Lektor: Brug togfondspengene bedre

Af Harry Lahrmann
Lektor ved Aalborg Universitet 

28 milliarder kroner til kollektiv trafik er mange penge, og det er relevant at spørge: Er en Timemodel den bedste anvendelse af pengene?

Det ved vi ikke, for regeringen begyndte med løsningen i stedet for at starte med en grundig analyse af den kollektive trafiks situation i dag og opstilling af mål for fremtiden.

En grundig analyse af den kollektive trafik ville også have betydet en analyse af hele det eksisterende jernbanenet. Hvor skal nettet styrkes, hvor skal der bygges nyt, men også om der er strækninger, hvor det ikke længere er rentabelt at køre tog, og hvor busbetjent kollektiv trafik kan give både bedre og billigere kollektiv trafik.

Sidst DSB lavede denne øvelse var i år 2000, og her fik banen mellem Hornslet og Grenå 8 kroner i tilskud per passagerkilometer. Til sammenligning var tilskuddet til regionalbusserne i samme undersøgelse 30 øre – begge tal er i 2013-priser.

Tallene illustrerer, at nedlagde man sidebaner og kørte bus i stedet, ville man kunne få et kollektivt trafiksystem i de tyndtbefolkede egne af landet, der samlet set ville være et langt bedre tilbud til de billøse, end togene er i dag. Men det kræver selvfølgelig, at man husker at overføre de sparede statslige penge til de regionale trafikselskaber, når statslige baner nedlægges.

Trafikselskaberne er i disse år pressede af øgede omkostninger, samtidig med at passagertallene er vigende med den konsekvens, at servicen reduceres på den tynde del af nettet.

Harry Lahrmann
Lektor, AAU

Men hvad skal vi så bruge Togfondens milliarder til? De ville være bedre anvendt til:

(1) at opretholde den sociale balance i transportsystemet igennem øget støtte til de regionale trafikselskaber.

Trafikselskaberne er i disse år presset af øgede omkostninger, samtidig med at passagertallene er vigende – af mange grunde, herunder at bilkørsel er blevet markant billiger i de senere år pga. faldende bilpriser – med den konsekvens, at servicen reduceres på den tynde del af nettet, hvor tilskudsbehovet er størst til fordel for de attraktive ruter, hvor tilskudsbehovet er mindst.

(2) at styrke den kollektive trafik i de store byer, hvor trængsel er et problem, som en effektiv kollektiv trafik kan medvirke til at reducere.