Kommission: Transporten kan blive fossil-fri

KLIMA: På tirsdag kommer Klimakommissionen med sin redegørelse. Her vil det fremgå, at transportsektoren godt kan blive fossil-fri, uden at mobiliteten mindskes.
Klimakommissionen kommer tirsdag med sit bud på, hvordan transportens CO2-kurve kan knækkes.
Klimakommissionen kommer tirsdag med sit bud på, hvordan transportens CO2-kurve kan knækkes. Foto: Colourbox
Anders Jerking
Selv om transport-sektoren i dag spiller rollen som både den ømme tå, akilleshælen og det sorte får i klimaregnskabet, så kan det lade sig gøre at omstille sektoren til at at blive fossil-fri. Det vil være et af budskaberne, når regeringens Klimakommission på tirsdag - efter to et halvt års arbejde - afleverer sin 1.000 sider lange rapport med svarene på, hvordan Danmark kan blive uafhængig af fossile brændstoffer.

"Det kan godt lade sig gøre at gøre transport-sektoren fossil-fri, og det kan også godt lade sig gøre, uden at vi går på kompromis med vores mobilitet," siger trafikforsker Niels Buus Kristensen, fra DTU Transport, der er medlem af Klimakommissionen.

"Det er ikke det samme som, at vi skal have mest muligt transport, men det er ikke sådan, at vi det hele behøver gå i stå. Faktisk forventer vi i Klimakommissionen, at vi i 2050 transporterer os betydeligt mere, end vi gør i dag, og det er indregnet i de forslag, vi kommer med," siger han.

Han peger på, at udfordringen er, at energiforbruget i transportsektoren i dag for størstedelens vedkommende er olie, og at alternativer til transportmidler, der kører på olie, på nuværende tidspunkt enten er dyre eller ikke er tilstrækkeligt udviklede.

Dokumentation

IDA's Klimaplan - resume af transport-anbefalinger 

Delmål klimaplanen 2050
2015:

  • I energiforbruget i vejtransporten bliver ca. 0,4% mere effektivt om året
  • Tiltag indenfor transport er igangsat ellers er det ikke muligt at nå mål i 2030 og 2050

2030:

  • Energiforbruget i transportsektoren reduceret med 21 % i forhold 2008.
  • Den samlede biltrafik reduceret 18 %, som følge af fokuseret fysisk planlægning, byfortætning og omlægning af afgiftssystemet.
  • 45 % af person- og varebilskørslen til elektrisk bildrift.
  • Halvdelen af væksten i vejgodstrafikken frem til 2030 kan flyttes fra vej til bane og skib.
  • 99 % af togtransport kan foregå med elektrisk drevne tog.
  • Energi-effektivitetsforbedringer i skibsfarten med 40 %.

2050:

  • Energiforbruget i transportsektoren reduceret med 38 %.
  • 80 % af person- og varetrafikken er elektrisk drevet.
  • 20 % er drevet af andre alternative brændstoffer (brint, DME el. lign).
  • Flytrafikken til destinationer, der kan nås med toget inden for 3 timer, er ophørt.
  • Energi-effektivitetsforbedringer i skibsfarten med 60 %.
  • Biomasse svarende til 80 PJ i brændværdi bruges i transportsektoren.

Virkemidler

  • Den regionale by- og landsplanlægning skal gennem øget brug af regionsplaner bidrage til begrænsningen af transportens energiforbrug. Nye boligområder centreres omkring tog- og banestationer og det understøttes, at større boligområder, erhverv og indkøbsmuligheder placeres i samme nærområde. Der gives tilladelse til højere bebyggelsesprocenter omkring station, og yderligere skal afgifts- og skattesystemet også sigte mod at understøtte byfortætning.
  • Registreringsafgift omlægges provenuneutralt således, at det yderligere tilskynder til indkøb af mere effektive og sikre biler. Inden for en tiårig periode omlægges registreringsafgifterne til et roadpricingssystem, der understøtter målsætningerne om lave emissioner. Elbilerne bør fortsat have særlige fordele.
  • Der bør over de næste 30 år investeres 200 mia. kr. til udbygning af letbaner og metro, samt udbygning og forbedring af jernbanenettet, således at det bliver et reelt alternativ i forhold til at tage bilen.
  • Alle danske byer bør gives mulighed for at indføre miljøzoner, der gradvist skærper emissionskravene til køretøjer, der må passere bygrænsen. Slutmålet er, at kun emissionsfrie køretøjer kan komme ind i byerne.
  • Trafik og Energiministeriet samt kommunerne bør tage initiativ til at udarbejde en handlingsplan for, hvordan elbiler bedst muligt fremmes.

Altinget logoTransport
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget transport kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00