svarer 
Dan Jørgensen

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Dan Jørgensen, om kommentarer til henvendelse af 3/12-19 fra Nordic Green

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 51, Spørgsmål 25
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 3. december 2019 fra Nordic Green, jf. L 51 - bilag 11.

Svar fra onsdag den 11. december 2019
Nordic Green sætter i henvendelsen spørgsmålstegn ved de oplysninger, der er givet i svaret på spørgsmål 19 til L51 om prisudviklingen for biobrændstoffer i EU.

Derudover kommenteres der på tal, der indgår i bemærkningerne til lovforslaget.

I svaret på spørgsmål 19 til L51 anvendes Drivkraft Danmarks opgørelser, der er baseret på den internationale notering for biobrændstoffer. Nordic Green henviser i deres henvendelse til priserne fra en notering for "futures" for europæisk første generations bioethanol. Futures er en aftale om køb eller salg af f.eks. en bestemt mængde af en råvare til en fastsat pris på et fastsat fremtidigt tidspunkt. Både køber og sælger forpligter sig til at hhv. købe og sælge på dette tidspunkt. Aftalen mellem køber og sælger er bindende. Den pris der handles til i fremtiden kan således afvige fra markedsprisen på det givne tidspunkt, hvorfor futures også anvendes 1 i spekulationsøjemed.

Det fremgår af en bemærkning til noteringen af ”futures” , at de ikke kan bruges som hverken en validering eller et supplement til det faktiske data om markedet. Det understreges desuden, at priserne ikke er baseret på markedsaktivitet.

Da beregningerne af meromkostninger ved et øget iblandingskrav, er baseret på prisforskelle (mellem benzin/diesel og biobrændstoffer), er denne form for notering ikke ret anvendelig, da den dels ikke afspejler den realiserede markedspris og dels ikke er knyttet til prisen på benzin og diesel. Listen over ”futures” afspejler desuden ikke hele markedet.

1 Bemærkning:

"All market data contained within the CME Group website should be considered as a reference only and should not be used as validation against, nor as a complement to, real-time market data feeds. Settlement prices on instruments without open interest or volume are provided for web users only and are not published on Market Data Platform (MDP). These prices are not based on market activity." Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2809 E: [email protected] www.kefm.dk Nordic Green refererer endvidere til en merudgift på 330 mio. kr., som skulle være angivet i bemærkningerne til lovforslaget. Her er der dog tale om en misforståelse fra Nordic Greens side, da de 330 mio. kr. ikke er et udtryk for merprisen for brændstoffet, men derimod er de beregnede samfundsøkonomiske omkostninger.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget vil en indførelse af et iblandingskrav for avancerede biobrændstoffer på 0,9 pct. give et afledt provenutab for staten opgjort til ca. 190 kr. som følger af øget grænsehandel, mindre salg, andre bilafgifter og reduceret arbejdsudbud. De samfundsøkonomiske omkostninger beløber sig herefter til 330 mio. kr. inklusive arbejdsudbudsforvridning og sideeffekter.
0:000:00