Flertal for bonus til hurtige studerende

En kontant bonus, hvis du når igennem en uddannelse på normeret tid. Det er et blandt mange uddannelsespolitiske forslag i S-SF's økonomiske plan "Fair Løsning". Til gengæld er det et af de få forslag, som nyder en bred politisk opbakning.

"Det er en god ide at se på, om man kan give nogle gulerødder for at blive hurtigere færdig. Det vil vi gerne se nærmere på i forligskredsen. Men det ligner en kopiering af et forslag, som De Konservative tidligere har fremlagt," siger Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe.

Og hun kan have en pointe. I marts fremlagte De Konservative et lignende forslag, som især SF og De Radikale skød til jorden. Men nu er forslaget at finde i "Fair Løsning", og siden marts er det ikke kun Socialdemokraterne og SF, som er blevet mere lune på forslaget.

R støtter trods skepsis
De Radikale har siden marts nemlig skiftet holdning, så de nu - i mangel af bedre - synes godt om en kontant gulerod.
<img align="left" src="@nyimg=1522@" />
"Vi vil gerne se på, om der er nogle løsninger, så det ikke tager så lang tid som nu. Jeg var negativ, da De Konservative stillede det forslag. Men hvis man endelig skal gøre noget, så er det bedre end så mange andre forslag," siger Marianne Jelved.

Hun understreger dog, at man ikke skal presse studerende igennem for enhver pris.

"Man skal passe på, for det skyldes, at de har studierelevant job undervejs. Det er på mange måder en styrkelse og gør dem til bedre studerende. Derfor skal man ikke gøre det til et kæmpestort problem - men det skal selvfølgelig heller ikke overdrives," siger Marianne Jelved.

Hun giver dog sin fulde opbakning til initiativerne til grundskolen, erhvervsskolerne, uddannelsesplaner og ikke mindst praktikpladsgarantien.

EL: Praktikpladsgaranti er vigtig
Hos Enhedslisten er man imod en kontant bonus til de hurtige elever. Det fortæller Johanne Schmidt-Nielsen, partiets politiske- og uddannelsesordfører.
<img align="left" src="@nyimg=962@" />
"Så belønner du dem, som i forvejen klarer sig godt. Vi frygter, at der er en social slagside, fordi erfaringen viser, at de, der er lidt længere tid om at komme i gang og blive færdige, ofte kommer fra familier med en svag uddannelsesbaggrund," siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun er derimod meget tilfredse med praktikpladsgarantien.

"Vi har længe kæmpet for en reel praktikpladsgaranti, og at man stiller krav til virksomheder, så de også er med til at løse uddannelsesproblemerne og skabe praktikpladser. Det er meget positivt - ligesom det også er positivt, at uddannelsesområdet tilføres midler, så vi kan få timetallet op og få bedre vejledning og fysiske rammer," siger Johanne Schmidt-Nielsen.

DF tvivler på praktikpladsgaranti
Lige så begejstrede man er i Enhedslisten for garantien, lige så skeptiske er man hos Dansk Folkeparti.
<img align="left" src="@nyimg=4333@" />
"Hvis man vil indføre en direkte praktikpladsgaranti, så lyder det som om, der vil komme flere skolepraktikpladser, hvis man ikke kan finde en erhvervspraktikplads. Det er ikke noget vi støtter i Dansk Folkeparti," siger Marlene Harpsøe.

Hun medgiver dog, at det kan være en mulighed på den korte bane.

"Det er en mulighed i en kortere periode, fordi alternativet er, at de ikke vil kunne få en uddannelse," siger hun.

Økonomien hænger ikke sammen
Ikke overraskende er både Dansk Folkepartis og De Konservative syn på "Fair Løsning" konstruktivt, med det forbehold, at de ikke mener, at planen hænger økonomisk sammen. Det mener Dansk Folkeparti blandt andet ses, når S-SF vil have to lærere eller en assistent i klasserne.

"Realiteten er, at pengene ikke er der. Vi har i forvejen den udfordring, at der ikke er særlig mange, der ønsker at uddanne sig til lærer. Vi kæmper en brav kamp for, at der kommer flere. Derfor synes jeg ikke, det holder," siger Marlene Harpsøe.

Hun kan bakkes op af Rasmus Jarlov, som mener, at 2 milliarder til folkeskolen er uholdbart.
<img align="left" src="@nyimg=6331@" />
"Der er mange af initiativerne, som er fine, men problemet er, at de ikke er finansieret. Jeg ville også gerne bruge to milliarder på folkeskolen, men de penge har vi bare ikke. Derfor synes jeg, det er en lille smule useriøst," siger Rasmus Jarlov, der gerne vil være med til at se på SU'en og de initiativer, som S-SF har fremlagt - blandt andet med inspiration fra De Konservative.