100 dage med Christine Antorini

Det, man skal bedømme en minister på nu, er mest signalværdien og det ideologiske, men det er for tidligt at bedømme på resultater

Palle Rasmussen
Professor, Aalborg Universitet

Vi glæder os til, at vores områder kommer på dagsordenen

Hanne Pontoppidan
Formand, Uddannelsesforbundet

Jeg er fuld af fortrøstning om, at vi nok skal komme i gang, for der har været mange signaler og holdninger - men nu skal det reelle arbejde til at starte

Anders Bondo Christensen
Formand, Danmarks Lærerforening

3. oktober 2011 blev Christine Antorini (S) udnævnt til børne- og undervisningsminister, og ligesom for en del af hendes kolleger startede hendes tid i ministerstolen med en diskussion om løftebrud. Hvad blev der af løfterne om 24 elever pr. klasse i folkeskolen og to lærere i indskolingen, lød kritikken dengang.

I startfasen fjernede Christine Antorini - som lovet - ranglisterne over folkeskoler og gymnasier fra Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. Og i løbet af sin allerførste tid som minister fik hun også lagt stor vægt på udviklings- og forsøgsarbejde under sloganet "Ny Nordisk Skole".

Siden overtog gymnasierne og det fleksible klasseloft mediernes fokus. Det skyldtes især en kritik af tallene bag den klassekvotient, der lå til grund for den økonomiske del af aftalen. Det førte til, at yderligere 85 mio. kr. blev afsat til finansieringen af det fleksible klasseloft på 28 elever.

Herudover har Christine Antorini forhandlet en ny, bred praktikpladsaftale i stand, genindført muligheden for gruppeeksamener sammen med uddannelsesminister Morten Østergaard (R), og endeligt kan opdelingen af et nyt Børne- og Undervisningsministerium og et Uddannelsesministerium nævnes som et resultat af den nye regering.

Altinget | Uddannelse har spurgt en forsker og tre aktører inden for henholdsvis folkeskoleområdet, gymnasiesektoren og erhvervsuddannelserne om, hvordan de vil vurdere Christine Antorinis første 100 dage som minister.

Palle Rasmussen, professor ved Center for Uddannelsesforskning, Aalborg Universitet.

Christine Antorini har nu været minister i 100 dage. Hvordan er det i dine øjne gået rent uddannelsespolitisk?
Der, hvor man først og fremmest kan se en forskel, er på hvilke politiske mærkesager, som bliver taget op, og hvilke initiativer der bliver taget. Og der vil jeg sige, at hun har formået at kridte banen godt op. Det bliver spændende at se, hvad der sker med forsøg og udvikling i folkeskolen og "Ny Nordisk Skole". Det, synes jeg, er svært at sige noget om endnu. Og med de økonomiske rammer kan man heller ikke forvente sig alle mulige forandringer på kort tid. Men for det næste halve år er der lagt godt op til, hvad der skal foregå.

Der er dog nogle udsikkerhedselementer, og de knytter sig til, hvilke vilkår hun har for at realisere de ting, hun vil frem med. Det handler om regeringens grundlag, og om hvor stærkt regeringen står i forhold til at få sine sager igennem. På den måde er det ikke nogen nem situation, men jeg synes, at det, der indtil videre er kommet af udspil, har kridtet banen godt op.

Hvornår kan man for alvor bedømme ministeren?
Man kan bedømme hende når som helst. Det er bare et spørgsmål om, hvad man vurderer efter. Det, man skal bedømme en minister på nu, er mest signalværdien og det ideologiske. Det er dog for tidligt at bedømme ud fra hendes resultater. Der skal mindst gå et år, vil jeg sige.

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet

Hvad synes du om de første 100 dage med Christine Antorini som minister?
Det er helt tydeligt, at vi har fået en minister, som kender uddannelsesområdet, og som alligevel er lydhør over for, hvad folk fra området har af input. Det er ikke nogle ting, hun har omsat endnu, men f.eks. deltog hun i vores kongres og valgte at afsætte en time lørdag formiddag. På baggrund af den dialog bad hun om at få en uddybende beskrivelse af tre-fire problemstillinger, der var blevet rejst. Men ellers har hun haft travlt med nogle af de andre uddannelsesområder som gymnasierne og folkeskolen i den første periode.

Som du siger, har fokus i efteråret i høj grad været på gymnasierne og folkeskolen. Hvor meget plads har der været til jer?
Der har ikke været tilstrækkeligt på nuværende tidspunkt. Men man kan jo heller ikke have alle områder oppe på en gang. Nu har hun selv bedt om uddybende beskrivelser af tre-fire problemer, som er relativt store, og det, må jeg gå ud fra, er, fordi hun vil se på dem.