svarer 
Rasmus Jarlov

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget spørger erhvervsministeren, Rasmus JarlovHenvendelse af 22/1-19 fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, vedrørende fastholdelse af den danske model

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 131, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 22/1-19 fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, vedrørende fastholdelse af den danske model, jf. L 131 - bilag 4?

Svar fra tirsdag den 5. februar 2019
Arbejdsmiljørådet lægger i sit notat stor vægt på, at den danske model på fiskeriområdet forsvares og bevares.

Det har hidtil været arbejdsmarkedets parter, der i overensstemmelse med traditionen på det danske arbejdsmarked indstiller medlemmerne af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Regeringen har derfor været tilbageholdende over for en lovbaseret løsning, der ville kunne anses som et brud på denne tradition.

Forud for lovforslagets fremsættelse har regeringen således haft drøftelser med Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation, Fagligt Fælles Forbund (3F) og partierne bag fiskeripakken med henblik på at finde en løsning til alle parters tilfredsstillelse. Dette viste sig ikke muligt, hvorfor der i aftalekredsen har været et ønske om en lovbaseret løsning. For at finde en løsning på den opståede situation har regeringen derfor fundet det nødvendigt at foreslå en lovændring i dette konkrete tilfælde.

I Fiskeriets Arbejdsmiljøråds notat foreslår man to alternativer til den lovbaserede løsning.

Den ene består i et tilbud til Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri om fast plads i hvert af arbejdsmiljørådets 3 regionale sikkerhedsudvalg. Dette forslag har været drøftet i kredsen af partier bag fiskeripakken, og det mødte ikke tilstrækkelig opbakning.

Det andet forslag vedrører finansieringen af arbejdsmiljørådet, som, man foreslår, sker via Fiskeafgiftsfonden.

Spørgsmålet om finansieringen af Fiskeriets Arbejdsmiljøråds arbejde blev der konkret truffet beslutning om under behandlingen af fiskeripakken. Finansieringen af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd er således ikke det ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf.

Fax CVR-nr 33 92 33 50 33 12 37 78 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 [email protected] www.em.dk nærværende lovforslags genstandsfelt. Dets fokus er i stedet sammensætningen af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, som partierne bag fiskeripakken har ønsket ændret. Skulle der blandt partierne være et ønske om at finansiere Fiskeriets Arbejdsmiljøråds aktiviteter gennem midler fra Fiskeafgiftsfonden, er det et anliggende for fiskeriministeren, under hvis ressort Fiskeafgiftsfonden hører.

Med hensyn til Danmarks Pelagiske Producent Organisations repræsentation i arbejdsmiljørådets bestyrelse, som den er i dag, skal jeg henvise til lovforslagets bemærkninger.

Heraf fremgår bl.a., ”at Danmarks Fiskeriforening Producentorganisation har oplyst, at Danmarks Pelagiske Producentorganisation de facto allerede har fået sæde i bestyrelsen.” Under alle omstændigheder er Danmarks Pelagiske Producentorganisation efter de gældende regler ikke indstillingsberettiget til Fiskeriets Arbejdsmiljøråd.
0:000:00