Kunne der for eksempel være ret til sygeorlov grundet sygt barn i tre måneder? Retten til at være på nedsat tid i yderligere 12 måneder, indtil man er sikker på, at der er tid til at omstille sig til en ny virkelighed?

Det er meget muligt, at det er omkostningstungt. Men kommuner og statens udgifter til de livsforløb, hvor der ikke i tide kommer hjælp, er eksorbitant højere end at få skabt en ordning, hvor familier ikke skal gå i opløsning.

Psykiatripolitik er også familiepolitik. Hvis vi politisk ønsker at prioritere en god psykiatri, må vi også sikre, at der er hænder i den anden ende, der er med til at kunne løfte.

Derfor handler det om at gøre op med forståelsen af, at initiativer for en bedre psykiatri er placeret under sundhedsområdet. Sagt på en anden måde: Psykiatrien er en ottearmet blæksprutte, som har hver en tentakel nede i mange forskellige livsarenaer, som udgør livet.

Vi skal forstå, at en god psykiatripolitik også har udgangspunkt i beskæftigelsespolitik, arbejdsmarkedspolitik og måske endda skattepolitik.

Kasper Jensen

Det er i hver af disse tentakler, at vi skal finde de løsninger, der gør det muligt at leve et godt liv med en diagnose.

Derfor er det vigtigt, at man som et af de første skridt hen mod en visionær psykiatripolitik, der virkelig skal løfte mennesker, anerkender, at der er brug for sammenhængende tiltag, som måske umiddelbart er svære at forbinde til snakken om ti-års planen for psykiatri.

Men hvis vi som samfund ønsker at knække den alarmerende kurve af flere og flere mennesker, der får psykiske diagnoser, er der et stort behov for at skabe et mere rummeligt samfund.

Derfor skal vi forstå, at en god psykiatripolitik også har udgangspunkt i beskæftigelsespolitik, arbejdsmarkedspolitik og måske endda skattepolitik.

Det er sikkert meget karikeret sat op, men grundlæggende oplever jeg, at der er en skillelinje mellem partier, der ønsker, at staten skal levere løsninger, samt partier, der ser, at det er et ansvar for familien.

Staten vil næppe kunne løse så komplekse problemer, som der er på tværs af alle de forskellige områder, hvor der er behov for en ny tilgang.

Staten kan helt sikkert benyttes til at skabe rammer for samfundet. Men den har vist sig ualmindelig dårlig til at sikre en god psykiatrisk behandling. Derfor er det også vigtigt, at borgerlige partier tør at tage debatten offensivt og tør insistere på løsninger, hvor man ikke bare fodrer et system, der grundlæggende ikke fungerer.

Man kan ikke bare fodre et system, der grundlæggende ikke fungerer.

Kasper Jensen

Samtidig er det vigtigt med politisk mod, hvor man tør at fokusere på, at det går langsomt. At man kigger på at løse ét problem ad gangen frem for at tro, at man har en stor, visionær strategi, der skal løse alle problemer på samme tid. Træk vejret ind og fokuser på problem for problem.

Psykisk sygdom er ikke noget, der kun rammer en underklasse. Det bliver en kampplads de næste 20 år. At være bange for at gøre ting, fordi det er komplekst, er ikke godt nok.

Samtidig er det en glimrende investering at sikre, at flere mennesker kan komme ud i job, end hvad mennesker med psykiske diagnoser kan i dag. Og derfor burde psykiatrien være på top fem over mærkesager for Liberal Alliance, Konservative, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti. Men også væsentligt mere ambitiøst end ”flere midler.”