Dansk Industri: Reform er solidt politisk håndværk

Af Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

Adgangskrav har fyldt hele debatten i de snart to uger, der er gået siden aftalen om en reform af gymnasiet blev indgået. Mange har kritiseret adgangskravene i aftalen for at være uigennemskuelige.

Et solidt politisk håndværk
Man kan godt ærgre sig over, at de gymnasiale uddannelser ikke fik en tydeligt defineret tærskel ved indgangsdøren til gymnasierne. Det kunne der ikke skabes enighed om. Til gengæld blev der langt skrappere krav gennem 8. og 9. klasse. Og det er vel i virkeligheden slet ikke så ringe. Eleverne får tidligt begreb om, at der skal leveres en solid indsats med bøgerne, hvis man ønsker gymnasievejen. 

Der blev taget hånd om de elever, der af den ene eller anden grund hænger lidt fast i hængekøjen, selvom hovedet er godt nok skruet på, og de fint præsterer til eksamen. Der blev også taget hensyn til de elever, der gør en solid faglig indsats i 8. og 9. klasse, men som bryder helt sammen af eksamensnerver og får et gennemsnit på 2 til eksamenerne. Alt i alt et fremragende eksempel på solidt politisk håndværk i en ramme af det muliges kunst.

Når vi ser på, hvilke videregående uddannelser vi skal have de unge ind på, så er det vigtigt, at reformen giver flere unge forudsætningerne, motivationen og modet til at kaste sig over de naturvidenskabelige uddannelser.

Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

Andet end adgangskrav
Men der var andet end adgangskrav i aftaleteksten. Det har ikke fyldt meget i debatten, men aftalen indeholder også en lang række gode elementer til at styrke gymnasiernes profil. Færre og mere målrettede studieretninger med højere faglige niveauer, evalueringssamtaler i grundforløbet og skærpet krav til SRP.

Debatten har heller ikke handlet meget om udfordringerne i reformen. Manglen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater er åbenlys og bekymrende. Hvis vi skal have flere til at vælge de uddannelsesveje, så er det vigtigt, at undervisningen i folkeskolen og gymnasierne giver eleverne tilstrækkelig med undervisning, som styrker den naturvidenskabelige nysgerrighed og de grundlæggende kompetencer.

Naturvidenskabelig uigennemskuelighed
På det punkt er reformen på nuværende tidspunkt svær at gennemskue. Det naturvidenskabelige grundforløbs timer er fjernet, og timerne skal i fremtiden tages fra de naturvidenskabelige fag på C-niveau. Dermed er der fjernet 75 timer fra det grundlæggende niveau af naturvidenskab. Til gengæld er kravet om et naturvidenskabeligt fag på B-niveau genindført, de naturvidenskabelige studieretninger har fået et ekstra C-niveau-fag, og flere retninger får matematik på A-niveau.

Når vi ser på, hvilke videregående uddannelser vi skal have de unge ind på, så er det vigtigt, at reformen giver flere unge forudsætningerne, motivationen og modet til at kaste sig over de naturvidenskabelige uddannelser.

Fra studenterhue til svendebrev
Det spørgsmål man med rette kan stille er, om reformen løser vores største udfordring? Nemlig at få flyttet markant flere unge fra studenterhuen til svendebrevet. Der er i hvert fald god grund til at holde et vågent øje til de kommende års søgemønstre – og måske allerede om føje år stå klar til en ny reform.

Måske det næste gang kan blive en samlet reform for alle ungdomsuddannelserne.