Uddannelse til det virkelige liv

Af Ejner Holst, Henrik Bach Mortensen, Jørn Ibsen og Lars Kunov
Hhv. LO-sekretær, direktør i DA, direktør i Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne og direktør i Danske Erhvervsskoler - Lederne

Der forhandles i disse dage på Christiansborg. Om finanslov og globaliseringsmidler. Hvor skal Danmark sætte ind, og hvor skal der spares?

LO, DA og Danske Erhvervsskoler er enige. Vi mener samstemmende, at erhvervsuddannelserne skal prioriteres op. Vi uddanner faglærte i verdensklasse i Danmark. Men der er brug for at uddanne endnu flere, hvis vi skal følge med samfundsudviklingen. I løbet af få år, vil Danmark mangle tusindvis af faglærte. Hvis vi sætter ind nu, kan vi sikre, at de nødvendige hænder står klar.

Nøglen er at få flere unge igennem en erhvervsuddannelse. Folketinget har besluttet, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en uddannelse. Skal det blive virkelighed, er der brug for politisk vilje, og en garanti for, at alle uddannelsesparate unge, der påbegynder en erhvervsuddannelse, også kan få lov at afslutte den til det niveau, som lyst og talent rækker til. Hverken mangel på praktikpladser eller støtte til elever med behov skal medføre, at unge må opgive at få en erhvervsuddannelse.

LO, DA og Danske Erhvervsskoler står sammen i troen på fremtidens erhvervsuddannelser. Men det kræver en reel politisk prioritering af uddannelse.

Ejner Holst, Henrik Bach Mortensen, Jørn Ibsen og Lars Kunov
Hhv. LO-sekretær, direktør i DA, direktør i Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne og direktør i Danske Erhvervsskoler – Lederne

I mange år har politikernes fokus været på eleverne med de svageste uddannelsesforudsætninger. DA, LO og Danske Erhvervsskoler finder, at politikerne også bør sikre udfordringer til de mange unge med gode forudsætninger. Det vil understøtte en varig vækstdagsorden, hvor der bliver brug for flere faglærte med et højt vidensniveau. LO, DA og Danske Erhvervsskoler mener, det er vigtigt at udvikle og fastholde erhvervsuddannelserne som et attraktivt tilbud til såvel unge som virksomheder - også i fremtiden.

Derfor bakker vi op om fem redskaber, der med fordel kan bruges i dette arbejde.

1. Uddannelsesparate unge
Alle unge skal have en god start på deres uddannelse, men ikke alle er parate til at starte på en erhvervsuddannelse. DA, LO og Danske Erhvervsskoler ønsker derfor, at unge, som ikke umiddelbart kan gennemføre en erhvervsuddannelse, skal kompetencevurderes på erhvervsskolen, inden de optages.

Det vil medvirke til, at flere unge får tilbudt det rigtige uddannelsesforløb på erhvervsskolen fra dag 1, og de relativt få unge, der ikke har de nødvendige kompetencer til at gå på erhvervsskolen, får tilbudt et kompetenceløft på. f.eks. produktionsskole eller ungdomsskole.

Vi ønsker ikke adgangskrav eller optagelsesprøver i dansk og matematik, men nogle unge kan have bedre af at tage en lille omvej enten i beskæftigelse eller på en produktionsskole, inden de starter deres erhvervsuddannelse.

Allerede inden den unge forlader folkeskolen skal det vurderes, om den unge har de faglige og sociale kompetencer, der gør ham eller hende uddannelsesparat. Der kræves ni års skolegang med læringsudbytte for at starte på en erhvervsuddannelse, men ikke en 9. klasses eksamen i alle fagene.

Måske har Peter mere brug for ekstra matematik for at være klar til et grundforløb, som elektriker, end at gå til eksamen i kemi. Det erhvervsfaglige aspekt skal styrkes i folkeskolen. Her mener vi ikke mere sløjd, men en introduktion til de jobs, som børnene senere kan uddanne sig til, f.eks. industriteknik, spedition eller shipping. I forbindelse med kompetencevurderingen skal kommunerne i samarbejde med erhvervsskolerne etablere tilbud, der sikrer, at unge, der ikke er uddannelsesparate, bliver det.

Det kan f.eks. være erhvervsrettet 10. klasse, et ophold på en produktionsskole eller en egu. Der er mange steder, hvor samarbejdet mellem kommuner og skoler fungerer forbilledligt. Det bør formaliseres og spredes ud over hele landet.

2. Grundforløb der favner alle uddannelsesparate
Størstedelen af de unge på erhvervsskolerne kommer problemfrit igennem deres uddannelsesforløb og går direkte fra uddannelse til beskæftigelse. Dem hører man bare ikke så meget om.

Det er også fremover vigtigt, at erhvervsskolerne kan levere kvalitetsundervisning til alle elever samt ekstra udfordringer til dem, som kører lidt hurtigere end resten. Derudover skal skolerne kunne rumme de unge, som har brug for hjælp i form af fastholdelsestiltag, mentorer eller faglig-pædagogisk støtte.

Grundforløbspakker med såkaldte "spor", der er tilpasset de unges behov har vist sig at være en succes, der skal udbygges. Der skal på alle grundforløb være krybespor til de, der har bruge for lidt ekstra tid, et bredt midterspor til de fleste samt overhalingsbaner til dem med særlige forudsætninger, og der skal være plads til vognbaneskift undervejs - både til den ene og den anden side.

3. Tæt tilknytning til arbejdsmarkedet
Erhvervsuddannelserne er arbejdsmarkedets uddannelser. Det er den tætte tilknytning til arbejdsmarkedets parter, der gør erhvervsuddannelserne helt unikke og som sikrer, at uddannelserne modsvarer arbejdsmarkedets kvalitetskrav. Samarbejdet mellem skoler og virksomheder skal fortsat udvikles, og de mange uddannelsesbegejstrede kræfter i virksomhederne skal inddrages.

Virksomhedsforlagt undervisning eller udvekslingsforhold for lærere og oplæringsansvarlige kan være med til at bygge endnu tættere bro mellem skole og aftager. Samtidig skal det overvejes, hvordan skolerne i samarbejde med virksomhederne kan medvirke til, at frafaldet under hovedforløbet bringes ned, ligesom erhvervsskolerne skal være udfarende overfor virksomhederne med information om mulighederne for dels at genbesætte praktikpladser, dels at oprette nye praktikpladser.

4. Fagligt udfordrende hovedforløb
De unge på erhvervsuddannelserne ønsker først og fremmest at blive bedre til deres profession og håndværk. Erhvervsuddannelserne er faglige uddannelser, og derfor skal fag-fagligheden spille en central rolle. Det er vigtigt for både unge og for aftagerne. Samtidig går mange faglærte med en drøm om at blive selvstændige.

Hvorfor ikke tilbyde dem f.eks. regnskabslære eller andre fag, der forbereder dem til dette? De unge skal kunne se den faglige gevinst i at tage højniveaufag på erhvervsuddannelserne.. Og de bør også ligesom studenterne, der tager højniveaufag, præmieres på svendebrevet og skolebeviset. Kompetenceafklaring og merit skal styrkes, så der bliver tid til ekstra faglige udfordringer. Der skal skabes flere trin 3 på udvalgte uddannelser, hvor fagligheden er på et meget højt niveau.

5. Mulighed for videreuddannelse
Godt 10 pct. som har en erhvervsuddannelse, tager en videregående uddannelse. Det er rigtigt flot, men der er brug for at flere går denne vej. Adgangskriterierne for faglærte til de videregående uddannelser skal forbedres og synliggøres, og muligheden for erhvervsuddannelser med gymnasial påbygning inden for uddannelsestiden skal styrkes. Der skal ligeledes være "trådte stier", som de unge kan følge fra erhvervsuddannelserne til de korte videregående uddannelser på f.eks. erhvervsakademierne.

De fem redskaber er tænkt som en forstærkning til den nuværende indsats. Vi er på rette vej, der skal bare mere til. LO, DA og Danske Erhvervsskoler står sammen i troen på fremtidens erhvervsuddannelser.

Men det kræver en reel politisk prioritering af uddannelse. Ikke alene for at opnå 95 pct. målsætningen, men også for at sikre, at Danmark har kompetente, faglærte unge at sende på det arbejdsmarked, der om få år vil efterspørge faglært arbejdskraft i langt højere grad end i dag. En langtidsinvestering i erhvervsuddannelser er nødvendig, hvis det danske velfærdsamfund skal fastholdes og udvikles.