Debat

Til kamp mod piraterne

DEBAT: Udenlandske chauffører bør ikke komme til Danmark, dumpe lønnen og presse de danske chauffører ud i arbejdsløshed. Der er derfor behov for, at vi sætter ind både her i Danmark og i EU, skriver folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) er lastbilserhvervet, som vi kender det i Danmark, alvorligt truet, hvis ikke vi gør noget ved piratkørslen her og nu.
Ifølge Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) er lastbilserhvervet, som vi kender det i Danmark, alvorligt truet, hvis ikke vi gør noget ved piratkørslen her og nu.Foto: Thomas A
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mens vi venter på en afklaring i EU, bør vi både give politiet de rigtige værktøjer og nok ressourcer til at kontrollere lastbilerne, så de kan slå hårdt ned på de vognmænd, som laver piratkørsel i Danmark. Der skal konsekvent gives bøder til de vognmænd, som overtræder loven og dumper lønnen.

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Medlem af Folketinget for SF
Fakta
Deltag i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
Medlem af Folketinget for SF
 
Der har i den senere tid med god grund været en ophedet debat herhjemme om behovet for at beskytte vores ydelser i forhold til vandrende arbejdstagere i EU.

Regeringen har med et udspil besluttet at sætte ind med bedre kontrol for at undgå, at kontanthjælps- og dagpengene bliver misbrugt. Det vil vi i SF gerne bakke op om.
 
Men udfordringen gælder desværre også i forhold til løn- og arbejdsvilkår i vognmandsbranchen, hvor ulovlig cabotage - også kaldet piratkørsel - er et alvorligt problem i EU.
 
Cabotage er transport i et andet land end vognmandens hjemland. Fx en polsk eksportvognmands transport af gods mellem Odense og Skanderborg. 
 
Efter gældende EU-regler kan et udenlandsk køretøj - som har udført en international transport - udføre tre cabotagekørsler inden for syv dage uden at blive omfattet af de danske krav i godskørslen om, at ansatte chauffører skal have løn- og arbejdsvilkår efter danske overenskomster.
 
Men udenlandske chauffører bør ikke komme til Danmark og dumpe lønnen og dermed presse de danske chauffører ud i arbejdsløshed. Der er derfor behov for, at vi sætter ind både her i Danmark og i EU.
 
Mens SF sad i regering gennemførte vi en række initiativer, som har bidraget til at begrænse problemet mest muligt.
 
Vi har givet ekstra ressourcer til politiet, der er øremærket til kontrollen med piratkørsel, hvor en udenlandsk lastbil kører ulovligt rundt med gods i Danmark. Vi har strammet reglerne, så det ikke længere er muligt at sætte kørsel over grænsen med tomme containere i system, med det formål at opnå ret til at køre cabotageture i Danmark.

Vi har forhøjet bødetaksterne i forhold til at bruge underbetalt udenlandsk arbejdskraft til ulovlig kørsel. Og vi har taget sagen op i EU, hvor vi arbejder for fælles regler for mere offensivt at kunne sikre ordentlige vilkår for chauffører, der kører i udlandet.
 
Regeringen skal stå fast over for EU
EU-kommissionen har nu kritiseret de danske regler, og det betyder, at det kan ende med en retssag med Danmark på anklagebænken og med mere lempelige regler end i dag. EU-kommissionen vil åbenbart liberalisere, så udenlandske chauffører får vide rammer for at køre lovligt rundt i Danmark og dumpe lønnen, og det er ganske enkelt utilfredsstillende.
 
Danmark har - mens SF's formand Pia Olsen Dyhr var transportminister - sammen med en række andre medlemslande rejst sagen over for EU-kommissionen med et ønske om, at præcisere reglerne for, hvornår det er tilladt for udenlandske chauffører at køre rundt i de enkelte medlemslande og fragte nationalt gods.
 
Jeg håber virkelig, at regeringen stadig vil stå fast på den holdning overfor EU-kommissionen.
 
Mens vi venter på en afklaring i EU, bør vi både give politiet de rigtige værktøjer og nok ressourcer til at kontrollere lastbilerne, så de kan slå hårdt ned på de vognmænd, som laver piratkørsel i Danmark. Der skal konsekvent gives bøder til de vognmænd, som overtræder loven og dumper lønnen. 
 
Gør vi ikke noget ved det nu og her, er lastbilserhvervet, som vi kender det i Danmark, alvorligt truet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karina Lorentzen Dehnhardt

MF, gruppeformand (SF)
akademiøkonom (Esbjerg Business College. 1997), lærer (Haderslev Statsseminarium. 2002), MA professionel kommunikation (Roskilde Uni. 2018)

0:000:00