ATV: I den grønne omstilling har vi brug for både ingeniøren og håndværkeren i samarbejde

Regeringen fokuserer i sit udspil ”Danmark kan mere I” på, at det danske arbejdsmarked får nyuddannede med grønne kompetencer.

Udspillet lægger op til at få uddannet flere faglærte håndværkere; kloge hænder, der kan engageres i produktionen og på byggepladser.

Regeringen har brugt en prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der peger på, at der i 2030 vil mangle 100.000 faglærte.

Det er fint. Det er bare ikke nok.

Danmark er i stadigt større global konkurrence på alle fronter. Samtidig skal vi løse verdens store kriser inden for klima, fødevarer, biodiversitet og sundhed. Så hvor kan vi gå forrest - hvordan får Danmark en særlig styrkeposition?

Danskernes evne til at samarbejde er unik og årsagen til, at vi er gode til at designe systemløsninger.

Lia Leffland
Akademidirektør, ATV

Unik dansk samarbejdsevne

Det gør vi ved at vise, hvordan man skaber teknologisk udvikling af et bæredygtigt velfærdssamfund med social sammenhængskraft og mennesket i centrum.

En teknologisk udvikling på tværs af uddannelser, sektorer og fagligheder. Danskernes evne til at samarbejde er unik og årsagen til, at vi er gode til at designe systemløsninger.

Det arbejder vi med i Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) i erkendelse af, at kloge ingeniører og dygtige direktører selvfølgelig ikke kan løse verdens enorme problemer på egen hånd.

Der er brug for at få alle med ombord, hvis vi skal komme godt igennem pandemier, demografiske udfordringer, en stadig hastigere teknologisk udvikling, og hvis vi skal komme ud på den anden side med vores danske velfærdssamfund i god behold.

Det vil kræve flere ting af os som borgere og samfund.

Et stærkt økosystem for viden

Det kræver, at vi skal finde fælles fodslag og tro på, at vi kan videreudvikle vores unikke danske velfærdsstat med mennesket i centrum.

Erfaringen fra coronakrisen viste tydeligt, at borgernes forståelse, accept og aktive medspil er afgørende for udrulning og effektivitet af teknologiske løsninger.

Det kræver også gode uddannelser på mange niveauer, som kan matches med både nuværende og fremtidige arbejdspladser.

Det kræver forskning i verdensklasse og et stærkt økosystem, der sikrer fødekæden af ny viden og nye talenter og baner vejen for transformationen fra viden til anvendelse.

Det vil sige, at vi både skal støtte ingeniøren og den faglærte i uddannelse og specialisering, og så skal de kunne arbejde sammen med andre relevante fagligheder.

Det kræver, at vi har de rigtige kompetencer. Men det er forkert at tale om ”grønne kompetencer” som en egentlig faglighed.

Lia Leffland
Akademidirektør, ATV

De rigtige kompetencer

I ATV er vi enige med regeringen i, at vi skal være dygtigere, hvis vi vil øge væksten og velstanden. Det kræver, at vi har de rigtige kompetencer. Men det er forkert at tale om ”grønne kompetencer” som en egentlig faglighed.

Grønne kompetencer, som de 100.000 faglærte skal udstyres med, udvikles flere steder i vores uddannelsessystem og i samspil mellem fagligheder.

Vi er enige med Fagbevægelsens Hovedorganisation i, at de kompetencer, der kræves for en grøn omstilling, er dybe tekniske kompetencer, kombineret med en forståelse for bæredygtig udvikling, ressourceeffektivitet og miljøbevidsthed.

Dertil bør lægges digitale kompetencer. Det gælder for både ingeniører og faglærte. Og så kræver det ikke mindst en erkendelse af, at vi behøver begge grupper samtidig - og i samarbejde.