Behandlingsskolerne: KL glemmer børn med de allerstørste udfordringer

KL negligerer børn og unge med svære udfordringer, når elever i specialskoletilbud og dagbehandlingsskolerne mikses sammen i en pærevælling. Der er brug for lydhørhed over for virkningerne ved dagbehandling, skriver Signe Flindt.

Vi opfordrer KL til at være nysgerrig og lydhørhed over for, at dagbehandling dokumenterbart virker for de børn, der har de allerstørste udfordringer, skriver Signe Flindt.Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Signe Flindt

Adm. direktør, Behandlingsskolerne

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For fire år siden stoppede 16-årige Gry med at gå i skole, fordi hun havde det rigtig, rigtig skidt. Det meste af tiden lå hun i sin seng og kunne ingenting. Hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling, og da hun blev 14 år, blev hun diagnosticeret med svær depression suppleret med angst, Asperger og ADHD.

Det var en ensom tid, og meget kostbart ungdomsliv blev spildt i de år. Som 15-årig kom hun på dagbehandlingsskolen Polaris, en del af Behandlingsskolerne, hvor hun blev mødt af en kombination af somatisk støtte, psykologisk behandling og undervisning af faguddannede lærere.

Trods tre år uden skolegang gennemførte hun folkeskolens afgangseksamen og er i dag gymnasieelev på lige fod med sine klassekammerater.

Det er unge mennesker som Gry, som Kommunernes Landsforening, KL, glemmer, når de i deres nye undersøgelse oversætter segregeret specialundervisning som spild af penge.

Undersøgelsen konkluderer, at alt for få elever, der har været henvist til specialskoler, gennemfører en ungdomsuddannelse, og at ti år efter afsluttet grundskole er på offentlig forsørgelse.

Desværre er de børn og unge, som har det allersværest, og som går på en dagbehandlingsskole i undersøgelsen, opgjort som et appendiks til elever i specialskoler. Det giver et misvisende og mudret billede at drage politiske konklusioner på.

Det virker at give den rette hjælp

Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Vive, dokumenterede i 2017, at elever, der har gået på Behandlingsskolerne, har en markant større sandsynlighed end sammenligningsgruppen, for at være i gang med en uddannelse i årene efter grundskolens afslutning.

Undersøgelsen viste desuden en signifikant positiv forskel på vores elevers muligheder for at være påbegyndt en ungdomsuddannelse fem år efter endt grunduddannelse.

Desværre blander KL elever i specialskoletilbud og dagbehandlingsskoler sammen i en pærevælling og går dermed glip af særdeles værdifuld viden om, hvordan vi bedst hjælper de børn og unge.
Signe Flindt
Adm. direktør Behandlingsskolerne

Analysen viste også, at eleverne fra Behandlingsskolerne i 15-20-årsalderen er signifikant mindre indlagt på psykiatriske afdelinger og samtidig bliver de i markant mindre omfang sigtet for lovovertrædelser og idømt fængselsstraffe end elever fra sammenligningsgruppen.

Ifølge Vive har markant færre af de børn og unge, der har gået på Behandlingsskolerne, risiko for at ende på offentlig forsørgelse.

72,5 procent af Behandlingsskolernes afgangselever aflagde i skoleåret 22/23 alle obligatoriske prøver i 9. klasse, hvilket er markant højere end de 22,5 procent af eleverne, der gennemfører de samme prøver på en af landets specialskoler.

78 procent af vores afgangselever går ud med minimumkarakteren to i de adgangsgivende fag dansk og matematik.

Læs også

Organisationer i opråb: Det kræver politisk mod og tålmodighed at vende folkeskolens udvikling

Debat

Dagbehandling virker

Resultater, der beviser, at det er helt afgørende, at børn og unge med udfordringer får den rette hjælp langt tidligere end i dag for at lykkes i deres liv.

Desværre blander KL elever i specialskoletilbud og dagbehandlingsskoler sammen i en pærevælling og går dermed glip af særdeles værdifuld viden om, hvordan vi bedst hjælper de børn og unge, der har det allersværest til at få et godt og selvforsørget voksenliv.

Desværre er KL’s undersøgelse med til at fastholde myten om, at psykiske udfordringer er det samme som en fremtid uden uddannelse og fast job.
Signe Flindt
Adm. direktør Behandlingsskolerne

Hos Behandlingsskolerne ser vi os selv som en del af løsningen på de store velfærdsudfordringer. Vi har med et stigende antal børn i mistrivsel, og vi er et supplement - ikke en konkurrent til kommunernes egne tilbud.

Vi opfordrer KL til at være nysgerrig og lydhørhed over for, at dagbehandling dokumenterbart virker for de børn, der har de allerstørste udfordringer.

Vi deler meget gerne ud af vores erfaringer og står til rådighed for at dokumentere effekten af vores arbejde.

Desværre er KL’s undersøgelse med til at fastholde myten om, at psykiske udfordringer er det samme som en fremtid uden uddannelse og fast job.

Det er helt forkert, og det har vi, siden psykolog Mads-Frederik Damgaard etablerede Behandlingsskolerne for over 21 år siden, kunne modbevise for flere tusinde børn og unge med massive udfordringer.

Politik har aldrig været vigtigere