Danske Skoleelever er glad for skoleforhandlinger i Finansministeriet

SKOLE: Foreningen Danske Skoleelever er begejstret over, at finansministeren overtager skoleforhandlinger fra undervisningsministeren. Danmarks Lærerforening er helt uenig.

Forhandlingerne om folkeskolens fremtid ligger bedre i Finansministeriet end i Undervisningsministeriet.

Det mener Danske Skoleelever i alt fald, efter finansminister Kristian Jensen (V) har overtaget ansvaret for at lave en aftale om justeringer af folkeskolereformen fra 2014.

”Uanset hvilke holdninger, vi har, så skal der ske noget. Det er flere måneder siden, der kom et skoleudspil, som alle bliver påvirket af,” siger foreningens formand Sarah Gruszow Bærentzen, som ikke tror på, at det rykker med Merete Riisager (LA) ved forhandlingsbordet.

Sarah Gruszow Bærentzen benytter således lejligheden til at rette en generel kritik af undervisningsministeren.

”Tingene går langsomt, og der prioriteres ikke, hvor alle vi andre ellers gerne vil. Når vi sammen med mange andre interessenter har lagt op til initiativer, der implementerer reformen, så har hun haft travlt med sine egne udspil.”

”Med DM i fagene har vi fra hele konsortiet sendt et brev for længe siden, som vi ikke har fået svar på. Jeg tror, vi havde stået i en helt anden situation, hvis en anden havde sat sig for bordenden tidligere. DM i fagene kunne sagtens være lagt ind under folkeskoleforhandlingerne. Det kræver bare, at nogen tager imod brevet og gør noget ved det,” siger elevformanden.

Bedst med S og V
Danske Skoleelever ønsker altså at sætte skub i forhandlingerne.

Men samtidig ser foreningen helst, at der ikke kommer for meget fra regeringens udspil ud i virkeligheden. 

Hvordan hænger det sammen?

”Det ville være nemt for os, hvis det bare stod stille, og tankerne ikke blev til virkelighed. Men samtidig er vi meget engagerede omkring skolen. Uanset hvad, skal der være lige mulighed for at komme frem med sine synspunkter.”

Hvad får dig til at tro, at forhandlingerne ligger bedre i finansministerens hænder?

”Jeg tror som sådan ikke, at finansministeren gør forskellen. Men vi kan se, at V og S er hurtige til at arbejde og rigtig gerne vil nå frem til et kompromis på vegne af os alle sammen. Det er det, vi ønsker. Vi ønsker et bredt forlig, som alle kan se sig selv i. Det tror jeg, vi får, når V sidder for bordenden.”

Hvordan kan du konkludere, at det er S og V, der arbejder for en aftale?

”Med Kristian Jensen bliver det V, der sidder for bordenden. Det er det samme parti som Anni Matthiesen, og det tror vi gør rigtig meget godt. Vi kan også se, at det særligt er Socialdemokratiet og Annette Lind, der har presset på for at gøre en aftale til virkelighed. S og V er ikke enige om alt, men de er enige om, at der skal ske noget nu. Det synes jeg, er det vigtigste.”

Så er vi vel tilbage ved, at jo mindre der sker, desto gladere er I?

”Jo, hvis vi var selviske og kun gik efter vores egne behov, så havde det været nemt sådan. Men grundlæggende vil vi gerne have, at der bare sker noget nu. At vi får udviklet noget god politik, som alle partier kan se sig selv i.”

Så I er glade for, at forhandlingerne flyttes til Kristian Jensen, fordi det betyder, at der formentlig ikke sker ret meget?

”Nej, fordi der netop kommer til at ske noget. Det er det, vi har oplevet, at der ikke gør under Merete Riisager.”

Men I jo er ikke interesseret i, at ret mange af tingene fra regeringens udspil skal gennemføres?

”Nej, det er vi ikke. Men jeg tror, at med de personer, som nu skal sidde om forhandlingsbordet, så er det i trygge hænder. Vi vil alle det bedste for skolen. Vi gør det godt nok på forskellige måder, men jeg er sikker på, at hvis man laver det i fællesskab, så kommer man frem til et godt kompromis.”

Uenig i "håndtering" af reformen
Sarah Gruszow Bærentzen lægger ikke skjul på, at hun er træt af, at Merete Riisager igangsætter initiativer, som ”udfordrer reformen”.

”Det er ingen hemmelighed, at hun havde sine egne intentioner og mål, før hun blev minister. Når vi så opfordrer til at igangsætte projekter, der kan gøre reformen til virkelighed, så går hun imod os og arbejder med sine egne behov,” siger hun og fortsætter:

”Med udspillet vil man forkorte skoledagen og fjerne understøttende undervisning. Der er så mange spørgsmålstegn at sætte ved det. Den understøttende undervisning er jo netop der, hvor skolerne faktisk har frihed. Når hun kan sætte 10 år af til sit eget projekt – men kun fem år af til reformen, så er vi meget uenige.”

”Vi er uenige i hele den måde, hun håndterer reformen og folkeskolen på.”

Sarah Gruszow Bærentzen mener, at den understøttende undervisning giver ”frihed og planlægningsrum” til skolerne i sammenligning med fagtimer.

”Derfor er løsningen på mere frihed i vores optik ikke at indføre flere fagfaglige timer og fjerne den understøttende undervisning, men i stedet at få den understøttende undervisning til at fungere.”

Bondo: Det, vi skulle væk fra
Hos Danmarks Lærerforening har formand Anders Bondo meget svært ved at følge skoleelevernes tankegang.

”Når der sker ændringer af folkeskoleloven, så skal det bygge på faglig viden. Garantien for at kunne bruge den viden, er, at nogle af dem, som besidder den, er med i forhandlingerne."

"Derfor forstår jeg ikke helt, at eleverne synes, det er en god ide at rykke det over i Finansministeriet. Det er et helt forkert signal at sende,” siger han og tilføjer:

”Økonomistyring har i den grad præget folkeskolen, og det skal vi jo væk fra. Hele det groteske forløb med læringsmålstyret undervisning er jo et udtryk for den styring, Finansministeriet har ønsket. Det skal vi væk fra.”

Riisager bruger forskningen
Kritikken af en minister, som kører sin egen dagsorden udenom interessenter på området, har Anders Bondo tilsvarende svært ved at følge:

”Merete har hele tiden – også før hun blev minister – gjort sig til talsmand for at bruge den viden, der findes. Hun efterlyste flere gange vidensgrundlag for skolereformen. Det er al ære værd. Hun har også forsøgt at inddrage forskerne i høj grad. Det er den måde, der skal drives skolepolitik på. Ikke ved at sidde og lave nogle politiske kompromisser, man ikke har noget belæg for.”

Som afslutning retter Anders Bondo i stedet spotlyset tilbage på Danske Skoleelever.

”Det er fint, at vi har en elevorganisation, men man kan godt undre sig lidt. Vi ved eksempelvis, at en meget stor del af eleverne synes, at vi har en alt for lang skoledag. Nu hører vi igen en elevorganisation sige, at vi skal passe på med at forkorte skoledagen."

"De må da også være interesseret i at forholde sig til, at hvis vi bare prioriterer kvantiteten på bekostning af kvaliteten, så får vi en dårligere skole. Jeg kan ikke forstå, at elevorganisationen ikke går ind i den dagsorden.”

Forrige artikel Satspuljen er truet: To modeller i spil Satspuljen er truet: To modeller i spil Næste artikel Skoleballade, OK18 og Erik Schmidt-retsag: Ugens uddannelse Skoleballade, OK18 og Erik Schmidt-retsag: Ugens uddannelse