Taxidirektør et år efter Uber-exit: Uber var et wakeupcall. Nu skal vi ikke falde i søvn igen

ÅRSDAG: Sidste uge var det et år siden, at Uber forlod Danmark. Siden har branchen forsøgt at tage ved lære af den uortodokse konkurrent. Ikke mindst med hjælp fra den nye taxilov, fortæller Peter Bjerregaard, adm. direktør i 4x35.

18. april 2017 smed den såkaldte kørselstjeneste Uber håndklædet i ringen og forlod det danske marked.

Forud gik et politisk opgør mellem den liberale transportminister, som gerne så Uber få fodfæste, og et flertal uden om regeringen, som ønskede Uber hen, hvor peberet gror. Det mundede i februar 2017 ud i en aftale om en ny taxilov, og få måneder senere valgte Uber så at droppe sit virke i Danmark.

Siden er der kommet et retligt efterspil i både EU-regi og ved de danske domstole.

I december slog EU-Domstolen fast, at Uber skal reguleres som en transporttjeneste og ikke en digital service. En måned senere stadfæstede landsretten store bødestraffe til tidligere Uber-chauffører.

Det er med andre ord en virksomhed med en blakket historie, som for et år siden stoppede sin forretning i Danmark. Men det forhindrer ikke den etablerede taxabranche i at lade sig inspirere af Uber.

”Uber var på flere områder et wakeupcall for branchen. De har været med til at sætte kunden mere i fokus og gøre det klart, at vi er i en omstillingsproces fra at være et traditionelt vognmandserhverv til et serviceerhverv,” siger Peter Bjerregaard, administrerende direktør for taxiselskabet 4x35.

Ny lov klar forbedring
Set i det lys synes han, at Uber har været et nyttigt bekendtskab. Det samme gælder i forhold til at vænne brugerne til at bruge ny teknologi, når de har brug for en vogn.

”Selvom jeg ikke har ret meget positivt at sige om Uber, så har de også hjulpet til at fremskynde brugen af app til bestillinger af taxa. Vi fik vores app allerede i 2011. Men Uber har været med til at få brugen af den promoveret,” siger Peter Bjerregaard.

Ifølge ham har taxabranchen i årevis kæmpet med en forældet lovgivning, som spændte ben for nytænkning og har gjort det svært at få ryddet op i vognmandsbranchens ”rådne bær”, som Peter Bjerregaard kalder det.

Derfor har den nye, liberaliserede taxilov, som trådte i kraft ved årsskiftet, været en klar forbedring.

”Vi har fået lov til at skrue på nogle andre parametre for at løfte kvaliteten rent servicemæssigt. På den måde åbner den nye lovgivning op for, at vi bliver meget mere fokuserede på at have kunden i centrum,” siger Peter Bjerregaard.

Brug for flere biler
Ifølge ham kunne man blandt hovedstadens vognmænd mærke Ubers farvel allerede dagen efter. Eller i hvert fald den efterfølgende weekend.

For det var primært aften- og natturene fredag og lørdag, hvor de traditionelle vognmænd kunne mærke konkurrencen fra Uber.

”Branchen har fået sin omsætning tilbage. For vores vedkommende er både omsætning og antal ture steget med plus 10 procent fra 2017 til 2018,” siger Peter Bjerregaard.

Han peger til gengæld på, at et taxiselskab som hans døjer med for få vognmænd. Derfor glæder han sig også over, at der er åbnet op for, at begrænsning på antallet af tilladelser til taxikørsel bliver lempet de kommende år for helt at falde bort fra 2020.

”Vi har en overgangsordning, hvor der er begrænset med nytilladelser. Men bare det, at der kommer flere tilladelser på banen, betyder, at konkurrencen bliver skærpet, og at serviceniveauet alt andet lige også vil blive bedre. Det er både sundt for branchen og for kunderne,” siger Peter Bjerregaard.

Trafikstyrelsen sejler
Alt er dog ikke fryd og gammen med den nye lov. Efter at Trafikstyrelsen blev den samlende myndighed for taxamarkedet, er ikke mindst arbejdet med ansøgninger om de nye chaufførkort sandet fuldstændig til.

Styrelsen havde forventet 3.000 ansøgninger årligt, men fik over 3.000 ansøgninger bare i løbet af årets første måneder. Det betyder en markant længere sagsbehandlingstid og chauffører, som ikke kan leve op til den nye lovs krav om at medbringe et gyldigt førerkort synligt i bilen.

Peter Bjerregaard har ingen varme ord for Trafikstyrelsens håndtering af det problem.

”De har på ingen måde været gearet til at påtage sig den her opgave. Alt sejler rundt. Og alting tager meget lang tid at få svar på. Det virker, som om det her kommer totalt bag på dem,” siger Peter Bjerregaard.

Og det har givet problemer.

”Det er virkelig en hæmsko i hverdagen, som det er nu. Det skal sikkert nok blive bedre. Men hold da op, de har været på bagkant,” siger Peter Bjerregaard.

Forrige artikel Rød blok i kapløb om elbiler Rød blok i kapløb om elbiler Næste artikel Styrelse opgiver at håndhæve nye krav til taxa-kørekort Styrelse opgiver at håndhæve nye krav til taxa-kørekort
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.