SF: Nye mål i skolen lugter af politisk styring
Anders Heissel
JournalistEr kanonen i historiefaget forskningsmæssigt underbygget som værende en god pædagogisk måde at lære historie på, eller er det en politisk holdning om udenadslære, der ligger bag.
Pernille Vigsø Bagge
SF's uddannelsesordfører
Historie-kanonen:
1. Ertebøllekulturen
2. Tutankhamon
3. Solvognen
4. Kejser Augustus
5. Jellingestenen
6. Absalon
7. Kalmarunionen
8. Columbus
9. Reformationen
10. Christian IV
11. Den Westfalske Fred
12. Statskuppet 1660
13. Stavnsbåndets ophævelse
14. Stormen på Bastillen
15. Ophævelse af slavehandlen
16. Københavns bombardement
17. Grundloven 1849
18. Stormen på Dybbøl 1864
19. Slaget på Fælleden
20. Systemskiftet 1901
21. Kvinders valgret
22. Genforeningen
23. Kanslergadeforliget
24. Augustoprør og Jødeaktion 1943
25. FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder
26. Energikrisen 1973
27. Murens fald
28. Maastricht 1992
29. 11. september 2001
Mere it i undervisningen, en historiekanon og større sammenhæng mellem naturfagene. Det er en del af de nye mål for flere centrale fag i folkeskolen, som nu får nye læseplaner.
I mere end et år har en række eksperter og skolefolk arbejdet for at revidere indholdet i folkeskolens 13 fag, der bliver ændret fra næste skoleår.
Solidt faglig fundament
Og ifølge undervisningsminister Bertel Haarder (V) er læseplaner og bindende trinmål vigtige for at hæve det faglige niveau.
"Jeg er meget glad for, at it kommer til at spille en endnu større rolle, og så er jeg glad for, at historiekanonen med 29 danske og internationale begivenheder vil give eleverne et bedre kendskab til deres kulturelle rødder. Med disse mål sikrer vi, at alle børn får et solidt fagligt fundament," siger Bertel Haarder.
De syv udvalg har været ledet af: Professor Jørn Lund (dansk), lektor Lise-Lotte Hjulmand (engelsk), sognepræst Kathrine Lilleør (kristendomskundskab), professor Knud V. Jespersen (historie og samfundsfag), seniorforsker og forhenværende rektor Peter Norrild (naturfagene), fagkonsulent Klaus Fink (matematik) samt undervisningskonsulent Steen Harbild (tysk, fransk og idræt).
Formændene har desuden deltaget i en styregruppe sammen med Dorthe Lange, Danmarks Lærerforening, og kontorchef Oluf Engberg, Undervisningsministeriet (formand).
For hvert fag kan følgende fremhæves:
Dansk
Forslagene til nye Fælles Mål for dansk bygger blandt andet på anbefalingerne i en rapport fra udvalget til forberedelse af en national handlingsplan for læsning (Undervisningsministeriet november 2005).
Der bliver lagt vægt på grundlæggende færdigheder som læsning, skrivning og stavning. Endvidere skal faget blandt andet gennem litteraturlæsning udvikle elevernes indlevelsesevne og sprogligt lægges der især vægt på, at eleverne udvikler deres ordforråd og begrebsverden. De skal ikke blot have bevidsthed om det, men også beherske det.
Som noget nyt er fortrolighed med faglig læsning nu et mål i dansk. Fortrolighed med informationsteknologi, kritisk anvendelse af netressourcer og skrivning på computer er udtrykkeligt anført relevante steder.
Kristendomskundskab
Forslagene til nye Fælles Mål for kristendomskundskab bygger på anbefalingerne i en rapport fra udvalget til styrkelse af kristendomskundskab i folkeskolen (Undervisningsministeriet 2006).
Forslagene indebærer, at fagets karakter af kundskabsfag og fagets historiske dimension er fremhævet med de bibelske fortællinger som kernestoffet.
Historie
Forslagene til nye Fælles Mål for historie bygger på anbefalingerne i en rapport fra udvalget til styrkelse af historie i folkeskolen (Undervisningsministeriet 2006).
Forslagene indebærer øget vægt på kronologi og overblik, så de læste perioder fremstår som hinandens forudsætninger. I undervisningen skal indgå 29 afgørende begivenheder i dansk og international historie, der har formet det samfund, vi kender i dag - den såkaldte historiekanon.
Samfundsfag
Forslagene til nye Fælles Mål for samfundsfag bygger på anbefalingerne i en rapport fra udvalget til styrkelse af samfundsfag i folkeskolen (Undervisningsministeriet 2006).
Forslagene indebærer, at viden om samfundet bliver fremhævet som grundlag for udvikling af kompetencer, kritisk sans og personlig stillingtagen, der gør det muligt at deltage kvalificeret i samfundsdebatten. Det sker for at understrege, at udvikling af samfundsmæssige holdninger kræver solid basisviden. Desuden har kendskab til og respekt for samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier fået en særlig plads i fagformålet.
Engelsk
Forslagene til nye Fælles Mål for engelsk bygger på anbefalingerne i en rapport fra udvalget til forberedelse af en handlingsplan for engelsk i folkeskolen (Undervisningsministeriet 2006).
Forslagene indebærer, at engelsk som internationalt kommunikationsmiddel er fremhævet, og skriftligheden er styrket. Der indføres en klarere systematik, for eksempel behandles de passive færdigheder (lytte og læse) før de aktive færdigheder (tale, skrive og interagere), og uklare formuleringer og overlapning er søgt fjernet.
Tysk og fransk (2. fremmedsprog)
Forslagene til nye Fælles Mål for tysk og fransk indebærer, at systematikken for kommunikative færdigheder følger Den Europæiske Referenceramme for Sprog. Det er fremhævet, at der er tale om fem kommunikative færdigheder: de receptive færdigheder lytte/forstå og læse/forstå samt de mundtlige, produktive færdigheder: samtale og redegøre og endelig den skriftlige, produktive færdighed: skrive.
Forskellen mellem sprog og sprogbrug og sprogtilegnelse er gjort tydeligere, så der tydeligere skelnes mellem anvendelse og bevidsthed samt om, hvordan sprog bruges og sprog læres.
Idræt
Forslagene til nye Fælles Mål for idræt bygger blandt andet på EVA's evaluering af faget i folkeskolen, som blev gennemført i 2004. Forslagene indebærer, at børns idrætsmæssige færdigheder søges styrket gennem større fokus på kropslige og gymnastiske øvelsesforløb. Eleverne skal have sved på panden og pulsen skal op.
Naturfagene (natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi)
Forslagene til nye Fælles Mål for naturfagene bygger på anbefalingerne i en rapport fra udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen ("Fremtidens naturfag i folkeskolen" - Undervisningsministeriet 2006). Endvidere er der udarbejdet Fælles Mål for faget naturfag i 10. klasse.
Det indebærer en bedre udnyttelse af de samlede naturfagsressourcer i folkeskolen og skærpede krav til et samarbejde på tværs af naturfagene og årgange. Der skal ske en mere sikker, faglig udvikling fra 1.-9. klasse, og naturfagene biologi og fysik/kemi og geografi skal spille bedre sammen på 7.-9. klassetrin primært ske gennem mere præcise trinmålsbeskrivelser og ved nogle flerfaglige trinmål for fagene biologi, fysik/kemi og geografi. De flerfaglige trinmål lægger op til lokalt samarbejde om undervisningen og prøver.
Matematik
Forslagene til nye Fælles Mål for matematik bygger på anbefalingerne i en rapport fra udvalget til forberedelse af en handlingsplan for matematik i folkeskolen ("Fremtidens matematik i folkeskolen" - Undervisningsministeriet 2006).
Forslagene indebærer, at matematiske kompetencer og matematiske arbejdsmåder bliver to selvstændige centrale kundskabs- og færdighedsområder.
Uddannelse
