Overblik: Sådan vil regeringen ændre folkeskolen

DOKUMENTATION: Færre timer, læsekampagne og forsøg med selvstyrende skoler. Med syv initiativer vil regeringen justere på folkeskolereformen. Få overblik over dem alle her.

Under titlen ’Folkets skole’ præsenter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) tirsdag et nyt folkeskoleudspil.

Med udspillets syv konkrete initiativer lægger regeringen op til at justere på folkeskolereformen fra 2014.

Få overblik over alle initiativer her:

  1. Flere fagtimer i folkeskolen
    Regeringen foreslår, at fagligheden prioriteres ved, at eleverne modtager flere timer i fagene, og at den understøttende undervisning derfor reduceres. Den understøttende undervisning kan varetages af både lærere og pædagoger. Udgifterne til understøttende undervisning er derfor relativt mindre end udgifterne til den faglige del af undervisningen, som varetages af lærere. Det betyder, at 1 times understøttende undervisning kan veksles til cirka 0,6 fagtimer. Regeringen foreslår at reducere den understøttende undervisning med gennemsnitligt knap 3 timer ugentligt per klassetrin. Heraf veksles gennemsnitligt cirka 1,2 timer ugentlig per klassetrin fra understøttende undervisning til fagundervisning. Det indebærer, at skoleugens længde forkortes med gennemsnitligt cirka 1,8 time ugentligt per klassetrin inklusive pauser.
    De ekstra fagtimer foreslås målrettet regeringens faglige prioriteter, det vil sige styrkelse af naturfag, teknologiforståelse, sprog samt praksisfaglighed. Regeringen inviterer folkeskoleforligskredsen til forhandlinger om fordelingen af fagtimerne.

  2. Igangsættelse af læsekampagne
    Regeringen foreslår, at der lanceres en treårig læsekampagne, som gennem forskellige initiativer skal reducere antallet af svage læsere ved at øge læselyst og sætte fokus på læseundervisning og faglig læsning gennem hele skoleforløbet. Regeringen foreslår, at kampagnen udvikles og gennemføres i samarbejde med folkeskolens parter.

  3. Reduktion af nuværende faglige bindinger for undervisningen
    Regeringen foreslår, at undervisningen i folkeskolen forenkles ved, at de tværgående temaer it og medier og især innovation og entreprenørskab skal indgå i udvalgte fag fremfor – som nu – i alle folkeskolens fag fra børnehaveklassen til 9. klasse.

  4. Færre vikarer og justeret kompetencedækningsmålsætning
    Regeringen vil arbejde for større gennemsigtighed i omfanget af brugen af vikarer på skolerne, samt at der fastsættes en målsætning om, at kommunerne skal nedbringe brugen af vikarer. Det forudsætter en årlig opgørelse af brugen af vikarer. Regeringen vil samtidig arbejde for at justere målsætningen om fuld kompetencedækning med henblik på at skabe bedre forudsætninger og rammer for den lokale kompetenceudviklingsindsats.

  5. Udvidet kompetence til skolebestyrelser ved ansættelse af skolens leder
    Regeringen foreslår, at skolebestyrelsens indflydelse på ansættelse af skolens leder styrkes, så kommuner forpligtes til ikke kun at indhente en udtalelse fra skolebestyrelsen om den ønskede kandidat, men til at have en repræsentant fra skolebestyrelsen (for eksempel bestyrelsesformanden) med i ansættelsesudvalget.

  6. Præcisering af brugen af § 16 b
    Regeringen foreslår derfor, at folkeskolelovens § 16 b præciseres, så der skabes fuldstændig klarhed over rammen for brug af paragraffen, så anvendelsen er i overensstemmelse med den oprindelige intention med folkeskolereformen.
    Endelig foreslås folkeskolelovens § 16 b justeret, så skolerne får generel mulighed for at nedsætte undervisningstiden svarende til op til to lektioner ugentligt på 7. eller 8. klassetrin i det omfang, der er tilbageværende understøttende undervisningstimer. Dette er for at gøre plads til konfirmationsforberedelse.

  7. Forsøg med selvstyrende skoler
    Regeringen foreslår, at der etableres et forsøg med en helt ny skoleform: selvstyrende skoler. Disse skoler skal have vidtgående frihed fra statslige og kommunale bindinger med inspiration fra de frie og private grundskoler og de selvejende ungdomsuddannelser. Selvstyrende skoler minder om folkeskolen ved at være fuldt skattefinansieret, dog bortset fra sædvanlig forældrebetaling til SFO. Regeringen vil etablere de selvstyrende skoler som et tiårigt forsøg fra skoleåret 2019/2020.

Læs hele udspillet her.

Forrige artikel Analyse: Opgøret med skolereformen tager til Analyse: Opgøret med skolereformen tager til Næste artikel Se Løkke og Riisager præsentere regeringens folkeskoleudspil Se Løkke og Riisager præsentere regeringens folkeskoleudspil
Ny debat: Sådan skal 7-trinsskalaen justeres

Ny debat: Sådan skal 7-trinsskalaen justeres

DEBAT: Ny topkarakter og mindre fokus på fejl er blandt de områder, som en ny ekspertgruppe skal se på. 7-trinsskalaen er aldrig blevet populær, og Altinget sætter i denne debatrunde fokus på holdningerne til en kommende ændring.