LA: Hvor er logikken Heunicke?

Af Villum Christensen
Transportordfører, Liberal Alliance

Vores nye transportminister havde ikke brug for mange dage, før det kom an på store transportpolitiske udmeldinger.

Den gode nyhed var her, at han ikke ser ud til at have nogen form for ideologisk kvababbelse, når det handler om nødvendigheden af flere motorvejsanlæg.

På Sjælland har vi da også skrigende behov for at få bundet Kalundborg og Holbæk sammen samt rute 54 Rønnede-Næstved.

Sidstnævnte med et samfundsmæssigt afkast, som nærmer sig det det dobbelte af den allerede vedtagne motorvej ved Holstebro.

Den ærgerlige nyhed er, at den nye minister på en gang siger, at kravene til DSB skal skærpes med mulighed for at opsige kontrakten, hvis ikke de når målene, men samtidig også siger, at han ikke kan se for sig, at andre skal kunne byde på hovedstrækningerne end DSB.

Det store spørgsmål
Tusindkronersspørgsmålet er her: Hvordan kan man true med at fyre sit eget selskab, hvis ikke man har en erstatning eller ønsker at se et alternativ?

Og hvordan kan man overhovedet vide, at man betaler den rigtige pris for ydelserne ift. kvalitet, hvis man nægter at gå i udbud.

Hvem tør tænke tanken til ende, at DSB får en ny 10-årig kontrakt og en sang fra de varme lande, hver gang det går galt. Jeg gør ikke.

Villum Christensen (LA)
Trafikordfører

Det skorter ellers ikke på anbefalinger, hvis man ønsker, lavere priser, større tilfredshed og mere omsætning.

Så kan vi kigge på vores nabolande, Tyskland, Sverige og England, som alle har fået ovenstående kinderæg ved en udlicitering.

Det samme siger i øvrigt EU, Rigsrevisionen, Konkurrencestyrelsen og her for nylig også regeringens egen produktivitetskommission.

Sidstnævnte fastslår i øvrigt, at det netop er på markedet for persontransport på skinner, hvor vi ser det største besparelsespotentiale af alle sektorer i det danske samfund.

Mærkelig logik
Det er således ganske vanskeligt at forstå den logik, der ligger bag, når vores nye minister på forhånd afslår at byde andre aktører indenfor i det gode selskab. Det koster rigtig dyrt, når man på forhånd går ud og siger, at der er nogle, man ikke kan lide.

Da Arriva kom til Danmark for over 10 år siden, var det også i kølvandet af kiv og ballade i det politiske system. Ideologien gik forud for pris og kvalitet og brugertilfredshed.

Nu viser det sig ifølge Rigsrevisionen, at man i Vestjylland har sparet 300 mio. kr. i første kontraktperiode, eller hvad der svarer til 18 pct. I vores nabolande opererer man med 30-40 procents besparelser.

Ny DSB-kontrakt er en uhyggelig tanke
Ret beset burde det ikke være muligt, at man kan slippe af sted med ikke at spare beløb i milliardklassen, når man disponerer over andres skattepenge.

Men det er det i Danmark, hvilket da også betyder, at vi kan prale med Europas dyreste billetter.

Hvis så også bare kvaliteten og brugertilfredsheden fulgte med, så kunne det være en formildende omstændighed.

Men nej, også her forholder det sig modsat.

Hvem tør tænke tanken til ende, at DSB får en ny 10-årig kontrakt og en sang fra de varme lande, hver gang det går galt. Jeg gør ikke.