Debat

LA: Privatbilisme skal i centrum

TRANSPORTDEBATTEN: Privatbilismen skal opprioriteres i langt større grad, end tilfældet er nu, skriver Liberal Alliances spidskandidat til Hillerød Byråd, Jonathan Nielsen.
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jonathan Nielsen
Liberal Alliances spidskandidat til Hillerød Byråd

"Bilen er forkætret og udskældt. Uanset dette er den alligevel uundværlig. Alt andet er uhensigtsmæssig ønsketænkning."

Sådan sluttede Centrumdemokraternes mangeårige folketingsmedlem Arne Melchior i 1999 et forsvar for den private bilisme.

Ordene er endnu relevante, for her 14 år senere tales der stadig i en kommunal valgkamp langt mere om flere busser og nye togstationer, end der gør om alle de mennesker, der er afhængige af deres bil for at få hverdagen til at hænge sammen.

Fakta

Transportdebatten på Altinget | Transport har til formål at fokusere og styrke den transportpolitiske og transportfaglige debat i Danmark.
Løbende inviterer Altinget | Transport derfor eksperter, politikere, fagfolk og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og/eller problemstillinger inden for transportområdet.

Fra 1. november og en måned frem handler tredje udgave af Transportdebatten om den kommunale transportpolitik - både i forhold til kommunale barrierer for udvikling af transportpolitikken og transportvisionerne i landets byråde og blandt de nye byrådskandidater.

Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Hillerød ingen undtagelse
Hillerød Kommune er desværre ingen undtagelse, og rigtig mange af vores borgere må derfor dag ind og dag ud finde sig i uendelige køer på Hillerød-motorvejen og i hullede og bulede kommunale veje.

Fra Centrumdemokraternes fødsel i 1970'ernes Danmark og næsten 30 år frem gjorde partiet en dyd ud af ikke at gøre trafikpolitik til enten/eller, men til i stedet at arbejde for både/og.

Fra CD's fødsel i 70'erne og næsten 30 år frem gjorde partiet en dyd ud af ikke at gøre trafikpolitik til enten/eller, men til i stedet at arbejde for både/og.

Jonathan Nielsen (LA)
Spidskandidat, Hillerød

Der skulle være plads til både bilismen og til den kollektive transport. Fokus måtte ikke blive ensidigt. Det er en tankegang, jeg til fulde kan tilslutte mig, og det er også vigtigt at holde sig for øje i en kommunal sammenhæng.

Selvfølgelig er det noget, der skal huskes, når den lokale vejvedligeholdelse skal planlægges - og heldigvis er der gode erfaringer, der kan inspirere!

Funktionskontrakter
I nogle særligt fremsynede kommuner har man udviklet de såkaldte funktionskontrakter, hvor kommunerne beskriver, hvilket resultat de ønsker, frem for hvordan en given opgave skal løses.

Der kan f.eks. indgås aftale med en privat virksomhed om, at antallet af huller og revner i vejene ikke må overstige en vis grænse, mens der i kontrakten ikke står noget om, hvordan vejene skal vedligeholdes, og skaderne reduceres.

Aftalerne blev sidste år gennemgået af Udbudsrådet, og resultatet var ganske opmuntrende. Gennemgangen fokuserede på 10 forskellige udbud, og heraf viste det sig, at ni af udbuddene havde ført til veje af en høj kvalitet - og nogle kommuner gav endda udtryk for, at den stigende vejkvalitet gav en højere trafiksikkerhed!

Samtidig var både kommunerne og borgerne blevet mere tilfredse, efter at private virksomheder havde overtaget vedligeholdelsen af vejnettet, og flere kommuner havde endda samtidig formået at nedbringe deres samlede omkostninger til vejvedligeholdelse.

Centrumdemokraternes fine princip er også værd at have i baghovedet, når det gælder kommunale ønsker til de nationale investeringer.

Bilen er vigtig!
Selvom Trængselskommissionen har gjort sit for at råbe Christiansborg op i forhold til problemerne med Hillerød-motorvejen, vil der nemlig aldrig ske noget, hvis ikke nordsjællandske lokalpolitikere danner fælles front og råber folketingspolitikere og ministre op.

Mens en ny sygehus-station næsten uden hjælp dumpede ned fra himlen, har Hillerød-motorvejens begrænsninger været kendt i årevis, uden at der af den grund er nogen, der har taget affære.

Selvom bilen stadig er både forkætret og udskældt, er den vigtig for rigtig mange familier, for mennesker, der skal nå frem til deres arbejde, for børn, der har brug for at blive hentet eller bragt og for utroligt mange andre.

Det nytter derfor ikke noget, at bilismen konsekvent nedprioriteres. Det er i sandhed tid til nye boller på suppen - det er tid til at skifte enten/eller ud med både/og.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00