertale
Banedanmark er storforbruger af Roundup

Banedanmark er storforbruger af Roundup

JERNBANE: Banedanmark er en af landets største forbrugere af den omdiskuterede sprøjtegift Roundup, og trods udsigt til et muligt forbud er brugen ikke faldet i en årrække. Støttepartier kræver handling fra minister.