V og S vil ændre lov om trafikselskaber

Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen finder det uacceptabelt, at 40 procent af eleverne på Bjerringbro Gymnasium ikke længere kan tage bussen til skole, fordi ruten er blevet nedlagt. Derfor har han taget kontakt til transportminister Hans Christian Schmidt (V) for at gøre opmærksom på problemet.

"Den foreløbige mulighed er, at vi er nødt til at lave en mere entydig ansvarsfordeling," siger han.

I forbindelse med loven om trafikselskaber blev beslutningskompetencen lagt ud til kommuner og regioner, der i samarbejde med trafikselskaberne fik ansvaret for at tilrettelægge busdriften. Derfor er det idag kommuner og regioner, der bestiller og finansierer busdriften, mens regionerne har ansvaret for at finansiere de regionale ruter.

Kristian Pihl Lorentzen mener, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at ansvaret entydigt placeres hos kommunerne, og at midlerne fra regionerne følger med. Derudover vil han finde en model der kan håndtere de busruter, som går på tværs af de kommunale grænser.

Vi vil have nogle bedre styringsmuligheder. Det handler også om at lave et system, som er transparent for kommunerne. Det er svært at få systemet til at gå i hak økonomistyringsmæssigt.

Martin Damm
Formand for teknik- og miljøudvalget, KL

Til skade for ungdomsuddannelserne
Venstres trafikordfører er langtfra tilfreds med den nuværende model, da han mener, at uenigheden mellem kommunerne og regionerne er til stor skade for regeringens målsætning om, at 95 procent af de unge skal tage en ungdomsuddannelse.

"Hvis ikke vi understøtter det mål med en ordentlig busdrift, så falder det hele sammen. Derfor er det er et ubetinget krav fra os, at der er en ordentlig busdækning til vores ungdomsuddannelser," siger han.

Kristian Pihl Lorentzen påpeger, at det for eksempel går ud over de mange elever, som står over for at skulle vælge, hvilket gymnasium de vil på. Han mener derudover, at det er til stor skade for uddannelsesinstitutionerne - specielt dem i yderområderne, som er hårdest ramt.

Af Transportministeriets redegørelse om kollektiv trafik fremgår det, at de transportmæssige udfordringer uden for hovedstadsområdet især er knyttet til ansvarsfordelingen mellem kommuner og regioner. Det påpeges, at der kan være et behov for at justere de lovgivningsmæssige rammer, så det gøres klarere, hvilke buslinjer som kommuner og regioner henholdsvis har ansvaret for.

S støtter ændring af lov om trafikselskaber
Socialdemokraternes trafikordfører Magnus Heunicke er enig i, at loven ikke fungerer efter hensigten på nuværende tidspunkt, og at det derfor er nødvendigt at ændre den.

"Der er helt klart et problem. Princippet om, at den, som bestemmer musikken også betaler, er fornuftigt, men det kan være svært at håndhæve i praksis, da nogle busruter både er kommunale og regionale," siger han og fastslår, at Socialdemokraterne er villige til at ændre loven.

Magnus Heunicke mener, at området skal tilføres flere ressourcer, hvis problemet skal løses. Derfor forestiller han sig, at man opretter en pulje, som belønner de kommuner, som satser på busdriften, og indretter organiseringen af busdriften mere intelligent.

Socialdemokraterne mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at fratage regionerne ansvaret for busdriften, fordi de vurderer, at det kan skabe nye problemer. De frygter for de regionale busruters fremtid, hvis ansvaret udelukkende er kommunernes.

KL: Behov for bedre dialog
Formand for teknik- og miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), mener også, at der er behov for at ændre loven om trafikselskaber.

"Vi vil have nogle bedre styringsmuligheder. Det handler også om at lave et system, som er transparent for kommunerne. Det er svært at få systemet til at gå i hak økonomistyringsmæssigt," siger han.

I forbindelse med kommunalreformen blev der med loven om trafikselskaber oprettet seks regionale trafikselskaber. Grundtanken bag konstruktionen var, at beslutninger om, hvor og hvornår bussen skal køre, træffes lokalt og tæt på borgeren. Beslutningskompetencen blev lagt ud til kommunerne og regionerne, der i samarbejde med trafikselskaberne fik ansvaret for at tilrettelægge busdriften.

Martin Damm slår fast, at der er brug for at ændre modellen både styringsmæssigt og strukturelt. Derudover ønsker KL at skabe samtidighed i budgetlægnings-proceduren for at lave en bedre koordinering af indsatsen. Og gøre systemet mere gennemskueligt og transparent.

Ifølge foreningen er det et stort problem, at regionerne nedlægger vigtige ruter, som kommunerne derefter må overtage, hvis driften skal fortsætte. Derfor ender regningen ofte hos kommunerne, som føler sig nødsaget til at oprette nye buslinjer, så borgerne kan komme i skole eller på arbejde.

Martin Damm er ikke afvisende over for Kristian Pihl Lorentzens forslag om, at ansvaret for driften entydigt placeres hos kommunerne.

Regioner: Det er ikke et generelt problem
Formand for Danske Regioners udvalg for regional udvikling, Birgitte Josefsen (V), vil ikke forholde sig til Kristians Pihls Lorentzens forslag om at placere et entydigt ansvar for busdriften hos kommunerne, men fremhæver, at man er i tæt og løbende dialog med transportministeren.

"Overordnet set oplever vi ikke, at der er et generelt problem, hvor kørslen skubbes mellem kommuner og regioner. Der er generelt et godt samarbejde med kommunerne, som går ud på at sikre flere passagerer i bustrafikken," siger hun.

Ifølge regionerne må man tage udgangspunkt i de problemer, som er opstået, men de advarer mod at foretage gennemgribende ændringer i lovgivningen.

"Man skal ikke ændre alt, fordi det ikke fungerer et sted," siger hun.

Birgitte Josefsen forklarer, at regionerne lægger stor vægt på at tiltrække flere passagerer på deres ruter - især pendlere og uddannelsessøgende.

Hun mener, at en del af forklaringen på problemet er, at regionerne ligeledes har privatbanebetjening som deres ansvarsområde. Derfor er der ifølge regionerne nogle steder, hvor det har været formålstjenstligt at opprioritere på privatbaneområdet og nedjustere på busdriften.

Hun peger også på, at der er steder, hvor der er sket en omlægning fra den ordinære busdrift til telebusser for at kunne betjene udkantsområderne.