Fordel globaliseringsmidlerne mere ligeligt

Globaliseringspuljen, som skal genforhandles i efteråret 2009, indeholder i alt ca. 16 mia. kr. til forskning og udvikling i perioden 2010-2012. I finanslovsforslaget for 2010 har videnskabsministeren på forhånd reserveret 3 mia. kr. fra Globaliseringspuljen til investering i universiteternes laboratoriefaciliteter og sikret et løft i uddannelsestaxametrene til universitetsuddannelserne.

Globaliseringspuljen til forskning og udvikling udgjorde i perioden 2007-2009 i alt 6,8 mia. kr.. Den prioritering, der blev besluttet i 2006, betyder, at Undervisningsministeriets videregående uddannelser i alt i perioden fik 2 pct. af Globaliseringspuljen på 6,8 mia. kr. til forskning og udvikling. Universiteter og forskningsinstitutioner fik de sidste 98 pct.

Videngrundlag skal fornys 
Der er ingen tvivl om, at universiteter og forskningsinstitutioner skal have ressourcer til at løfte deres opgaver, og for de lange videregående uddannelsers vedkommende er det også klart, at uddannelserne er forskningsbaserede, og at det stiller krav om aktive forskningsmiljøer på universiteterne.

Der er ikke på samme måde forhåndsreserveret midler til de videregående uddannelser på undervisningsministerens område. Men også disse uddannelser hviler på et videngrundlag, der til stadighed skal fornys og udvikles. På professionshøjskoler og erhvervsakademier, hvor fx sygeplejersker, folkeskolelærere og finansansatte uddannes, hviler uddannelserne på et videngrundlag, der er baseret på udviklingsbaseret viden.

Sovs og kartofler
Det kan diskuteres, hvad man forstår ved forskning, og hvad man forstår ved udviklingsbaseret viden, men det er en kendsgerning, at uddannelser skal have deres videngrundlag løbende fornyet, uanset hvordan man betegner det.

Hvem har lyst til at være syg og basere sin overlevelse alene på den teknologi og viden, der var kendt inden for sygeplejen for 30 år siden?

Hvem har lyst til en ernæringspolitik, der er udviklet ud fra forestillingen om mænd med hårdt fysisk arbejde, der kræver kost med kogte kartofler og opbagt sovs i mængder?

Hvem vil have sine børn undervist i en skole, hvor brugen af kassettebånd er udtryk for højeste teknologiske fremskridt?

Nej vel? Teknologiske, medicinske, pædagogiske discipliner er i hastig udvikling. Det betyder, at uddannelserne og professionerne hele tiden skal udvikle og tilegne sig ny viden og lære at bruge den bedst muligt i praksis. Fornyelse kommer fra ny viden, der hentes i forskning. Men fornyelse kommer også fra udviklingsarbejde, der foregår i praksis - i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og forskning.

Et svimlende perspektiv
Fornyelse formidles gennem uddannelserne. Det gælder både ajourføring af viden, som den rutinerede arbejdskraft får i efter- og videreuddannelsen. Og det gælder især ny viden, der bringes ind på arbejdspladserne gennem kommende generationer af professionelle. Det er et svimlende perspektiv. Tænk fx på, at den lærer, der uddannes i dag, skal undervise morgendagens elever de næste 40 år. Og dermed lægge fundamentet for hver enkelt lille elevs læring gennem et helt liv.

Det er derfor afgørende vigtigt, at uddannelserne er så gode og så fagligt ajourførte som overhovedet muligt. Det vi gør, eller ikke gør, når det drejer sig om at udvikle viden og uddannelser, har langtrækkende konsekvenser. Det er nødvendigt at arbejde med udvikling af uddannelsernes kvalitet og videngrundlag, så vi får medarbejdere med stærk faglig viden og indsigt, varme hjerter og sikre hænder ud i alle de vigtige funktioner.

Kan ikke være rigtigt 
Undervisningsministeriets videregående uddannelser står for 63 pct. af alle fuldførte videregående uddannede. Det kan ikke være rigtigt, at de også fremover skal spises af med 2 pct. af puljen til forskning og udvikling.

FTF foreslår, at professionshøjskoler og erhvervsakademier får en væsentlig større andel af Globaliseringspuljen i perioden 2010-2012. Penge, der skal bruges til:

• At skaffe institutionerne økonomisk grundlag for at arbejde med udvikling af viden og uddannelser. Udviklingsprojekter skal foregå i samarbejde med forskningsmiljøer, praksis og de studerende. En fast årlig bevilling giver reel mulighed for at opbygge og vedligeholde videnmiljøer, som kan være gode samarbejdspartnere for forskningen og praksis og sikre en løbende udvikling af grunduddannelser og de relevante efteruddannelsestilbud.
  
• Afrapportering om arbejdet med udvikling af viden og uddannelser sker gennem udviklingskontrakter mellem den enkelte institution og Undervisningsministeriet. I den forbindelse kan der fx stilles krav om, at undervisere og studerende inddrages i udviklingsprojekterne.
  
• At etablere en pulje til særligt prioriterede udviklingsprojekter. Puljen fordeles af Undervisningsministeriet og bliver et slags sidestykke til de milliarder, der fordeles af Det strategiske forskningsråd.
  
• At afsætte en pulje til kvalitetssikring og formidling af viden. I den forbindelse er det væsentligt, at der udvikles metoder til kvalitetssikring. Kvalitet skal dokumenteres, men man kan ikke bruge samme metoder til at dokumentere effekt og kvalitet i kvantefysik og i pædagogisk udviklingsarbejde.
  
• At der afsættes midler til en styrket forskningsindsats inden for temaerne "uddannelsesforskning" og "forskning i professionernes arbejdsfelt". To temaer, der repræsenterer vigtig viden for at drive moderne, effektive og relevante uddannelsesinstitutioner.

Der er også mulighed for at skabe forbedringer, der ikke koster noget. FTF foreslår, at fremtidige uddelinger fra Det Strategiske Forskningsråd bliver betinget af, at den, der søger om støtte, har taget stilling til, hvordan man vil formidle sine forskningsresultater. Og på samme måde, at den, der søger om støtte, har inddraget andre videnmiljøer i forskningsprojektet fra start af, hvis det på nogen måde er relevant.

Der er kæmpe gevinster for samfundet at hente, hvis man satser på videngrundlaget for professionsuddannelserne. Men det kræver mere end 2 pct. af rammen.