Om  
Morten Kabell

EL-borgmester kåret som årets københavner

Enhedslistens teknik- og miljøborgmester Morten Kabell har vundet Politikens københavnerpris. Det er avisens læsere, der har stemt ham til sejren.

Anders Redder

Enhedslistens kommunale københavnerprofil,  teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, har vundet Politikens iByen-pris som årets københavner. 

Politiken begrunder nomineringen af Ø-borgmesteren med hans cykelvenlige politik og muligheden for at sikre mere udendørsservering i hovedstaden: 

"Flere cafeer har fået mulighed for udeservering, ikke mindst fordi Kabell har inddraget parkeringspladser og givet mere plads til udeliv på fortovene. Han står bag nye cykelstier forskellige steder i byen, der gør livet lettere for – ja, cyklisterne," skriver Politiken. 

Morten Kabell, der selv er opvokset i København, vandt prisen med 1246 stemmer. 

»Jeg tror, at den dagsorden, som jeg forsøger at sætte, vækker genklang hos københavnerne. Det var jo københavnerne som tilbage i 70’erne råbte højt til rådhuset om, at de ville have byen tilbage. De var trætte af, at alle byens pladser blev brugt til parkering i stedet for byliv. Det er den forandring, som jeg står for. At København skal være en by for mennesker,« siger han til Politiken efter at have vundet prisen. 

Andre nominerede til prisen var Carla Cammilla Hjorth, Fenar Ahmad, Lene Tranberg og Mikael Colville-Andersen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Kabell

Public affairs-rådgiver, Rud Pedersen Group
Student (Nørre Gymnasium 1988)

0:000:00