svarer 
Lea Wermelin

Miljø- og Fødevareudvalget spørger miljøministeren, Lea Wermelin, om kommentar til henvendelse af 4/2-22 fra Danmarks Frie AutoCampere om principielle kommentarer til lovforslaget

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 114, Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 4/2-22 fra Danmarks Frie AutoCampere om deres principielle kommentarer til lovforslaget, jf. L 114 - bilag 3?

Svar fra mandag den 21. februar 2022
Danmarks Frie AutoCampere (DFAC) henvender sig med en bekymring om, hvorvidt berørte bilejere vil få tilstrækkelige muligheder for at indrette sig på miljøzonekravene.

DFAC støtter op om intentionerne om at nedbringe mængden af partikelforurening i de tæt befolkede områder i de store byer, men for at sikre berørte autocamperejere passende muligheder for at indrette sig på miljøzonekravene foreslår DFAC, at beboere undtages fra reglerne i tre år, hvis der ikke kan eftermonteres et partikelfilter til under 6.000 kr. Derudover ønsker DFAC, at der indføres et "mekaniker fradrag" på arbejdslønnen for eftermontering af partikelfilter og at der ydes tilskud til den del af monteringen, der overstiger 6.000 kr. før mekanikerfradrag. DFAC foreslår endvidere, at der etableres særlige samkøringspladser og P-pladser uden for miljøzonen, og at der på sådanne pladser kan købes "miljøbillet" til enkeltture i miljøzonen, og at adgang for køretøjer med handicap parkeringskort kan få adgang mod halv betaling.

Miljøministeriet bemærker, at de bagvedliggende analyser af skærpede miljøzoner (Rapport fra COWI oversendt til Miljø- og Fødevareudvalget (MOF), Alm. del, Samling: 2018-19 (1. samling), bilag 267) eger på, at langt de fleste bilejere vil indrette sig på miljøzonereglerne ved at skifte til et nyere køretøj eller en benzinbil, der opfylder miljøzonekravene. Der kan dog være tilfælde, hvor det vil give bedst mening for de berørte at eftermontere et partikelfilter. Hovedparten af de berørte personbilsejere vil have mulighed for at eftermontere et partikelfilter. Autocampere er en gruppe af køretøjer, hvor eftermontering af partikelfilter dog ikke nødvendigvis er en mulighed.

For køretøjer, hvor det ikke er muligt at finde et partikelfilter, der passer til bilen og umiddelbart kan eftermonteres, vil Miljøstyrelsen fastsætte en række undtagelser. Dette skal sikre, at reglerne ikke rammer berørte bilejere urimeligt hårdt. Miljøstyrelsen har i perioden 17. december 2021 til 4. februar 2022 haft en bekendtgørelse i høring, hvor disse undtagelser er nærmere beskrevet.

Med lovforslaget og den udmøntende bekendtgørelse ønsker regeringen at forbedre luftkvaliteten i landets største byer. Samtidig er der opmærksomhed på, at reglerne vil kunne ramme nogle berørte www.mim.dk heder for beboere i miljøzonerne og andre, der kan have et særligt behov. Med udkastet til bekendtgørelse om bl.a. undtagelser foreslås det at indfase reglerne således, at beboere undtages kravene de første 12 måneder efter, miljøzonen får virkning. Der er endvidere foreslået undtagelser til sygehusbesøg, natarbejde, specialbyggede handicapkøretøjer samt 6 ture for køretøjer, hvor det ikke er muligt at eftermontere et partikelfilter.

De foreslåede undtagelser, der for størstedelen vil være i en kortere overgangsperiode, vurderes ikke at underminere lovforslagets intention om forbedring af luftkvaliteten, mens det vurderes, at DFAC's forslag om, at diseldrevne personbiler uden partikelfilter skal kunne købe ubegrænset adgang til kørsel i miljøzoner, vil kunne nedsætte effekten af forslaget.

De dieseldrevne personbiler, der ikke har et partikelfilter, betaler i dag en årlig partikeludledningsafgift på 1.000 kr. Ved at eftermontere et partikelfilter til ca. 6.000 kr. vil bilejeren leve op til miljøzonekravet og undgå den årlige afgift. Herudover er der med aftale om Miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i udvikling taget hensyn til, at en ekstra udgift på 6.000 kr. for eftermontering af et partikelfilter kan være indgribende for nogle. Der er derfor afsat 25 mio. kr. i 2022-23, hvor op til 10.000 borgere i lavindkomstgrupper kan ansøge om tilskud på 2.000 kr. til eftermontering af et partikelfilter.

Afslutningsvis kan det bemærkes, at der vil være en hørings- og varslingsperiode, inden kravene vil kunne få virkning i den pågældende kommune, så de berørte får god tid til at indrette sig på de nye krav. De første miljøzoner forventes indført i løbet af 2023.

Lea Wermelin / Morten Pedersen
0:000:00