AOF: Stop galskaben og fokuser på de virkelige intergrationsudfordringer

John Meinert Jacobsen
Direktør i AOF Danmark

Debatten om integration raser i medierne og i Folketinget, og mange års arbejde og flere milliarder af kroner til forskellige integrationsprojekter har været spild. Danmark og vores politikere har fejlet.

Kransekagen toppes i øvrigt med, at et flertal i Folketinget har vedtaget, at hvis man er efterkommer eller indvandrer fra et ikke-vestligt land, så kan man ikke defineres som dansker, selvom man har rødbedefarvet pas, er født og opvokset her og betaler sin skat.

Selvom det ikke har en juridisk betydning, så betyder det noget for, hvordan vi taler om hinanden i vores lille land. Og det er godt nok langt ude. Nu mener Martin Henriksen (DF) så også, at man skal deltage i de kristne højtider og gå i kirke for at kalde sig dansker, til trods for at hver femte dansker kalder sig ateist. Man må snart spørge sig selv, hvornår stopper galskaben?  Hvornår kommer der et større fokus på, hvad det egentlig handler om?

Danmark halter efter
Som det fremgår af Regeringsgrundlaget, er mange unge efterkommere hverken i beskæftigelse eller i uddannelse. Der er særligt de 25 til 29 årige, hvor der er 28 procent, der hverken har et job eller er i gang med en uddannelse, og derfor er de desværre i stor risiko for et liv på kanten. For den tilsvarende aldersgruppe hos etniske danskere er det kun 16 procent.

Samtidig viser helt nye beregninger, som Nykredit har fået lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, at der i 2018 vil være 93.000 ikke-vestlige indvandrere enten uden for arbejdsmarkedet eller på offentlig forsørgelse. Det vil betyde, at der vil være en samlet stigning på 1,6 procent fra 2016 til 2018, som er på offentlig forsørgelse, og det er en tikkende bombe under den danske økonomi.

Hvorfor skal der diskuteres, om man overhovedet kan være dansk, hvis man ikke spiser rugbrød eller går i kirke juleaften? Vi har i vores samfund nogle kolossale udfordringer, som der burde tages mere seriøst.

John Meinert Jacobsen
Direktør i AOF Danmark

Danmark tager imod færre flygtninge i Skandinavien, men en dugfrisk analyse fra Danmarks Statistik viser, at Danmark halter efter Sverige og Norge, når det gælder om at få indvandrere og flygtninge i beskæftigelse.

Hvorfor er vi i Danmark så dårlige til at få indvandrere og flygtninge i arbejde? Hvorfor kan vi ikke lære noget af vores skandinaviske naboer? Hvorfor skal der diskuteres, om man overhovedet kan være dansk, hvis man ikke spiser rugbrød eller går i kirke juleaften? Vi har i vores samfund nogle kolossale udfordringer, som der burde tages mere seriøst.

Folkeoplysning er løsningen
I 2016 bestod den svenske befolkning af 17 procent udenlandske fødte til forskel fra Danmark, hvor tallet var 11 procent. Man skulle tro, at vi i Danmark qua færre udlændinge derfor har bedre mulighed for at investere flere ressourcer til at integrere dem, og at integrationen derfor fungerede bedre, men det er desværre ikke tilfældet. Sverige er meget mere effektive, når det gælder om at få nyankomne i beskæftigelse. Hvad er det så, de kan i Sverige?

Sverige er det land, der bevilliger flest penge til folkeoplysning, og staten har et regulært samarbejde med folkeoplysningen om løsningen af konkrete politiske problemstillinger. Der har eksempelvis i en årrække været særlige indsatser, med særlig finansiering for uddannelse af arbejdsløse og integration. Oplysningsforbundene er non-profit og har store muligheder, og vores kære politikere burde tage på studietur til Sverige meget snart.